Djævlens datter

3: gud

Er vi der snart? Spurgte lucius. Måske sagde vores far ligegyldigt. Må jeg flyve hen og besøge min mor? Spurgte jeg. Ja ja gør du det. Så rødmede han lidt og sagde så lavt at kun mig og lucius hørte det. Hils hende fra mig. Så fløj jeg. Jeg havde fløjet i cirka et kvarter. Da jeg pludselig fik øje på hende. Min mor. Hun stod og snakkede med en anden engel. Jeg landede og løb hen til hende. Mor råbte jeg glad.  Hun vendte sig om Lucia! Sagde hun højt. Hun strakte armene frem og jeg løb ind i hendes knus. Hvor er det længe siden jeg så dig sidst. Sidst du var her havde jeg jo for travlt oppe på jorden. Jeg har også savnet dig sagde jeg. Det glæder mig at høre. Smilede hun. Har  din far behandlet dig godt? Spurgte hun. Ja sagde jeg. Han sagde øvrigt at jeg skulle hilse fra ham. NÅ sagde han det'. Spurgte min mor og fik et lille smil på læberne. Ja sagde jeg. NÅ men desværre er jeg nød til at smutte Lucia. Mig og Sigurd her hun nikkede mod den anden engel. Vi skal op på jorden og ordne nogle ting. Så du må gå tilbage til din far nu. Sagde hun. Okay sagde jeg. Vi gav hinanden et knus og så fløj vi. Hver sin vej. Fem minutter efter var jeg ved guds hus. Jeg kunne høre lucifer og gud skændes på lang afstand. Det gjorde de nu hele tiden. Så det var der ikke noget nyt i. Jeg trådte inden for og så hvad de skændtes om. Skak igen. Gud var de vide og lucifer de sorte. De mente hele tiden at den anden snød typisk. Da de fik øje på mig tav de og gud skubbede bretted væk. Godmorgen Lucia hilste gud høfligt. Godmorgen svarede jeg bare. Var det hyggeligt at tale med di  mor? Spurgte gud. Ja svarede jeg kort. Skal vi komme hjem?