Efter vi var færdige med morgenmaden, spurtede Agnete og mig ned til poolen. Den ventede på os, jeg kunne bare mærke det. Poolen glitrede, skinnede som aldrig før, samtidig med at der var søde små børn, der plaskede for livet løs. AD! En lille dreng tabte sin is ned i poolen. Fedt! Nu kunne vi selfølgelig ikke bade, for det var jo bare for klamt. Nu havde vi glædet os sådan, men noget stoppede mine tanker og prikkede til min arm. "Se Emma. Se den pæne dreng lige derovre ved bordet." Siger Agnete og peger i mod baren. Han har langt lyst hår med en lille slags tot, blå trøje og sorte shorts. Ved siden af him sidder hele hans familie vidst. Wow wow wow. "Han er mega pæn." Siger jeg. "Ja." Siger Agnete og smiler.
For ikke at komme til at kigge på ham resten af dagen, mærker jeg den friske følelse af vand, da vi endelig er nede i poolen. Skønt isen nu er væk! Der findes intet bedre end at svømme og dykke. Lige pludselig kan jeg mærke noget mærkeligt. Som om drømmen er der i virkeligheden. Vandet bevæger sig kraftigere og kraftigere. Så meget at benene under løber op a poolen. Agnete kigger mærkeligt på mig, men jeg kan ikke være i det vand. "Hvad sker der Emma?" Spørger Agnete. "Ikke noget. Havde bare ikke lyst til svømme mere." Siger jeg nervøst imens jeg prøver at fokuserer på noget andet. Mareridtet vil bare ikke forsvinde. I stedet kommer hørertelefonerne på, samtidig med at solen langsomt danner en tanline ved min hofte. Heldigvis forsinder drømmen og tankerne.
Wow tænker jeg, efter at være helt gennemvarm af solen. Skal vi allerede op at klæde om til aftensmad? Øv. Mor, Agnete og mig pakker vores sager sammen, og baner os igennem turist mængden. Men på op ad trappen opdager Agnete, at vi har glemt vores oppustelige blå vand madras ting. Straks er jeg på farten , og har den i armene ved poolen. På vejen forbi baren stopper jeg, og ser med et sæt ind i et par dybblå øjne, der bare skinner igennem. Drengen fra før som står med en vaffel i hånden. Tror aldrig jeg har set sådan smukke øjne før i mit liv. Vi går forbi hinanden, men hvad hvis jeg havde gået ind i ham. Så havde han måske tabt sin vaffel, hvilket ville have været så ekstremt pinligt. Bortset fra han ville været faldet for mig. Hahah jeg er så sjov. NOT. Alt inden i mig danser og hopper af glæde på vej opad trappen. "Ihhh..." kommer det fra mig og før jeg ved af det er jeg oppe på værelset for at fortælle det hele.
Wow en dag!
