Det Rigtige Liv

Dagen efter

Jeg vågende fordi jeg var sulten, jeg kunne ikke snakke, jeg lå og bevægede mig lidt for at lære min krop at kende, jeg var stadig sulten, jeg gav mig til at græde i håbet om at min mor skulle høre mig.
En mand klædt i hvidt tøj kom ind i rummet, han kiggede på mig og smilte mens han sagde "så lille ven, nu går vi ind til din mor så du kan få noget at spise" jeg havde besluttet mig for at jeg ikke kunne lide ham, så jeg græd bare endnu mere.
Han rakte hans hænde ned og tog fat i mig, han løftede mig op af min seng og holdte mig ind til sig, jeg græd bare.
Vi gik ud af rummet og drejede til venstre, jeg synes vi gik i en evighed. Endelig stoppede han, han åbnede en dør, jeg græd stadig, der var mørkt i rummet jeg kunne ikke se noget. Pludselig tændte lyset, jeg blev forskrækket over det skarpe lys og gav mig til at hyle endnu mere, han drejede lidt på mig, jeg kunne se min mor, hun sad der i hendes seng, hendes øjne og hendes smil, jeg elskede hende.
Manden i hvidt lagde mig i min mors arme og smilte til hende, han skulle bare gå væk igen, jeg kunne ikke lide ham. Min mor stoppede min gråd ved at give mig den der bløde ting i munden, den varme væske ramte min tunge igen, og jeg sugede den til mig.
Min mor lod hendes ene hånd kærtegne mit ansigt mens jeg lå i den anden arm.
Hun smilte til mig, jeg forsøgte at smile tilbage, men det endte med at den varme væske løb ud af mine mundviger, min mor grinte stille og tørrede mit ansigt med et stykke stof.
Da jeg var færdig med at spise, lå vi og puttede lidt.
Jeg faldt i søvn i hendes arme.
Jeg vågnede ved lyden af en stemme, en mørk, men beroligende stemme, jeg kendte den stemme, den havde snakket til mig mens jeg lå i mors mave.
Jeg blinkede med øjne og fik øje på et kærligt ansigt, en mands, han var klædt i alm tøj, han rakte ud efter mig, jeg forsøgte at skuppe mig selv mod ham. Han tog fat i mig og løftede mig op, helt op til at hans ansigt, han kyssede mig på panden "min lille pige" sagde han. Det var min far, jeg vidste det bare, det måtte være min far. "Jeg er din far" sagde han stille, jeg kom med en lille dum lyd, men far smilte og sagde "jeg elsker dig min pige" han satte sig i sengen ved siden af min mor, jeg kunne se dem begge to. De kyssede hinanden, og kiggede på mig, og i det sekund vidste jeg, at det var de bedste forældre man kunne få, og de var mine helt alene.
Jeg lukkede øjne og faldt i søvn i min fars arme.