Kings landing (DK)

16. Lo Siento.

"Khaleesi." Carlos løb ind af døren, og stoppe med et bekymret udtryk. "Se trata de tu madre.(Det handler om din mor.)" Siger han, forpuste.

Jeg tog hurtig min drage væk fra Jorah, og tog dem ind i deres bur.

Min mor har ikke haft det så godt her på det sidste, så det bekymrer mig nå Carlos kom ind, løbende.

Jeg lukker burt igen, og begynder, at løbe ud af mit værelse med Carlos, og Jorah bag mig.

Jeg åbner døren til min mors værelse. Og der lår hun. Hendes ansigt var blegt, hendes øjne var halv open.

Jeg løb over til hendes side, og tog hendes hånd i min. Hendes hånd var meget kold.

En tårer løber ned af min kind da jeg ser på hende. Hun åbner forsigtig hendes øjne, og kigger op til mig.

Hun smiler udmatte. "Mit kære barn." Hvisker hun.

"Mor." Min underlæbe begyndt, at ruste, som jeg kigger ned på hende.

Hun smiler bare, som om der er ikke er noget galt. "Min tid er desværre ved, at være slut." Hvisker hun, hæse.

Jeg ryster hovedet. "Nej, der må være et eller andet jeg kan gør." Hvisker jeg, og to min hånd til hendes kind.

Hun ryster hovedet. "Det er der ikke. Min tid er kommet, og det var rart, at bo sammen med dig, og få endelig set dig. Du er blevet en smuk ung dame, og en magt fuld dronning."

"Du må ikke, jeg ved ikke hvad jeg skal gør uden dig. Hvis nu jeg ikke kan styr mine drager, hvis nu jeg har brug for din hjælp til dem. Jeg har brug for dig, du er min mor, og du må ikke forlad mig."

"Du skal nok klar den. Du er en Targaryen, endt kan gå galt. Jeg lover dig det. Bed Jorah om, at rid nord på. Der finder du Tyrion. Han vil hjælpe dig med, at tag dig af slottet. Han vil være din vejviser." Hun lukker stille øjne, og smiler.

"Nej, mor. Åben dine øjne." Jeg ryster lidt til hende, da hendes hånd stille, og roligt give slip om min. "Nej, mor. Du må ikke forlad mig." Græde jeg, og begrave mit ansigt i seng ved sin af hende.

"Lo siento, Khaleesi (det gør mig ondt)." Siger Carlos, med han hovedet bøjet. Jeg svarede ham ikke, men græd i stenden for.

efter nogle par minutter, rejser jeg mig op, og vender mig mod dør, hvor jeg ser ind i Jorah øjne.

"Ved du hvem Tyrion er." Snøfler jeg.

Han nikker med hovedet. "Ja, jeg var hans barndoms ven da jeg var lille." Siger han.

"Okay, kan du gør som hun siger så." Spørger jeg.

Han nikker igen med hovedet. "Selvfølig, men det vil tag en uges tid."

Jeg nikker med hovedet, og kigger til bare, og så min mor. "Tag den tid du har brug for."