"Its a secret" handler om en pige der hedder Anna. Hun er lige fyldt 15 år. Ligesom tvillingedrengene Marcus og Martinus. Anna bor i norges hovedstad Oslo. Hun har en tvillinger søster der hedder Liv.
Anna er ret populær i byen og alle kender hende...
Vi havde gået i sådan cirka 10 minutter. Martinus holdte mig stadig i hånden. Martinus' outfit:
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg kiggede diskret ned på vores hænder, men han så det og trak sin hånd til sig. "Sorry" sagde han og kiggede ned i jorden. Jeg sagde ingenting for jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige. Jeg ville egentlig gerne holde ham i hånden. Men hvorfor egentlig? Vi er jo ikke kærester eller noget? "Vil du ikke fortælle lidt om dig selv, jeg ved jo ikke så meget om dig?" Martinus afbrød mine tanker. "Jo" svarede jeg og begyndte smilende at fortælle. Jeg fortalte hvor jeg boede i Oslo, om min skole, venner, hus, karriere og forældre. Han gjorde det samme. Da vi begge var færdige sagde jeg: "vores liv minder egentlig ret meget om hinanden" jeg kiggede på ham. Han smilede lidt. "Mmmh" svarede han bare og vi gik videre.
"Hvorfor vil du gerne have en kæreste?" Jeg tog mig til munden. Nej. Det var ikke meningen den tanke skulle ud. Martinus kiggede mærkeligt på mig. "Hvordan ved du det?" Spurgte han. "Fordi jeg har ser nogle enkelte interviews hvor i siger at i gerne vil have en kæreste" smilede jeg til ham. Han grinede lidt af mig. "Nå ja.." mumlede han og grinede. "Du svarede ikke på spørgsmålet" sagde jeg drillende. "Nå ja, okay, men altså... der er jo ingen af os der nogensinde har haft en kæreste. Jeg gad godt mærke ligesom u know.., at der var en der elskede en. Altså en pige. Sådan rigtig kærlighed" sagde han. "Men næsten alle jeres fans er jo sygt forelsket i jer?" Grinede jeg lidt. "Ja.., men altså det er ikke det samme.. jeg kan ikke forklare det.." sagde han og smilede lidt til mig. "Jeg forstår" smilede jeg som svar og så tog jeg hans hånd igen. "Jeg havde altså intet imod at holde dig i hånden" sagde jeg kækt. Han rystede på hovedet af mig og smilede. Kæft hvor jeg elskede hans smil. ___________________________________ Håber i kunne lide kapitlet! Håber ikke det bliver for "sukkersødt" u know? Skriv lige i kommentarerne hvad i synes:) 💕💕
