Pregnant {1D}

Back to London.

Cassie's synsvinkel:
Ja, jeg aner ikke hvordan, men Harry havde fået mig overtalt til at tage med tilbage til London. Jeg hadet og vide, at jeg var skyld i 5 knuste drømme. Det dræbte mig inde fra. Daisy sad på bagsædet i Harry's bil, for han stolede åbenbart ikke på mig. Men det er hans problem. Jeg skruede lidt op for musikken. Og selvfølgelige skulle det være One Direction. Jeg skruede helt ned igen, og sukkede dybt. Jeg kunne mærke tårerne presse på. Jeg havde ødelagt Louis, Harry, Zayn, Niall, og Liam's drøm. 5 helt fantastiske drenge. Jeg ringede Louis op. "Det' Louis" sagde han. "L-louis" hulkede jeg. "Cassie?" Spurgte han. "Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, Harry har fundet mig og vi er på vej til London" hulkede jeg. "Ej hvor godt" svarede han glad. Ja jeg lignede sikkert et spørgsmålstegn. "Nej, jeg ødelægge det for jer" sagde jeg. "Slap af Cassie" sagde han beroligne. "Vi finder ud af det" tilføjede han. "Okay" svarede jeg. "Vi ses" sagde han opmuntrende. "Ja vi gør Lou" svarede jeg. Jeg fik lagt på, og koncentrede mig nu 100% om at køre.

**

Vi var nu kommet hjem, og vi havde fået min kuffert op. Resten af mine, og Daisy's ting var jo stadig ved Harry. Jeg havde lige lagt Daisy til at sove, og gik så ind til Harry. "Cassie, du er klar over hvor fucking bekymrede jeg har været" sagde han surt. "Nej, Harry, det er jeg ikke klar over, jeg vil ikke ødelægge noget, og havde jeg sagt til dig 'jeg skrider jeg vil ikke ødelægge alting for jer', tror du så jeg havde fået lov til det" svarede jeg surt. "Nej! Det er sq da klart" sagde han hårdt. "Vi har fået en ny pladekontrakt, så tag det roligt, vi har interview i morgen hvor jeg skal fortælle om Daisy, og vi skal fortælle om den nye pladekontrakt" tilføjede han lidt mere roligt. Jeg nikkede. "Og en anden gang vil du så ikke plzz, snakke om tingene før du handler" sagde han. "Jo" svarede jeg. "Tak min skat" svarede han, og plantede et kys på min kind. Jeg begyndte at smile ukontrolleret. "Se det er det smil jeg kan lide" sagde han, og trak mig ind til sig. Jeg fniste lidt. "Sikkert du kan" sagde jeg.