ømh...jeg elsker dig/jer...ups

Kap 3 -/- "min ven"

Nu er det en uge siden vi flyttede ind i vores nye hus her i norge, og så næsten en uge siden jeg startede i min klasse som jeg indtil videre ikke har et så godt forhold til...
Men der er da en der snakkede til mig. Hun hedder vist Nina og hun virker rigtig sød😊 men det blev lidt af en kort samtale for man ville jo ikke "blive smittet af min mærklighed"

1 UGE SENERE IGEN

Jeg står op og gør mig klar⬇️

Jeg føler for at tage et lidt afslappet sæt på idag så det bliver dette og en let make up.

-SKOLEN-

Jeg går alene ude i gården.
Vi har lige fået frikvarter men det er som det plejer...jeg er alene og ingen gider snakke med mig.
Jeg sætter mig på bænken under det halvtag der ser rimelig smadret ud. Sidder lidt med min telefon. Surfer lidt rundt på de sociale medier
-DING DING-
Jeg får en besked...Det er ida
"IDA!!!" Skriver jeg "jeg har savnet dig så meget"
"Iligemåde" skriver Ida
😊😊😊😊😊😊😊😊😊😊
Efter vi har skrevet lidt slutter samtalen og jeg sider igen alene.
PLUDSELIG er der nogen der tager sine hænder om øjnene på mig og siger "gæt hvem"
WTF tænker jeg der er da ingen der gider snakke til mig? Men bliver på samme tid lidt distraheret af personens varme og bløde hænder😍
Jeg siger "i dont know" og personen giver slip...efter 3 sekunder kommer Marcus op foran mig med Martinus i hælene.
Jeg kigger forvirret på dem og de griner.
"Hej" siger de "vi har vist ikke fået præsenteret os ordenligt" og de rækker hånden frem.
Jeg tager først Martinus hånd og den er dejlig varm (Lol) og så Marcus's.............WOW tænker jeg og jeg føler det slår gnister inde i mig.
Jeg skynder mig at hive hånden til mig igen og siger så hej.
De fortæller at de er kede af at jeg er blevet så dårligt taget i mod og at de gerne vil hjælpe mig.

-RING RING RING-
Klokken ringer ind og jeg råber inde i mig selv ØV.
Vi går ind og sætter os på vores pladser. Jeg kigger tilbage og tager Marcus i at side og kigge på mig.
Vi får øjenkontakt og han smiler lidt, jeg smiler meget lidt tilbage.
Fuck hvor pinligt tænker jeg og vender mig hurtigt om igen...hvorfor sker det her iiiiigen.

-TIME SLUT-

Nu har vi fri, så jeg pakker min ting sammen og rejser mig.
Jeg begynder at gå ud men Marcus skynder sig at gribe min hånd😮
Jeg kigger på ham og han kigger flovt på mig...han tænker garanteret hvorfor han ikke bare prikkede mig på skulderen eller noget i den stil.
"Hvad er der" siger jeg stille.
Jeg tænkte på om du skulle noget her, nu, efter skole, agtig siger Marcus og jeg kigger overrasket på ham! Han var pludselig helt flov og stod og kiggede meget intenst på sine sko.
Jeg sagde at jeg ikke skulle andet end at gå med min hund (fik ikke fortalt at jeg har en hund der hedder Molly👍) Han spørger om de så ikke skal gå sammen og jeg svare jo okay.
Hele den her samtale har været meget pinlig syntes jeg😅

Men vi går ud fra skolen og hjem til mig, tager Molly og går så.
I starten siger vi ikke så meget men i løbet af turen har vi da både fået talt forældre, hus, venner og x-kærester??
Og da vi når ud på en stor græsmark får vi begge så stort grineflip af noget Marcus sagde at vi tumlede rundt nede på græsset og kunne slet ikke stoppe igen...det pinligste er at den måde vi lå på da vi var færdige med at grine var en meget tæt måde...jeg lå med mit ene ben på hans og så lå vi tæt op ad hinanden...men ingen af os gjorde noget vi lå bare og kiggede på skyer
Der var længe stilhed indtil Marcus sagde "Den der sky er smuk" ,jeg vendte hovedet og kiggede på ham "ligesom dig" sagde han stille.
Jeg blev helt 'jfudiidwk' og blød inden i og der var helt stille.
Han vendte hovedet om så vi kiggede hinanden i øjnene. Vi lå efterhånden så tæt at jeg kunne mærke hans åndedræt mod mit ansigt...han tog min hånd og....

Det var 3 kapitel😘 håber i kunne lide det...jeg laver en 4 snart❤seees