My own thoughts..

KAPITEL (3) Pas på!

"PAS PÅ!"Råbte jeg. Jeg skreg helt vildt! Et hårdt brag. Vi kørte ind i hinanden. Hele forruden var smadret. Far var bevidstløs. Vi holdet helt stille, og for at være ærlig, var jeg ligeglad med de andre. Jeg tog mig til min arm. "Av for satan!" Jeg skreg. Det strømmede med blod ud af min arm, og der sad glasskår i min arm.. Perfekt. Alle mine af var på en måde blevet åbnet igen. Det strømmede seriøst ud med blod, og min grå trøje var ikke grå mere. Jeg rystede og var i chok. Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste det.. jeg kunne ikke stole på ham? Jeg ville væde med han havde drukket igen. Det var pænt mørkt udenfor, og jeg kunne bare glo over på den smadrede bil. Det var en eller anden mand der kørte som en sindssyg, og var allerede flygtet og løbet sin vej. Jeg kiggede over mod far. "Far..." sagde jeg lavt. Han er helt væk. Jeg åbnede bil døren og løb hjemad, som om intet var sket. Jeg var ærligt ligeglad med alt og alle. Det var hans skyld det her, og jeg har virkelig ondt i min arm. Det dryppede med blod, og jeg var bange for at forbløde. Grunden til jeg hader min far er ikke kun fordi han er alkoholiker.. han har faktisk slået mig engang. Var for bange til at anmelde ham for det, så har gået rundt med det siden, og jeg stoler ikke på en eneste. Min stemme var hæs, og min hals begyndte at brænde. Jeg var kommet til stien der førte ind mod naboens hus og vores eget. Pludselig faldt jeg bare. Jeg havde intet energi, og blev faktisk blå i hovedet. Jeg følte jeg ikke kunne trække vejret, og jeg troede jeg faldt ned i et dybt og mørkt hul.

Der var en der ruskede i mig. "Madison?"
Jeg kunne genkende den søde stemme, det var Noah. Jeg kunne bare høre den, men var ikke i stand til at snakke. Mine øjne var åbne, og jeg følte han kiggede på mig. Langsomt tog han mig op, og bar mig. Mere huskede jeg ikke.. Igen.. han ruskede i mig. "Madison? R du vågen?" Spurgte han svagt. Jeg åbnede øjnede langsomt. Jeg begyndte at skrige igen. "Min arm.." jeg trak efter vejret. Han trak mit ærme op fra min arm, og det strømmede ud med blod. Han rev hurtigt glasskåret ud, og jeg fik tåre i øjnene. Det var faktisk pænt akavet, det vi kun have snakket få gange. Efter noget tid hentede han en våd klud, og forsøgte at tørre blodet væk. "Hva skete der?" "B.. b.. bil.. uheld." Jeg mumlede. Han bed sig i læben, og kiggede på mig og derefter mod min arm. "Hvorfor bløder du så meget ud fra de der ar? Hva har du lavet?" Jeg havde faktisk ikke lyst til at svare.. hva hvis han var en af dem man mistede, fordi man cuttede, fordi man havde en svær tid. Værre kunne det ikke blive. Jeg vågnede op i min nabos hus. Jeg lod vær med at svare ham.. "jeg må nok tage hjem." Mumlede jeg. "No Way, du Skal ikke tænke på at rejse dig," han smilte. Han skubbede mig tilbage, da jeg var ved at rejse mig.

Mine hænder var kolde. Jeg var chokeret, jeg følte en anden talte til mig. Jeg var et dårligt menneske. Noget rørte mine hænder. Jeg kiggede ned. Han sad på stolen ved siden af hans seng. (Hvor jeg lå) Han flettede langsomt sine fingre med mine. Vi flettede fingre.. Der var faktisk pænt akavet stilhed. Pludselig udbrød jeg. "Kan jeg måske bestille en ny hawaiipizza, og så få min gentleman her til, at hente den?" Smilte jeg. Han nikkede, men blev siddende med sig blik i mine øjne. Pludselig rejste han sig. Jeg tror han skulle finde nummeret til pizzabudet.
Jeg sad og gloede rundt på hans værelse. Det var stort, som mit, dog lidt rodet. Jeg kunne se han var den type som trænede. Jeg smilte til mig selv. Jeg blev ved med at kigge rundt. Jeg fik øje på en basketball. Han elskede basket, fandt jeg vel ud af. Han er nu meget sød.. jeg sukkede da jeg var sulten, og jeg lød som en Bjørn der ikke havde sidst i flere måneder. Jeg brølede næsten.