Isabella tog sin taske og skyndte sig ud til hendes cykel.
De havde haft hjemkundskab i sidste time, hvor de skulle lave æbletærte. Men endelig fik de fri.
I aften skal Isabella til en fest sammen med sin veninde, da Isabella kommer hjem skal hun gøre sig klar, hun skulle i bad, lægge makeup, finde det perfekte tøj (men det tager altid lang til for piger). Da Isabella er klar kører hendes mor hende til festen. Pas nu på dig selv skat, jaja mor slap nu af jeg 15 år nu, jeg er altså ikke en lille pige mere. Når ja det er jo rigtig men hvornår skal jeg komme og hente dig igen?, bare på et tidspunkt i nat.. ellers går jeg bare hjem, men vi ses mor, ja vi ses.... Isabella går ind indenfor. Wow det ser fedt ud tænker Isabella. Hey Isa er du klar til at feste? Ja helt klart kom vi skal have nogle drinks. ( nogle timer senere) Isabella er vildt træt og vil faktisk gerne hjem, så hun går ud og vender næsen hjem af. Men hvad er nu det, der kommer en bil hen til Isabella, og stopper lige ved siden af hende. Hej siger en mand inde fra bilen, hej hvem er du? Spørger Isabella, jeg hedder Søren skal jeg ikke kører dig hjem? Øhh jo det må du meget gerne tak, jamen det var da ingenting.. men han kørte hende dog ikke hjem han kørte et helt andet sted hen. Isabella blev mere mere utryk, og til sidst gik hun i panik, hun prøvede at åbne bil døren med den var låst, så begyndte hun at skrige. Hold dog kæft råber Søren, men Isabella stopper ikke.. til sidt kører Søren ind i en indkørsel der fører til et lille skummelt hus. Han tager fat i Isabella og fører hende ned i en kælder, han binder hende fast og giver Isabella en lussing, har du aldrig lært at man ikke må kører med fremmede, siger han og griner håndeligt. Hun var i alt fanget i 12 år.. og hun for er barn med Søren. En dag tager Søren til en fest men glemmer at låse døren, Isabellas pige ser det og løber ned til Isabella og siger han har glemt at låse døren. Men Isabella ved ikke om hun tør, da alle de andre gange han har glemt at låse døren står han altid et eller andet sted i huset og når hun så prøver at komme væk for hun en straf. Men Isabella tænker vis hun skal væk så skal det være nu.... Isabella går langsomt op i stuen sammen med hendes datter.. men der var ikke nogen, Isabella blev vildt glad og skyndte sig at løbe ud i det fri, og ej hvor var det dejligt at komme væk derfra.
