Want you to want me

At man altid har en

"Hvad ellers?" Spørger hun. "Jeg har en mor, far, lillesøster og en halv storesøster.-" Hun nikker "Hvad med dig?" Spørger jeg. "Øhh ja, jeg kommer ikke fra Norge, som du måske nok godt kan høre." Jeg nikkede. "Hvor kommer du så fra?" "Øhm, min mor er fra Italien og min far er fra Frankrig. Så jeg har boet seks år i Italien og seks år i Frankrig, og nu bor jeg så her." "Hvor gammel er du?" Spørger hun. "Seksten, dig?" Hun ser ned og piller lidt med snorene til sine sko. "Jeg er sytten, fylder atten til april." Svare hun. Jeg kan tydeligt mærke at det ikke er noget hun vil snakke om.

"Burde du så ikke gå i klassen over?" Hun nikker. "Jo, jeg dumpede eksamen, fordi jeg ikke var der halvdelen af året. Så jeg bliver nødt til at tage 1.G om igen." "Det er jeg ked af at høre." Hun nikker igen. "Jeg valgte det jo lidt selv, men det gør mig heller ikke noget. Min klasse var ikke specielt god." Griner hun.
"Hvad er egentlig det bedste ved at have en tvilling?" Jeg lukker min computer og sætter mig væk fra reolen. "At man altid har en." Hun smiler. "Det må være rart." Jeg nikker. "Det er det også. Hvad med dig? Har du ikke nogle søskende?" "Jo, jeg har en storesøster, og en storebror." Jeg kan ikke lade hver med at smile over hendes accent, hvordan den danser hen over tungen på hende, så det er svært at udtale ordene. "Min søster er treogtyve, hun bor i England med sin mand og barn. Hun er igang med at åbne sin egen restaurant. Og min bror, han er er tyve, bor i Milano med sin kæreste og arbejder i modebranchen." Jeg skal lige til at spørger hende om noget, da jeg bliver afbrudt af klokken. "Vi har frikvarter, kom." Siger hun og vi bevæger os tilbage til klassen.

"Så siden du er 'ny'. Tænkte jeg på om du ville sidde sammen med mig og mine venner?" Spørger hun da hun har pakket sine ting sammen. "Det vil jeg da meget gerne. Jeg skal bare lige finde min bror først." Hun nikker. "Skal du have hjælp til det, eller kan du selv?" Spørger hun. "Du må da gerne gå med." Griner jeg.

Alienor går foran mig, jeg kan ikke lade hver med at tænke på hendes flotte ansigtstræk, hendes mørkebrune, næsten sorte øjne. Hvordan hendes accent lyder som englesang i mine øre. "Marcus, kom nu. Din snegl." Jeg griner. "Vi har lige mødt hinanden, og du skynder allerede på mig." Griner jeg og løber op til hende. "Vi mødtes faktisk for to timer og femogfyrre sekunder siden, så følg med." Griner hun. "Vent, hvilken klasse går han i?" "Han går i B. Klassen." Hun nikker og drejer ned af en gang. Jeg ser Martinus komme udmattet ud fra sin klasse, han ser meget forvirret og udmattet ud. "Hey Martinus."

---------------------
Spotify playliste: Want you to want me