Kings landing (DK)

10. Lov Mig.

"Mor." Spurgte jeg, målløs over at se hende. Jeg troede hun var død, det var hvad Jorah sagde.

"Min smukke datter." Hun smiler op til mig. Hun tog hendes hånd op til min kind, og kørt hendes tommelfinger over den.

"Hvordan fandt du mig." Spurgte jeg. Og så på hende. Hun have gråt hår som lagde sig på hendes skulder der hang. Hendes tøj var slit. Hun så rigtig gamle ud.

"Det var let nok." Små grinede hun. 

Jeg var ved at sige noget, men så talte hun. "Lexi, uanset hvad du gør, så gør det ikke." Siger hun.

"Hvorfor." Hun vidste godt hvad jeg vil gør af en eller anden mærkelig grund.

"Jeg mistede nær livet da jeg fik dig. Og jeg havde nær mistede dig også." Sagde hun, hæst. Jeg lavet et forvirrende ansigt og bedt hende om at fortsætte. "Ser du, en Targaryen som os, er ikke mening om at få nogle børn." Siger hun, smilende.

"Men hvorfor fik du så mig." Spurgte jeg, og kigger på hende, Forvirrende.

"Da jeg miste min mand, var jeg bange for jeg vil være alene for evigt. Så jeg snakkede med en heks om, at gør noget ved det. Hvilkede hun gjort. Det koste nær mit liv, og dit." Hun tog mine hænder i hendes hænder, og kiggede ned på dem. "Lexi, lov mig en ting. Du skal ikke gør det. Tag hjem og lev dit live som dronning som du er født til." Smilede hun da hun så ind i mine øjne.

"Det vil jeg." Smiled jeg.

"Godt, jeg vil finde dig igen på et tidspunkt. Nå tiden er inde." Siger hun, og vender sig om for at gå igen. Jeg håber virkelig jeg kommer til at se hende igen.