Solen skinner som altid og saltvandet er dejligt. Hver gang jeg går på stranden håber jeg på at spotte ham svenskeren. Fandt nemlig ud af at han var en svensker da Agnete og var nede at træne. Vi havde også diskuteret lidt hvor gammel han var. Selfølgelig mente Agnete at han var hendes og mig på min, men det var ikke så vigtigt. Uanset hvad er han pæn og som altid står ham og spiller bold nede på stien. Det har han efterhånden gjordt de dage vi har været her. Tanken slår mig. Hvorfor kunne jeg egentlig ikke prøve at snakke med ham efter alle gange vi har kigget på ham. Da vi er oppe på værelset ryger bikinien af, kjolen på og hurtig ned igen. "Gør du det virkelig Emma?" spørger Agnete nysgerrigt. "Ja." Siger jeg med en fast stemme selvom mine hænder ryster.
Få sekunder efter hviler mine øjne på ham, med overtalelse af mig selv og hurtig løb ned af trappen, med den spændte følelse i maven. Hvordan skal jeg tale til ham, når hans far sidder lige derhenne. Langsomt går jeg ned på stranden med sommerfugle i maven. Kom nu Emma. Du har ikke noget at miste og du vil sikkert også bare fortryde det, når skal hjem, fordi du vil aldrig se ham igen. "Hej." Kommer det nervøst ud af munden på mig. "Hej." Siger han og kigger ind i mine øjne. Jeg smelter og stirrer igen ind i de smukke og dybblå øjne, der bare skinner som diamanter ind i mine øjne. "Nej nej." skriger en stemme i mit hoved. "Du må ikke gøre ham noget. Jeg beder dig." En lyd af bølger kommer. Drengen fra drømmen! Hvordan kunne jeg ikke have set det? Men bare slap af og ikke ødelæg det her øjeblik, gentager jeg inde i mig selv. "Where are you from." Spørger han. Engelsk fedt mit ynglingsfag. "I'm from Denmark and where you from." Spørger jeg selvom jeg godt ved det. "I'm from Sweden. Linnkoping."
"I Think I Saw you in The fitness center." Siger jeg og peger hen imod det. Det var der han var sammen med sine søskende, uden at jeg havde forventet det. "Yes I Think I Saw you too." Så han har set mig hehe.
HA! Selfølgelig er der et kamera. Far altså du filmer jo også altid, men det er faktisk godt, for så vi et billede af ham tænker jeg. Vi snakker videre om lidt forskellige ting, og pludselig kommer hans lillebror, som har spillet sammen med ham før. Lyst hår, tynd, lille og meget venlig. "His name is Hampus." Åh nej! Hvad var det han nu hed. Et eller andet med k tror jeg. Hans lillebror skyder bolden væk, og med et er han også væk. Var det så det? Men uanset hvad var det slet ikke så slemt, samtidig med at han var så sød og pæn. For starten var det så afslappet, som om vi havde kendt hinanden i forvejen. Hjemrejsen er allerede i morgen! Øv øv øv! Langsomt går jeg op igen med et kæmpe smil. "Du gjorde det Emma. Hvor er det bare sejt!" Siger Agnete begejstret. "Sådan Emma." Siger min far. "I starten var det svært og hans far sad der, så jeg var sådan nej, men så gjorde jeg det alligevel. "Godt du filmede det far!" Siger jeg. "Ja det var det, jeg tænkte på. Hvad snakkede i om?" spørger min far nu. "Det var bare helt afslappet, som om vi allerede kendte hinanden. Vi snakkede om mange forskellige ting som hvor han boede og alder. Ved i at han er 13? Det havde jeg overhovedet ikke troet!" Siger jeg højt. "Gud er han?" Spørger Agnete. "Ja det vildt ikke, for han lignede jo en på 15!" Siger jeg mens jeg skifter. Fra den dag fik det mig til at indse noget. Når bare man forfølger sine drømme. Store eller små så skal det nok bringe succes. Men desværre fik jeg ikke hans snap!
