Kapitel 10. ~ "jeg skal til trofors!"

1.3K 31 0
                                    

Nogle gange ville jeg ønske at man bare kunne glemme en dreng. En dreng som man bare har arbejdet med. Ikke andet, men hvorfor kan jeg så ikke glemme ham. Martinus gunnarsen. Jeg kan bare ikke få ham ud af mit hoved.
Klokken er 1.00. Om natten. Jeg er skide træt efter det hårde, men sjove arbeje med musikvideoen. Jeg har stadig hans snap, men hvis vi ikke kommer til at mødes igen, er det vel ligemeget..? Eller hvad?

Liv sover. Mor og far sover. Oslo sover. Jeg føler mig lidt som palle alene i verden. Jeg lister ud i gangen og ud på badeværelset. Jeg tager et lyn bad og putter mig under dynen. Uden at tænke over der sender jeg en snap til Martinus: kan ikke sove..
da jeg hade trykket på send gik jeg amok. Nej nej nej hvad havde jeg sendt?! Omgg
Efter lidt tid falder jeg endelig i søvn.

Jeg vågner op til en besked lyd fra mobilen. Det er en snap fra Martinus..

"Du kunne bare være kommet over til mig?" Stod der

Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.



"Du kunne bare være kommet over til mig?" Stod der. Jeg læste sætningen igen. Jeg smilte lidt ved tanken om at være ved ham om natten.. jeg svarede ham efter lidt tid. Klokken var forresten 9.50.
"Hvorfor sendte du den ikke i nat:)/:(" skrev jeg med et kækt smil på læben.
Han svarede efter 10 sekunder. "Hva siger du til at mødes i aften på fodboldbanen i trofors?" Stod der.
Jeg smilte og svarede: "ja gerne:)!"
Han sendte en tommel op. Liv kom ind på værelset. "Hvae.. hvad er du så glad over?" Spurte hun drillende.
Jeg kiggede op og slukkede mobilen. "Jeg skal til trofors" svarede jeg hende og smilede. "Hvornår?!" Sagde hun ivrigt. Når ja marcus bor der også..:). "I aften. Jeg skal nok afsted ni hvis jeg skal nå et fly!" Svarede jeg. Og inden hun nåede at åbne munden sagde jeg: "og ja du må gerne komme med! Vi skal mødes på fodboldbanen, men jeg ved ikke om sig og marcus må komme med."
"Yay! Jeg skriver lige til marcus." Sagde liv og gik. "Okay! Jeg spørger Martinus om vi alle skal mødes der!" Råbte jeg efter hende og tog min mobil op.
Jeg glæder mig allerede!
___________________________________
Endelig et nyt kapitel! Sry for ventetiden<33

Its a secret ~ Marcus og Martinus  {AFSLUTTET}Onde histórias criam vida. Descubra agora