What is your name?

1) ~ Prinsen og pigerne

Udgivet første gang 07/09/17

Hej, mit navn er Mathilde!

Og Hej igen! Til jer der har læst nogle af mine andre bøger.

Dette er en helt ny bog fra mig af, og jeg håber I vil følge med i den. Nu vil jeg ikke forstyrre jer mere, god læselyst!

"Prins, min lækre ven!" Råbte jeg.
"Princess, my hot friend!" Sagde Philip.
"Ej det duer ikke!" Sagde jeg fornærmet da jeg var nået hen til ham. "Du sagde jo det samme, bare på engelsk. Den må vi tage om, du bliver nødt til at være lidt kreativ med, hvordan du omtaler din prinsesse!" Sagde jeg.
Philip tog hænderne op i forsvar og sagde "Okay, okay, hvad så med: Prinsesse, deres yderst uimodståelige, flottere end selv et kagebord efter en dag uden mad, dufter bedre end tusind nyudsprungne roser, og skinner mere end solen gør på et år, øhmm... ven?"
"Det var straks bedre!" Sagde jeg.

Så brød vi begge ud i grin. Det var første skoledag på vores gymnasium i København. 3.G og vi opførte os stadig lige så åndssvagt som da vi mødte hinanden, nej vent, værre, meget værre. Folk kiggede mærkeligt på os, Philip der stod bukkende foran mig, og jeg stod fornærmet med hovedet vendt væk, for derefter at lave et anerkendende lille nik.

Snart spottede jeg min pigegruppe og han spottede sin gruppe. Vi sagde hurtigt farvel og gik hver sin vej. Jeg havde 3 piger jeg næsten altid hang ud med, med hver deres egenskaber, bortset fra at de selvfølgelig alle 3 var mega søde og mine bedsteste veninder;

-Ella, vidste altid var hun skulle sige hvis man var nede. Hun havde bare den der aura af ro og havde kontrol over situationer, vi andre gik oftest bare i panik.
-Marie, jeg ved ikke hvordan, men hun vidste svaret på alting. Seriously! Stil et spørgsmål, hun svarer på det! Ingen undtagelser!
-Leonora, havde styr på sladderen og vidste altid alt hvad vi havde brug for at vide. Hun var også ofte den der gav de bedste comebacks.
-Jeg, havde alle fyrene. De strømmede mod mig, som var jeg en afkørsel på motorvejen, alle ville til.

Men altså så opdelt var det nu heller ikke, vi havde ikke heelt (udtrækning af ordet) de egenskaber. Hvis ikke I havde opfanget det, var delen om mig i stærk ironi, fyremagnet? Haha, not!
Vi var bare en helt normal gruppe af piger, men vi havde selvtillid! Og lidt de egenskaber beskrevet ovenover, bortset fra mig selvfølgelig!
Så ja superfantastiskeoverseje piger?
I vores øjne, ja! Men i andres øjne? Nok ikke helt...

* * * * *

Vi tog hinanden i armene og gik mod skolen. Første dag i 3.G.

"Ella? Var det godt i Frankrig? Hotte franske fyre som blev ved med at sige Excusez-moi belle? Også kysse din hånd, for derefter at invitere dig ud?" Spurgte Marie. Ella lavede en lidt sur trutmund og sagde "Nej, jeg tror ikke de så min skønhed, men kun fordi jeg havde den pokkers solcreme på, som gør min hud helt skinnende, ikke engle-skinnende, nej fedtet-skinnende!" Ella var ikke så mørk i huden, så hun havde altid massere af solcreme på. Og med ikke så mørk mener jeg, meget bleg. Men det klædte hende. Som de der smukke prinsesser fra gamle dage.

"Leo fortalte mig at hun havde mødt denne her excentriske og lækre fyr, og at de havde snakket sammen på Starbucks ikke?" Sagde Ella for at skifte emne. "Hvor havde du mødt ham?" Spurgte jeg. "På starbucks da, dumpap!" Sagde Leonora og grinte. "Du ved hvad jeg mener!" Sagde jeg og løftede en streng finger. Hun grinte, "Okay-okay, jeg mødte ham i Tarm i Jylland!" vi flækkede alle af grin, "Udviklede det sig så?" Spurgte Ella. "Næ... det viste sig så at han ikke var til piger..., men han var meget sød og jeg har hans nummer!"
Vi fniste alle lidt igen over den fejltagelse Leonora havde lavet.

Så spurgte jeg Marie. "Hvordan var det så at være i sommerhus i Norge med din nye lillebror?" Hun rullede meget dramatisk med øjnene "Du mener min paplillebror som er 10 år gammel og åbenbart synes sjoveste i verden er at irritere mig! Nej A (mit kælenavn) det var ikke fedt! Har I lagt mærke til mit hår?"
Hendes hår? Jeg kiggede på det og lagde først mærke til nu at hun var blevet klippet, 10 cm. "Nej..." sagde jeg chokeret.
"Jo, den lille lort klippede et stykke af mit hår mens jeg sov! Men ellers var det fint nok i Norge..."

Så kiggede de alle 3 på mig. "Spanien var fint, resten var kedeligt, jeg mødte kun 14 fyre i sommerferien..." sagde jeg meget alvorligt. De kiggede chokeret på mig. "Slap af piger! Jeg laver sjov! Der er intet sket i mit dødkedelige liv."
"Hey!" Brød Leonora ind "Dit liv er ikke kedeligt, du har os!" De andre piger highfivede også tog vi hinanden i armene og gik ind til skole.

Men det var jo rigtigt, jeg havde pigerne og prinsen. Så mit liv var da egentlig fint, jeg behøvede ikke mere i mit liv, jeg kunne lide det som det var.

Hey! Jep en ny bog fra mig er blevet udgivet!
Hvis du lige nu er totalt forvirret over hovedpersonen og hendes liv. Nok omkring prinsen/Philip, så bare rolig der kommer en forklaring snart, og han er ikke en virkelig prins!
Det kan også være du er forvirret over hendes navn 'A' (kælenavn), men igen bare rolig, alting til sin tid!
Hav en fortsat god dag!
Knus mig/Mathilde <3