Kapitel 16. ~ "neej min trøje er gennemsigtig!"

1.3K 38 11
                                    

Vi skulle hjem om 1 time. Min mor havde lige skrevet at jeg skulle til et vigtigt møde i morgen. Jeg kommer virkelig til at savne drengene.. og jeg må nok indrømme at jeg nok kommer til at savne Martinus mest..
Men jeg skal tilbage til mit liv nu, det er jo nok ikke fordi jeg aldrig kommer til at se ham igen.

Liv kommer ind på martinus' værelse, hvor vi sidder og ser noget Netflix. "Anna kan vi lige snakke?" Spørger hun og kigger på mig. "Jaja" svarer jeg og rejser mig fra sengen. Vi går ud i haven og sætter os på bænken oppe af huset. "Hva så?" Spørger jeg hende. "jeg ville egentlig bare sige undskyld for at vi ikke har været så meget sammen her de sidste dage. Vi plejer jo altid at være så meget sammen, men... men der er noget jeg skal fortælle" sagde hun og et stort smil bredte sig på hendes læber. Hun åbnede munden, men jeg afbrød hende. "Du har kysset med Marcus. Faktisk 2 gange af hvad jeg ved" sagde jeg og smilede kækt. Hendes ansigt ændrede sig til et meget overrasket udtryk. "What?! Hvordan ved du det?" Grinede hun lidt akavet. "Martinus ved det også. Vi så jer" sagde jeg. "Ej omg hvor pinligt haha, men ja.. vi har kysset og vi er egentlig på en måde kæreste nu" sagde hun og smilede stort. "Cute" sagde jeg og rejste mig op for at gå, men Liv tog fat i min trøje. "Hvad?" Spurgte jeg og kiggede uskyldigt ned på hende. "Har du ikke noget du skal fortælle Anna?" Spurgte hun kækt. "Nej..?" Svarede jeg og skulle til at gå, men hun holdte fast i min trøje. "Liv hvad er der?" Spurgte jeg og sendte hende et træt blik. "Jeg kender dig lidt for godt. Fortæl lige om dig og Martinus. Hver gang jeg har set dig stråler du af glæde!" Forklarer hun og slipper taget om min trøje. "Vent er det der martinus' trøje?" Spørger hun og kigger på mig med et kækt smil. "Jaer? Jeg kunne ikke finde mit nattøj.." svarer jeg og kigger uskyldigt på hende. "Du er for meget!" Griner hun og rejser sig for at løbe efter mig. Hun tager en spand vand, som står på græsset og spurter efter mig. Jeg skriger og løber rundt.  Ud af øjenkrogen ser jeg både Marcus og Martinus komme ud i haven. "Hvad sker der?" Spørger Marcus og griner lidt. "Anna lyver for mig!" Skriger liv og griner lidt. "Om hvad da?" Spørger martknus undrende. Liv og jeg læber stadig rundt som to idioter. "Ikke noget!" Råber jeg og griner. "Jo om mar.-" mere når hun ikke at sige før jeg stopper op og tager min hånd for hendes mund. Vi vælter ned på græsset og jeg mærker noget iskoldt vand ramme os. Jeg kigger op og ser drengene stå ig grine af os. "Aaargh! Shit det er koldt!" Siger liv ig jeg i kor og rejser os. Drengene krammer os begge to så de også bliver våde. Vi griner alle helt vildt. "Neej min trøje er gennemsigtig!" Griner jeg. "Yay!" Siger Martinus kækt og krammer mig igen. Jeg griner helt vildt, blandet med en dejlig følelse i kroppen af martinus' varme krop mod min hud.
____________________________________
Nyt kapitel ude! Tusinde tak for 2k læsere! Hver og en af jer betyder SÅ meget! 💕💕

Its a secret ~ Marcus og Martinus  {AFSLUTTET}Where stories live. Discover now