Twins Of Mystery

Kapitel 3

"Den kolde hilsen."

Den plan røg ligesom i vasken.

Vi har blevet sat sammen til engelsk hvilket gjorde det svært ikke at snakke sammen. "Okay, vi kan skrive om menneskerettigheder eller om The Blitz" foreslog han. Jeg kiggede lidt skævt på ham. Var det seriøst hans alvor? Jeg gad ikke rigtig at diskutere med ham så jeg gav ham et kort nik. "Menneskerettigheder lyder fint." Og derfra gik vi i gang med at skrive opgaven. Vi fordelte opgaven imellem os, så den ene af os skulle finde forskellige oplysninger og den anden skulle skrive det ned.

Jeg smuttede på et tidspunkt for at gå på toilettet.

Kæft det var seriøst akavet imellem os. jeg ved ikke om det var fordi vi havde mødtes på en underlige måde hver eneste fucking gang. Jeg ved det ikke. Jeg var lige ved at runde hjørnet af i gangen for at gå på toilettet, da jeg hørte nogen hviske mit navn. Jeg stoppede brat og vendte mig om, men der var ikke nogen, så jeg trak bare på skuldrene og skulle til at gå igen, da stemmen lød, og så så jeg ham. Han var kommet fordi jeg ikke havde søgt ham tidligere. Han gjorde tegn på at jeg skulle følge efter ham og derefter vendte han ryggen til og gik ud af gangen.

"Hvad blev der af at du skulle komme min pige" sagde han med det samme da vi stod udenfor. "Jeg havde ikke tid. Undskyld" sagde jeg. Han sukkede af mig og sagde: "Vi mødes i dag hjemme hos dig efter skoletid" Han løftede hånden op for at signalere at jeg ikke skulle afbryde ham, da jeg åbnede munden. "Jeg gider ikke at høre på nogle undskyldninger. Du bliver nødt til at lære den rigtige side at kende inden det er for sent" sagde han og lyste bort lige for næsen af mig, jeg blev stadig nødt til at vende mig til det forsvindingsnummer.

Da jeg kom ind i klassen igen, overbombarderede Dean mig med alt det han var nået frem til, at jeg skulle skrive ned. "Det tog lang tid" kommenterede han på og kiggede på mig ud af øjenkrogen. "Såh, hvad er du kommet frem til?" spurgte jeg udenom. "Jo nu skal du høre. jeg har snakket med Karen, hun fortalte at Tyler havde fået det bedre i forhold til tidligere" "Stop lige en halv" afbrød jeg ham. "Hvornår har du talt med hende?" Han flyttede sit blik fra pc skærmen til mig og for første gang under hele lektionen fik vi øjenkontakt. Kæft man, han havde nogle flotte blå øjne. "Før timen startede.. men jeg undrer mig virkelig over hvorfor vi ikke har mødt hinanden før" " Hvor lang tid har I to kendt hinanden da?" spurgte jeg ham. "Snart 10 år" svarede han. Hans stemme var som altid kold og sendte flere kuldegysninger ned af min ryg, men jeg var efterhånden blevet vant til det.

Jeg vendte mig tilbage til min bærbar og søgte videre. Vi sad lidt i stilhed og arbejdede videre indtil han spurgte: "Hvis du har tid efter skoletid, kan vi så ikke arbejde videre? " Jeg var ved at svare ham, men så kom jeg i tanke om at jeg skulle mødes med den gamle efter. "Det går ikke, jeg har en aftale" Han nikkede kun.

"Du kommer for sent" sagde han med det samme, da jeg trådte ind af døren. Han stod lænet op ad dørkarmen med korslagte arme. "Giv mig lige en chance. Please" sagde jeg til ham. "Jeg tror du har haft rigeligt med tid indtil nu" kom han med. Han vendte sig om med ryggen til mig og gik ind i stuen. "Hvis du får lettet rumpen, så tænker jeg at vi kan komme i gang" sagde han lidt skeptisk. Jeg gik efter ham hvor han gjorde tegn til at jeg skulle stå overfor ham. Stuen var mørklagt, da han havde trukket gardinerne for og på sofabordet så jeg nogle stearinlys. "Kom frem med din håndflade" kommanderede han. Jeg gjorde som han sagde og derefter lagde han et lys på min håndflade. "Hvad skal vi lave?" spurgte jeg nysgerrigt. "Okay. Du skal prøve på at få den energi du har i din krop ud til lyset, så den tændes" Jeg rynkede panden. "Hvordan skal det lade sig gøre?" "Til at starte med skal du lukke øjnene og slappe af, så du kan tømme dit sind og derfra vil resten komme" Da jeg stadig stod og stirrede på ham og lignede et spørgsmålstegn, sagde han, "kom nu min pige."