Kings landing (DK)

15. Dracarys.

1 uge scener.

Jeg små grine da jeg kigger ned på Drogon. "Dracarys." Smiled jeg. Han lægger hovedet til siden, og kigger på mig, på en undlige måde. Min tjenset pige, Doreah, krydse hendes arme over bort, og så på Drogon. Hun har et smil på læben. 

Han har et stykke kød foran sig, som han skal lære, at spise. 

"Dracarys." Siger jeg, mere tydeligt end før.

Han kigger ned på kødet, og hidser først, før han hoster et par gang, før der kom et lød fra hans bryst, og, så spytter han ild ud, og kødet blev stille, og roligt brundt.

Vi smiler og klapper i hænderne, da vi ser på ham imens han spiser.

"Han vil være i stand til, at fodre sig selv." Smiler jeg, og tog ham op.

Han kravler op af min arm, og sad på min skulderen, hvor han godt kan lig, at være.

Jeg gik over til en af hans stor bur, og tog ham forsigt ind, hvor han lagde sig til rette i buen af buet, og sov. 

Visrion lå ved siden af ham. Hun havde fået sit mad. Hun har stadig lidt sværte ved, at spise selv.

"Hvornår vil han kunne flyve." Spørger hun, da hun gik med mig ud af mit værelse. Jeg er stadig ikke helt vænne mig til, at være har. Jeg savner, at være hos John, hvor jeg høre hjemme, men efter, hvad han gjort, vil jeg ikke have noget med ham, at gør. Men jeg savner ham utroligt meget. Han betyder stadig meget for mig, men det er fortid. Jeg er nødt til, at se frem. 

Jeg vil aldrig se ham igen.

"Nå han er 8 måneder, vil han kunne flyve. Det er hvad jeg har læst." Siger jeg, og gå ud af mit værelse, og ned af gang. Hvor jeg stopper bragt op.

Jeg kigger lige ud, på en person som jeg tror jeg ikke skulle møde igen.

"Lexi." Siger Jorah, da en gruppe vagter stod foran ham, og have deres våben mod ham.

"Déjalo ir.(Lad ham gå)" Siger jeg på mit sprog, som er Dothraki, (Jeg ved godt det er Spansk, men jeg er ved, at lære Dothraki.) og så på dem. De kigger over mod mig, og nikker med deres hovede.

En af vagterne kom op til mig, og bow sit hovede. "El dice que te conoce.(Han siger han kender dig)." Siger vagten, Carlos. Han kom fra mit land, og forstå ikke det sprog jeg snakker med Jorah.

"El hace.(Det gør han)" Siger jeg, og ser ind i Jorah's blå rar øjne.

Vagterne gik væk fra ham, og gjort plads, så han kunne komme forbi. Jorah ser overrasket på mig da han ser jeg kunne snakke Dothraki.

"Lexi." Smiler han, og gik tætter på mig.

"Mit navne er Khaleesi." Siger jeg, stille, og tog ham indtil et knuse. Jeg havde savnet ham.

"Khaleesi?" Spørger han, spøren.

"Jeg har skrift min navne for ingen skulle find mig, og spejle John." Svarer jeg. Der er mange igennem ugen, der har spurgte efter mig. Og nå de spørger om det ikke er mig, der hedder Lexi, siger jeg nej, for jeg ved det er John der har sendt bud efter mig. Derfor har jeg skrift mit navn til Khaleesi.

"Forståeligt nok." Siger han med et smil.

"Hvordan fandt du mig." Spørger jeg, og kigger up til ham.

"Det var let, du er på den slot, hvor jeg var en vagt for din mor." Smiler han, og kigger omkring.

"Okay." Siger jeg. "Jeg har noget jeg skal vise dig." Siger jeg, spændt, og tog hans hånd, og før ham op til mit værelse.

Jeg lukker min dør efter mig, og giver slip på hans hånd. Han kigger på burt, og rejste hans øjne bryn. "Hvad har du der inde, et menneske." Små grinede han. Burt var faktisk på størrelse med mig, så det undrer mig ikke han tænker sådan.

Jeg ryster på hovedet. "Nej, lov mig du ikke flipper ud, nå du ser det her." Siger jeg, og tog tæppet væk fra burt. Drogon lå stadig på bund af burt, sammen med Viserion. Jeg laver små lyd så jeg kunne få dem op.

De åbner deres øjne, og kigger op på mig, og står op. De gå stille over til mig, og op på min hånd, som jeg havde lagt foran dem.

De hopper stille op, og kigger på mig, imens de skyder bryst stolt frem.

Jeg rejser mig op, og kigger over mod Jorah, der så choker på mig, Drogon, og Viserion.

"Drømmer jeg." Spørger han, da jeg gå tætter på ham, og beder ham om, at holde hænderne frem, så jeg kunne giv ham Viserion til ham.

Jeg små grinder. "Nej."

"Hun er fantastisk." Siger Jorah, da han kigger ned på Viserion, der kigger op på ham.

"Hendes navne er Viserion, og ham her, Drogon." Siger jeg, og sætter Drogon på min skulder, og ser på Jorah. Hans fulde opmærksomhed var på Viserion.