Prolog

2.6K 70 24
                                    

Det er underligt at tænke over at det nye skoleår allerede er startet, hverken Martinus eller jeg har været her til at opleve det, fra starten. Det gør mig ikke noget, men det ville nu være rart at lære dem man skal gå i klasse med fra starten. Jeg er ikke nervøs, men jeg er heller ikke frygtløs. Man kan godt sige jeg er lidt nervøs over at de måske vil have mange fordomme, og at Martinus og jeg vil få det svært med at få venner. Men jeg er god til at snakke med folk, jeg er meget åben. Og så tør jeg også mere når Martinus er her.

Far har lige sat os af ved gymnasiet, det vil fra nu af tage os en halv time at komme i skole. En freaking halv time, hvilket betyder jeg skal stå en halv time før op. Kill me. Martinus ser på mig, jeg nikker til ham og vi begynder at gå vore første skoledag i møde. Det er underligt for vi skal ikke have de samme time, som vi før hen har haft. Vi kommer kun til at se hinanden i frikvartererne. Det er nok det jeg er mest nervøs over. "Hvad skal du have i første time?" Spørger jeg bare for at orientere mig. "Matematik. Dig?" "Fysik, jeg dør." Han griner og klapper mig på skulderen. "Håber jeg ikke, hvem skal jeg så optræde med?" "Far?" Griner jeg. "Hahaha, når vi ses. Jeg skal den her vej." Siger han og går i den anden retning.

"Hej, med dig. Jeg hedder Toke, jeg er din fysiklærer." Hilser han og rakker sin hånd ud, jeg tager i mod. "Marcus." "Du kan bare sætte dig ned ved siden af Alienor, din fysikmakker." Jeg nikker og ser ud over klassen. Jeg har ingen anelse om hvem Alinor er, hendes navn lyder heller ikke helt originalt. En pige med kort brunt hår, og næsten sorte øjne rækker sin hånd op. Det må være hende. "Jeg er Alienor." Jeg smiler og går ned til hende. "Hejsa." Siger jeg. "Alienor." "Marcus." Hilser jeg og sætter mig ned ved siden af hende. "Jeg har godt hørt om dig. Dejligt at du endelig gad at komme i skole, det er virkelig hårdt at lave fysikarbejde for to personer." Griner hun. "Det må du meget undskylde, arbejdet fylder bare." Hvisker jeg. "Jeg håber ikke du er ligeså dårlig til fysik, som jeg er. For så har jeg skam ondt af dig." Griner jeg. "Du skulle bare vide."

——————————
Hey guys. Im back, med en ny historie. To'eren til Flying like birds. Som i jo kan se er det dog ikke om Chanel og Martinus, men om Marcus. Håber i kommer til at lide den, og vil give den lige så meget kærlighed, som den sidste.
---------------------
Og lige som i min sidste bog har jeg nu lavet en playliste som passer til bogen, håber i vil benytte jer af den.

Playlisten hedder: Want you to want me

Want you to want meWhere stories live. Discover now