Pregnant {1D}

Why?!

Harry's synsvinkel:
Jeg vidste virkelig ikke om jeg skulle være glad for at jeg havde fundet Cassie, eller sur over at hun bare skred, uden at sige noget som helst udover. 'Vi skal nok klare os' som hun oven i købet sagde til Lou. Jeg tog fat om håndtaget, og så en sovende Cassie ligge og omklamre sig til min dyne. Jeg gik hen til sengen og ruskede forsigtigt i hende. "Cassie" hviskede jeg. Hun slog øjnene op. "Hv-hvad laver du her" spurgte hun. "Ja, ser du jeg er på mit værelse hvor jeg lige har fundet pigen jeg elsker allermest i hele verden" svarede jeg. "Harry, tag nu tilbage til bandet vi har det fint" sagde hun. "Nej, og i skal med hjem" sagde jeg bestemt. "Harry" sukkede hun. "Cassie" efterlignede jeg hende. "Din karriere" sagde hun. "Ja, den er slut hvis jeg ikke må være sammen med jer" svarede jeg. "Ja men hvad med de andre drenge" sagde hun. "Tror du ikke godt at verdens største boyband kan skaffe en anden pladekontrakt" svarede jeg. "Jo, men hvad nu hvis det ikke sker?" Spurgte hun. "Cassie, slap af du skal slet ikke bekymre dig om det" sagde jeg. "Jeg bliver her indtil jeg finder en lejelighed" sagde hun. "Cassie, stop så, jeg har lige så meget ret til det barn som du har" sagde jeg. "Så tag hende" græd hun. "Cassie, stop så" sagde jeg bestemt. "Nu tager vi hjem, og så finder vi ud af det hele, Modest ved godt at de for den største skideballe, hvis vi er blevet fyret" sagde jeg.
Anne's synsvinkel:
Jeg havde været oppe og tage Daisy, man kunne godt hører de ikke helt var enige, men Harry havde ret. De blev nød til at finde ud af det i stedet for. Intet af det her hjalp. "Far?" Sagde Daisy, og kiggede spørgende på mig. "Lille skat, jeg tror lige at vi går en lille tur" sagde jeg, og tog hende med ud i gangen for at finde hendes overtøj, man kunne godt mærke at de var ved at komme op og skændes. Men helt ærligt så tror jeg hverken Daisy eller jeg gider at høre på det. Jeg tog hendes hånd, og sammen gik vi undenfor.