Just Take A Chance

Part 3// Åh nej

Jeg vågner. Til den samme kedelige morgen, som det sidste år.
Jeg har ingen at tale med, på min alder. De ligger alle under "Ungdoms-Afdelingen". Hvorfor jeg ikke ligger der? Godt sprøgsmål.
Det har noget, med lægerne mener jeg ikke har brug for det. Jamen tak...

"Er du vågen Bella?" Råber en af lægerne.
Jeg svare hende ikke. Jeg orker virkelig ikke snakke med dem lige nu!
"Bella? Svar mig!" Råber hun igen.
Hun kommer herind, og kan mærke hun bliver lidt sur, der hun ser jeg er vågen. Heheh.
"Bella, du skal altså svare mig når jeg kalder!" Råber hun lidt mere roligt. Jeg gider ikke svare hende.
"Men, øh, det jeg vil sige er, du får endnu en til at lægge herinde. Altså en du kan snakke med, Som også er kommet til skade. Øh..Ja...Personen kommer kl.13" siger hun, hun smiler og vader ud herfra. Fedt, en ny ven. Endnu en der kan stikke mig i ryggen..
Jeg vil prøve at tage det med et smil!
Selvom det nok bliver svært.

Klokken er nu 12.45 og personen, som jeg ikke har fået noget af vide om kommer om lidt.
Jeg ligger her, og er faktisk lidt spændt? Men hvis bare personen minder lidt om Marcus, flipper jeg.

Og ind af døren kommer en rullende seng, hah. Ej det lyder mærkeligt. Anyways.
Det er vidst en dreng? Han er nok bleven bedøvet. Han ligger ivertilfælde helt stille.
Efter 5 minutter vågner han.
Han rejser sig op i sengen...Nej! Det kan det ikke være...!!
Kan i gætte hvem der sidder der?
Den spastiske Marcus Gunnarsen.
Fandme godt der ikke er noget skarpt herinde..

"He-e-j.." stammer han. Jeg sidder bare og glor på ham, det kan virkelig ikke være ham! Hvad laver han på en pysgo-Afdeling? Han er jo ih åh så kendt? Seriøst.
Jeg ignorere hans Hej, og ligger mig bare ned i sengen.. Kan han ikke se det er mig? Lille mig han har ødelagt. Lille mig, hans "bedste" ven?

Vi har lagt her i noget tid. Jeg kan virkelig mærke jeg bare har lyst til at hoppe på ham, og slå ham virkelig hårdt. Men hvis jeg gør det, kommer jeg på en mere afdeling for underlige børn. Og det orker jeg ikke, vil bare gerne ud herfra!

"Hvad så?" Spørg han igen. Skal jeg svare ham?
"Jamen goddag?" Ryger det ud af mig.
"Øh..Hvorfor ligger du her.." stammer han. Tror virkelig ikke han ved hvem jeg er.
-"Bella, jeg ved godt det er dig, Øh. Du undre dig måske lidt over jeg ligger her...Lang forklaring.." siger han. Ov, vent? Det der, er ikke Marcus' stemme?
Det er Martinus stemme? Jeg rejser mig hurtigt op og kigger. Gud hvor er jeg dog dum, det er Martinus og IKKE Marcus. Åh Gud.

"Øh..Hej Martinus. Jeg troede faktisk først det var Marcus..." grinte jeg, men se stadig seriøst. Han grinte lidt med. Men ellers kom der bare lidt stilhed..