102 år er gået. Sne kuglen er blev videregivet gennem generationer, og er landet i hænderne på en kongesøn. Pruina ældes ikke, så længe hun er i den glaskugle.
Ingen andre indtil nu, har fået øje på hende. Hun blender ind med sneen der daler, og isen der er som frosset og aldrig smelter. I den royale julestue var hun blevet placeret på et fint blankt træbord ved pejsens varme. En høj dame med en smaragd grøn kjole, grønnere end græsset nogensinde kunne drømme om at blive om sommeren trådte ind, efterfulgt af en vældig ung prins. De diskuterede om noget, men Pruina kunne ikke høre det, på grund af det tykke glas rundt om hende. Dronningen holdte da en ring frem, og Pruina kunne straks gætte hvad det handlede om. Prinsen skulle giftes bort. Prinsen og Pruina havde haft samme situation. Den eneste forskel var at denne gang var det prinsen der ingen prinsesse ville have. Da dronningen var gået, gik prinsen straks over til den vidunderlige sne kugle. Pruina smilte til ham, og han fik øje på hende. Modsat til alle andre, som ikke en gang havde turde kigge, prøvede han at få kontakt.
Over 3 dage, havde Pruina prøvede at bruge tegnsprog, for at få ham til at skulle smadre sne kuglen. Det var nu blevet juleaftens dag, og der var hentet et enormt juletræ ind i hovedstuen.
Han tog den flotte julekugle op i hans rystende hånd, han kunne mærke sin nervøsitet brede sig, hvad hvis det ikke virkede?
YOU ARE READING
Snekuglen
Fantasy~Han kunne føle hans hjerte banke hurtigere og hurtigere, og med en dårlig fornemmelse ledte han gennem glasset. Isen inde fra kuglen havde gjordt tæppet gennemblødt, og som isen smeltede, forsvandt alt håb fra ham. Han lagde sig på det våde tæppe...
