Ham den lækre

"Viste du det her?"

"Du tyk, grim, irriterende og jeg forstår ikke hvad Stefan ser i dig!?" Jeg lever med hate for tiden. En af grundende til at jeg ikke ser Stefan mere. Jeg har slået op. Han vi gerne vide hvorfor, men jeg giver ham ikke en forklaring. Der er gået ca. 2 uger. I den tid har jeg bare trænet og min spiseforstyrelse er blevet værre. Vær gang jeg ser mad, tænker på mad eller ser andre spise for jeg kvalme. Det er ulideligt. Jeg vil så gerne se ham igen. Men han må ikke se mig sådan her. Andy har holdt på min hemmelighed. Takket være ham er jeg ikke blevet spammet ned af drengene og pigerne og jeg har ingen hate fået. Jeg har mindst tabt mig 10 kg. Jeg vejede 40 før. Og allerede der vejede jeg for lidt. Ingen abetit. Dagene går forbi som om de ikke var der. Jeg ser folk gå forbi på gaden. Andy har drengene på besøg en gang imellem. Jeg høre deres stemmer gennem døren. Stefan spørg efter mig. Nogle gange skal Andy stoppe ham før han kommer ind på mit værelse. Andy er faktisk også begyndt at få mig til at spise. Det går fremad. Men jeg vejer stadig ikke og en skid. Jeg skal mindst tage 15 kg på igen. Faktisk vil jeg ikke tag på. Jeg kan godt lide min krop. Agtigt. Det eneste minus der er, at man kan se mine knogler. Jeg er en pige på 19 år som vejer 30 kg og er 1,80 høj. Jeg burde faktisk mindst veje 50. Det kommer nok aldrig til at ske. Jeg bliver hevet ud af mine tanker ved lyden af min mobil. Jeg kikker på skærmen. Det er Stefan.
-
S-Hej Mille. Jeg vil vildt gerne se dig igen men Andy siger jeg ikke må. Jeg ved han ikke er hjemme. Må jeg ikke komme over? Jeg elsker dig❤️

M-Hej Stefan. Jeg har lige for tiden faktisk brug for at snakke med dig. Andy vil ikke lade mig gøre det. Men jeg vil gerne forklare dig hvorfor jeg enlig slog op med dig. Så du kommer bare.

S-Tak❤️
-
Sødt Stefan. Men jeg ved du vil blive sur på mig når du ser mig. Han har også tvunget mig til at spise lidt mere efter at vi fandt sammen lidt før hans fødselsdag. Jeg ved Stefan har haft det lidt svært med vores brud. Men jeg kan ikke gøre for det. Han betyder for meget for mig. Jeg kan ikke være ham dette bekendt! Jeg vil ikke have at min hate skulle tage hårdt på ham. Jeg bliver revet ud af mine tanker da der er en der banker på døren. Jeg er alene hjemme. Jennifer er i skole. Andy skulle hjælpe Lau og Ped med noget og mine forældre er på arbejde. Jeg går ned til døren. Jeg åbner den og Stefan står rigtig og føler den. "Hej Stefan" siger jeg. Han står og kikker ned af mig. Det går op for mig at jeg ikke har taget nogle bluse på endnu. Jeg løber op på mit værelse og tager en på. Jeg vender mig om og går ind i Stefan. "Mille hvorfor er du så tynd?" spørg han. Jeg kikker væk. Han tager fat i min hage og rykker mit ansigt hen så han kan se mig i øjne. "Jeg har fået spiseforstyrelse" hvisker jeg, men højt nok til at Stefan hører det. "Forhelved Mille" siger han. Jeg kikker ham i øjne. Han ser trist ud. "Så det er derfor vi ikke er sammen mere?" spørg han. Jeg nikker stille. "Og så fik jeg hate" siger jeg. Stefan vender sig om og slår sin hånd ind i væggen. "Av" mumler han. Jeg går over og lægger min hånd på hans skulder. "Lad vær med at gøre skade på dig selv" siger jeg. Han kikker på mig. Der triller en lille tåre ned af hans kind. "Mille jeg kunne sige præcis det samme til dig. Du spiser ikke noget. Du vejer sikkert heller ikke noget" siger Stefan. Jeg kikker ned i gulvet. "Hvis jeg ville kramme dig ville jeg jo blive bange for om du knækkede" tilføjer han. Jeg går over til ham. "Nu ved du hvorfor jeg ikke ville være sammen med dig når jeg havde dette problem" siger jeg og går ned i stuen. Andy står og skal lige til at spørge mig om noget, da Stefan kommer ned. "Viste du det her?" spørg Stefan, Andy om. Andy nikker. "Du viste at den pige jeg elsker havde problemer men du ville ikke lade mig se eller snakke med hende" hvæser Stefan. Han skal til at slå Andy men jeg tager fat i hans arm. "Han gjorde det kun fordi jeg bad ham om det. Og nu synes jeg du skal gå, med mindre du lige skal vise hvor stor en spade du kan være over for dine venner!" Stefan kikker chokeret på mig. Han kikker faktisk såret på mig. Han kikker væk, griner og går. Andy skal til at sige noget men jeg har simpelhen fået nok af drenge. Jeg gider ikke Stefan mere. Jeg går op på mit værelse og begynder at tegne. Det eneste der kan holde mig fra at cutte.

-

Tiden er fløjet af sted. Stefan har ringet til mig en million gange. Men seri. At true sin egen ven. Den går ikke. Andy kalder på mig. Jeg går ned til ham. Gæt hvem der står der med ham. Stefan. "Hvad er det?" spørg jeg "Stefan vil gerne snakke med dig" "når men jeg vil ikke snakke med Stefan" "så bare lyt til hvad jeg har at sige" bryder Stefan ind. Jeg ruller med øjne og går op på mit værelse. Han følger med. Jeg sætter mig i sengen da jeg kommer ind på værelset. Stefan gør det samme. "Hør Mille. Jeg ved godt at jeg ikke skulle havde truet Andy, men at han ikke sagde det til mig gjorde mig bare lidt sur" siger han. Jeg gaber. "Ej undskyld, jeg er bare træt" siger jeg og tager min hånd op foran min mund. "Bare læg dig til at sove hvis du er træt" siger han og rejser sig "nej bliv og sov sammen med mig" siger jeg. Han nikker, lukker døren, tager bluse, bukser og sokker af, lægger sig ned ved siden af mig og putter mig ind til ham. Godt så. Her ligger jeg så igen. Sammen med den dreng jeg elsker helt vildt meget. "Godnat" siger vi i munden på hinanden. Han kysser mig i håret. Jeg når faktisk ikke at opfatte så meget før alt bliver sort.