Djævlens datter

4:overfladen

Jeg sad og spiste stegt ulve kød med flagermuse vinger til da det bankede på døren. Hvem er det spurgte jeg. Det er mig sagde lucius. Kom ind svarede jeg. Han kom ind. Han stod lidt tid og bare så på mig. Så spurgte han. Er du klar til i morgen. Om jeg var klar? Ja. Men også nervøs. Jeg handel aldrig før været oppe på overfladen. Far fortalte og slet på vejen hjem. Han sagde at vi var ved at den alder vor vi skulle til at arbejde på jorden.  Det han mente var at vi skulle til at sprede had og kaos blandt meneskene. Jeg havde ikke svaret med det samme. Men bare langsomt forstået det. Jeg havde ventet på det hele mit liv og nu skulle det endelig ske. Så jo jeg var klar. Mere en klar. Jeg kunne næsten ikke vente. Jeg så lidt på min bror og svarede. Ja det er jeg i den grad. Vi sad i lang tid og snakkede om hvordan det mon ville være. Mig og min bror var jo den slags djævle der kunne forvandle sig. Så vi kunne skabe splid mellem venner så let som ingenting. Det var bare at forvandle sig til den ene og drille den anden. Det var i hvert fald det vi skulle i starten. Da vi havde snakket længe. Fik min bror det der drillende udtryk i de sorte øjne og spurgte. Skal vi ikke lave et nummer med far. Hvad handel du tænk dig? Han fortalte mig det og da vores far vågnede blev han meget overasket og meget vred. Det startede med at vi havde byttet hans sorte kappe udmed en skinnende vid en. Efter det gav vi  ham et glas æble juice lavet på modne æbler. Djævle kan kun tåle rådne æbler forstår i. Han blev rasende og handel det være alle andre end mig og min bror havde han flået dem levende.