Søster til en fuckboi

Kapitel 8.

Jeg var pisse sur. Maya havde HELT SIKKERT noget med læreren, selvom han var 50-60? år.

Ej, ad. Bare tanken giver mig kuldegysninger.

***

Da jeg kom hjem skrev jeg til Daniel (Duuuh), og spurgte hvorfor han ikke var i skole.

Han svarede ikke før, sådan, 10 min efter, hvor svaret bare blev;

    " Familie Probs, sorry, må gå."

Ej hvor syndt, egenligt. Men hvorfor vidste William ikke noget om det? Fortæller drenge ikke sådan noget til hinanden?

Well, nok ikke. Jeg gik ovenpå, og lagde mig i min seng, og begyndte at tjekke mine sociale medier. Guuuud, det var egentlig snart jul ! Jeg var normalt totalt-julemenneske, men tiden er bare godt stærkt omgh.

Det er sjovt, ved ikke om I kan relatere, men at bo i Norden betyder altså IKKE at man har hvid jul, ihverfald ikke i Danmark, så hvis der havde været sne, havde jeg nok lagt mærke til det var den 12 december.

Eiiijh, fik det dårligt lige pludselig over at jeg ikke have vidst det var ved at være jul.

Mine tanker blev hurtigt slynget væk, da William kom væltende ind på mit værelse og råbte;

" VICKI, HAR DIG OG DANI SKREVET SAMMEN?! "

Wowowowow, rolig, rolig dreng. Jeg kiggede undrende på ham og sagde;

" Ja, han har familieproblemer. "

Nu var det hans tur til at kigge undrende på mig.

" Øhm, Ooohkaay, Nevermind Then. "

Øh, wtf. Hvorfor behøvede han at ødelægge min indre dialog med mig selv, over at det var den 12 december ? Det syntes jeg så ikke liiiige han havde nogen grund til. Men måtte aligevel spørge;

" Jov, hvad sker der?"

Han kiggede rundt.

" Intet ? Alt er fint, ville bare vide hvad der var galt med ham."

Hvorfor skrev han det ikke selv? Lol.

***

Hoveddøren åbnede nedenunder.

" Så er jeg hjemme !"

Råbte min mor, og fortsatte;

" Har været ude og handle, og der er også noget til jer. "

Uuhhhh, når min mor sagde det, havde hun altid guf med hjem.

William og jeg spænede som små børn ned i køkkenet hvor min mor stod.

" I får det når I har hjulpet med at sætte disse ting på plads. "

Og igen, som små børn, fór William og jeg rundt og satte tingene i skabene.
Vi stilte os ved siden af hinanden.

" JOKE."

William og jeg så på hinanden.

" Er det ikke det man i denne ungdom siger, hvis man ikke mener det man har sagt ?"

William og jeg brød ud i latter. Og så sagde William imens vi begge var flade af grin;

" Ahhahah, Mor. Det er et meget ambitiøs mål, at blive ung igen. - For dig, Ahahah. Du kan ikke blive ung igen, min middelalderende mor. "

Dér syntes min mor ikke længere det var sjovt, og så smed hun en pakke brunkager på bordet.

" Tilfredse ?"

William og jeg så igen på hende, og grinte, og så grinte vi alle tre.

***

Heeejj!!
Undskyld, UNDskyld, UNDSKYLD, at jeg ikke har fået opdateret i laaaaaang tid. Har VIRKELIG ikke haft tid.
Meeeeen, nu har jeg jule-ferie, så nu kommer der 3 jule kapitler, inden nytår.
GLÆD JER !

Glædelig tyvende decemberrrrr💗
~ Cathhhhhhh