Pregnant {1D}

London.

Kap 3. London!

Harry's synsvinkel:
Jeg havde aftalt med Cassie at hun flyttede med mig til London, og at vi prøvede at bygge noget op forfra, for vi havde tydeligvis ændrede os begge, ikke at Cassie havde ændrede sig på nogen dårlig måde, hun var blevet mere omsorgsfuld, og kærlig. I går da jeg kom hjem, eller det vil sige hjem til min mor, havde jeg fortalt hende det hele, hun havde sagt at hun ville støtte os igennem alt, og at hun var stolt over at jeg tog et ansvar i stedet for at skride fra det hele. Lige nu sad jeg på mit værelse. Jeg havde skrevet til drengene de skulle komme på Skype. Niall, var den første der kom på, så jeg ringede ham op. "Hvad så dude" sagde han. "Jeg forklarer når alle drengene er her" svarede jeg. Han nikkede. Så kom Zayn, derefter Liam, og til sidst Louis. "Okay" åndede jeg ud. "Jeg ved det her lyder sygt, men i ved hende Cassie, jeg har talt så meget om" sagde jeg. De nikkede alle sammen. "Hun har åbenbart født mit barn, for 2 år siden, hun sagde hun havde prøvet at kontakte mig, men jeg havde jo fået nyt nummer, så ja det ser ud til at jeg er far" sagde jeg. "Far? Wauw, den havde jeg ikke set komme" var Louis den første til at sige. Jeg sukkede. "Guys, seriøst! Det er min datter vi taler om, jeg ved det kommer pludseligt, men behøves i virkelig være så negative" sagde jeg irriteret. "Du har ret, undskyld Haz, jeg ved bare ikke helt hvordan jeg skal reagere" svarede Louis. De andre gjorde sig enige. "Så hvornår for vi prinsessen at se?" Spurgte Liam. "Øhm? I kan da komme over imorgen" svarede jeg. "Okay hvad tid" spurgte Niall. "Ved en 18:00 tiden" svarede jeg. "Okay, så ses vi der" sagde Zayn. Jeg nikkede. Vi fik sagt farvel og lagt på.

**

Cassie's synsvinkel:
"Det var vist den sidste kasse" sagde jeg. Harry nikkede. Det var nu heller ikke fordi der var så forfærdelig meget jeg skulle have med. Daisy's legetøj, og tøj, mit tøj, sko, og andre ting Harry syntes vi kunne bruge. Jeg tog Daisy med over til min bil, og spændte hende fast. Jeg gik om til min side af bilen, og satte mig ind, jeg skulle følge efter Harry hele vejen til London.

**

Vi havde nu kørt langt over halvdelen af vejen, og Daisy sov lige så tungt som en sten. Jeg havde snakket i telefon med Harry noget af vejen, vi havde snakket om hvordan vi skulle håndtere pressen og at han forsikrede mig om at han ville fortælle det i næste interview, for jeg gad ærlig talt ikke alle de rygter. Lige nu sad jeg og hørte 5 Seconds of summer, for ja, det ved jeg egentlig ikke, for jeg var ikke som sådan fan, jeg kunne bare godt lide deres musik. Harry drejede ind til det flotteste lejligheds komplekst jeg længe har set. Jeg parkerede bilen og steg ud. "Skal vi ikke bare starte med at bærer dine ting op" spurgte Harry. "Jo, det lyder som en god idé" svarede jeg. Vi gik hen til bilen, og begyndte at bærer mine flyttekasser op.

**

Jeg havde lige hentet Daisy nede i bilen, hun havde godt nok sovet længe, for klokken er 17:00 nu, og hun plejeder slet ikke at sove så længe, men jeg klager ikke vi havde noget at pakke største delen af mine ting ud. Harry havde vist mig det soveværelse han havde tænkt jeg skulle sove i, men jeg protesterede højlydt, jeg vil heller sove med ham så det fik jeg lov til, bagefter viste han mig Daisy's værelse, som allerede var blevet malet, og der var kommet en babyseng der ind, hvor hurtigt kan den dreng lige skaffe ting? Jeg satte mig udmattet i sofaen, vi havde lige bestilt Nandos, hvilket jeg elsker. "Jeg håber ikke det gør noget men drengene kommer over om en times tid" sagde Harry. Jeg rystede på hovedet. "Overhovedet ikke" svarede jeg. Han sendte mig et kærligt smil, som jeg gengældte. Det ringede på døren og Harry rejste sig op. Daisy sad på gulvet og legede med noget af alt hendes legetøj. "Tak" kunne jeg hører Harry sige, og lidt efter kom han ind med posen med Nandos i. "Mums" mumlede jeg. "Daisy-muz, kommer du over og får noget Nandos" spurgte jeg. "Yeaaaaaah!" Hvinede hun, og løb hen til mig. Jeg tog hende op på mit skød, og gav hende en kyllingvinge hun kunne gnave af. "Hvordan går det ellers" spurgte Harry så. "Fint, altså det er ikke det nemmeste at være alene om sådan en snot unge" svarede jeg med en stemme, så man sagtens kunne hører det var for sjov. "Kunne jeg forestille mig" svarede han. "Hvad med dig" spurgte jeg. "Meget fint, altså jeg er da stadig ret chokeret over det her" svarede han. "Ja, jeg skulle nok have gjort noget mere for det" svarede jeg med et suk. Jeg nåede lige at afslutte min sætning da det ringede på døren igen.