Seriøst Dylan?

10 0 0
                                    

Skolen er nu slut og jeg skal hjem. Jeg er på vej ud til min elskede bil, da der er en der tager fat i mit håndled. Jeg bliver vendt 180 grader om og kigger nu ind i de flotteste nøddebrune øjne. Han tager fat i mine hofter, presser mig længere ind mod sig og stirre ind i mine øjne. Hvis det er muligt at dræbe med øjnene, var jeg totalt død lige nu. Han hiver mig med hen til hans bil, sætter mig ind på forsædet og køre. Efter at have kørt i 10 minutter, kommer vi frem til et gammelt hus i skoven. Det var råddent og der var planter på højde med mig. Han stoppede bilen, gik hen for at åbne bildøren og bar mig ud. "helt seriøst Dylan jeg kan godt gå selv" "Jeg kan jo ikke risikere at du løber fra mig" "jeg kan og må ikke løbe smarte" "hvorfor så flabet skat?" Jeg valgte bare at lade vær med at svare ham på det spørgsmål, for det vidste han jo tydeligvis godt. Han gik op til hoveddøren med mig hængende over skulderen, døren gik knirkende op. Dylan må have brugt en masse tid herude, når han ikke har stalket mig. Der var en masse tændte sterinlys, blomster i alle mulige farver, dyner og puder, tv, slik og popcorn, sodavand og øl, tøj og en masse andet. Han lagde mig i sofaen, hentede dynerne og puderne, som alligevel kun lå på gulvet overfor os. Jeg ligger nu stadig i sofaen, efter at have set en kærlighedsfilm med Dylan. Det var meget hyggeligt, men jeg er bare mega træt nu og jeg vil gerne bare, have lov til at sove.

You've reached the end of published parts.

⏰ Last updated: Sep 23, 2017 ⏰

Add this story to your Library to get notified about new parts!

Fra uskyldig engel til skyldig djævleWhere stories live. Discover now