What is your name?

4) ~ Nej tak

3. gang idioten forstyrrede mig:
"Kender du det der hvide hus der er stort og har et nærmest blåt tag. Det ligger vist 2 km fra skolen, på en vej der hedder Lavtoftealle?" Jeg stivnede ved lyden af vejnavnet. "Nej," svarede jeg hurtigt. Han kiggede undersøgende på mig. "Hvorfor kunne du så genkende vejnavnet, kender du det hvide hus med blåt tag?" Spurgte han.

Første gang havde jeg ikke lyttet efter, kun da jeg hørte vejnavnet. Det hvide hus med et blåt tag, det kendte jeg godt. Jeg boede over for det. Men det var højst sandsynligt hans hjem, så jeg ville ikke indrømme jeg kendte det.

"Nej," svarede jeg igen. Han kiggede på mig som om han var ved at grine. "Du kender det. Søde, hvis nogen holder en lang pause før de svarer, ved man at der er noget de ikke fortæller." Så grinte han stille. "Okay, jeg lader dig være. Men svaret på opgave 13 er 478,34," den idiot, han kendte sikkert min type. Eller det gjorde han. Aldrig nogensinde sig svaret på en opgave til min type. "Stop det!" Hvæsede jeg til ham. "Jeg kan godt selv regne, jeg vil ikke have dine forkerte svar." Han trak på skuldrene og lavede videre.

5 min senere da jeg var nået til opgave 13, og havde regnet den ud, skulle jeg til st skrive svaret ned. 478,34. Jeg var irriteret på ham over at han havde ret. "Nå så var mine svar ikke helt forkerte alligevel hva'?" Sagde han hånligt. "Du forstyrrer mig." Han ignorerede den bemærkning. "Siden du bor tæt på mit hus, som hvis du ikke havde gættet det, er det hvide hus med det blå tag, så synes jeg vi skal følges hjem?"

Klokken ringede samtidig med at jeg sagde "Nej tak." Han lod som om at han ikke havde hørt hvad jeg havde sagt og skyndte sig at rejse sig. "Godt smukke, så følges vi hjem efter skole!" Så var han ellers ude af døren og jeg bankede mit hoved ned i bordet. Den idiot.

* * * * *

Jeg mødte pigerne til frokost og fortalte dem hvad der var sket i matematiktimen. Leonora begyndte at hvine, selvom jeg meget tydeligt havde udtrykt at det var ikke noget jeg gerne ville. Jeg gad ikke følges 2 km hjem med idioten Matt. Og jeg gad slet ikke at han skulle vide hvor jeg boede så jeg havde tænkt mig bare at blive 10 min længere i min sidste klasse, lige lave lidt på den lektie vi sikkert fik for. Så ville han nok være gået hjem.

"Nej A! Hallo! Du skal følges hjem med skolens lækreste dreng, og du siger nej? Det skal du ikke, helt ærligt," sagde Leonora "Leo, jeg kan ikke lide ham, jeg hader ham, jeg vil ikke tilbringe 20 min sammen med ham!" Svarede jeg. "Men du var jo sammen med ham i halvanden time i matematik?" Prøvede Leo. "Ja og det gik forfærdeligt, det var det der fik mig rodet ud i dette, jeg kan ikke lide ham, please Leo vil du ikke nok se det fra min side af sagen?" Hun sukkede opgivende "Okay A! Jeg kan godt se hvad du mener!"

* * * * *

Det havde nu ringet ud fra sidste time, biologi, og som jeg havde forudset, havde vi fået lektier for. Jeg blev siddende i klassen, og pakkede ikke mine ting sammen. Da alle andre var gået sagde min gamle biologi lærer. "Det er herligt du gerne vil lave ekstra A, men kan du ikke sætte dig ned på biblioteket, jeg lukker nu?" Jeg sendte hende mine hundeøjne og spurgte "Må jeg ikke nok sidde her, bare i 10 min?" Kold som hun var svarede hun "Nej." Og sendte mig et blik der gjorde at jeg fik mine ting pakket sammen på få sekunder.

Jeg satte mig uden foran klassen, på en af bænkene med knager ovenover. Efter 6 min stivnede jeg, og det værste det kunne ske var sket.
"Er du klar til at gå smukke?"

Hejsa med jer dejlige mennesker
Kommenter hvis I føler for det
Stem hvis I føler for det
Gør hvad I lige har lyst til, så længe det gør jeg glade.
Håber I kan lide bogen!
I er virkelig dejlige!
Knus mig/Mathilde <3