I'm bad news but I don't care | ✔

Nej jeg er ikke okay.

Jeg braser bare ind. Døren er åben. Det har de nok gjort. Jeg er fuldkommen stiktosset. Jeg ved jeg skal passe på når jeg er her. Jeg kunne sagtens banke dem alle sønder og sammen. Jeg ved hvad i tænker. Hvordan kan en lille pige som mig på 1,65 m banke dem. Det skal jeg sige jer. Jeg går til boksning, karate, Ju-jutsu, taekwondo og mange flere jeg ikke gider at sige. Jeg har problemer med folk. Mange folk. Det er derfor jeg kan så mange kampsport. Jeg SKAL kunne forsvare mig selv. Lige meget hvad. Jeg græder aldrig og ikke foran nogen jeg kun har mødt et par gange. Det viser svaghed og det vil jeg ikke være.

"Ashley?! Hvordan er det du ser ud? Er du okay?? Hvad er der sket??!" Logan kigger bekymret på mig. Jeg giver tegn til at han ikke skal komme tættere på. Jeg vil ikke skade nogen af dem.

"Jeg er fucking ligeglad med hvordan jeg ser ud! Nej jeg er ikke okay! Jeg er omringet af falske slanger!!" Jeg går frem og tilbage. Jeg ved jeg skal slappe af. Mest fordi hvis jeg bliver for sur eller stiktosset som jeg kalder det besvimer jeg. Jeg hader når jeg gør det. Jeg hyperventilererog går frem og tilbage. Det er sket et par gange før. Jeg kan ikke bestemme over det. Med et krammer Logan mig. Jeg ved ikke hvorfor men jeg slapper af. Hvordan kan han have sådan en magt over mig??!! Det er der da ingen der har.

Jeg ved ikke hvad der går af mig men med et begynder tårerne at trille ned ad kinderne på mig. Jeg græder jeg ind i Logans bryst. Han kigger chokket på mig. De hjælper mig med at tage jakke og sko af. Nu sidder jeg i sofaen. Alle prøver at få mig til at stoppe med at græde. Men det kan de ikke. De krammer mig alle. Og det får mig faktisk til at holde op.

"Det var bedre. Hvad er der sket?" Luca får sagt det før Logan.
"Det er min familie" Jeg giver slip og kigger trist på dem.
"Hvad er der med din familie?" Nu er det Logan der er hurtigst. Jeg tager en dyb indånding. Og fortæller alt det der er sket. De kigger igen chokket på mig. De krammer mig igen. Dejlig følelse.
"Jeg er ked af det. Men vi kan hjælpe dig" Logan kigger stadig bekymret på mig. Det er faktisk rart at han bekymrer sig om mig. Det er i hvert fald noget jeg ikke er vand til.
"Hvordan??" Jeg kigger skiftevis på dem. De giver hinanden det der blik IGEN!! HVAD ER DET FOR ET BLIK??!! Jeg kigger surt på dem. De griner af mig.

"Vi ved hvor ham Nathan bor. Men vi er ikke de bedste venner med ham" Jeg lyste op ved Coles svar. Jeg sprang op men kiggede på klokken. "Vi gør det i morgen" Jeg kiggede strengt på dem alle. Jeg ville så gerne fortælle ham det. På en måde er jeg faktisk lidt nervøs over det her. Jeg mener jeg har lige pludselig stedsøstre, en mor der afgjort ikke kan lide mig, en far og en bror. Det er lidt meget at tag ind. Siger det bare. Jeg kan snart ikke mere.

"Hvad har du aldrig set film??!" Ethan kigger chokket på mig. Jeg ryster på hovedet. Så du ved det har jeg aldrig haft tid. Jeg er aldrig hjemme fordi jeg har en hash gruppe jeg VAR medlem af. De har droppet mig. Vi blev opdaget og jeg fik skraldet. Jeg fik samfundstjeneste i 4 måneder. Lidt fucked up. Ved det. Men sådan var det. Jeg har været i fængsel før. Kan i se problemet. Jep det kan i. Jeg har ikke fået en normal barndom som alle andre.

"Nej. Jeg har aldrig haft en god barndom. Jeg gider ikke snakke om det" De nikker bare og sætter filmen på. Det var en gyser. Jeg ved ikke med jer men jeg råbte ad personerne i filmen. Når det var indlysende at de ikke skulle gøre det. Nå ja vi så Annabell. Lidt skræmmende skulle jeg sige. Jeg gemte mig hos Logan. De sad bare og grinte af mig. Jeg tror klokken var 3 om morgenen før vi gik i seng. Godt jeg ikke skal i skole. Siger det bare. De havde ikke så mange senge så jeg skulle sove sammen med Logan i SAMME SENG!! Ved ikke med jer. Altså jeg her været i seng (Ps: er ikke jomfru længere) og sovet med drenge før men den her følelse kan ikke beskrives. Jeg faldt i søvn til at Logan legede med mit hår mellem hans fingre. DEJLIGT!!