Sandheden

Skolebussen

Ethan kom ud af elevatoren, kaldte på mig, han stod i sin uniform med en buket røde roser. Jeg løb hen imod Ethan, kastede mig ind i hans arme, greb mig og omfavnede mig.

Vi gik ind i elevatoren, Ethan rakte mig den rosenrøde buket. Ethan sagde „de her roser er til den smukkeste, sødeste og dejligste pige jeg kender''. Jeg begyndte at græde af glæde, da jeg tog imod roserne. Efter Ethan rakte mig buketten, åbnede dørene ud til receptionen. Han tog fat om min hånd flettede sine fingre ind mellem mine. Vi trådte ud af elevatoren, jeg kunne se, at der stod en helt vidunderlig bil udenfor hotellet. Kiggede på Ethan, han nikkede til mig som svar på mine tanker, ''ja bilen er til os''. Jeg standsede brat begyndt at få tårer i øjnene af glæde.

Jeg åbnede øjnene og så op i et kridhvidt loft, hørte lyden fra døren der blev banket på. Jeg kunne høre, at min mor sagde „Elena du skal op skat, jeg skal jo tidligt på arbejde i dag". Jeg blev liggende og tog mig tid til at svare „jeg er på vej, jeg skal nok skynde mig mor". Jeg kunne høre, at hun begyndte at gå væk fra døren.

Jeg kiggede op i loftet, hvor jeg stadigvæk kunne høre hans stemme, se hans indbydende øjne og dufte ham. Men indså at det hele var en drøm, og at jeg nok var begyndt at få følelser for Ethan, for drømmen forfulgte mig resten af dagen.

Jeg så på klokken, og tog mig sammen til at komme ud af sengen, hoppede i noget tøj, løb ud på toilettet, tog en hurtig tandbørstning, satte mit hår op i en løs hestehale. Jeg satte mig på sengekanten og tog et par sneakers på, og tog min taske under armen, gik ud til min mor som sad og tjekkede mails på hendes computer. Jeg stoppede op og kiggede på hende, sagde „mor er du klar?" Min mor vendte sig forskrækket om, kiggede på mig og sagde „vi skal til at skynde os, din far er taget afsted på arbejde så det bliver bare os to til morgenmaden". Jeg sagde ikke noget var bare træt på grund af drømmen og begyndte, at gå hen mod døren mens min mor pakkede sin computer ned i sin taske. Vi snakkede ikke rigtig, vi var vist ikke så snaksalig her til morgen.

Da vi stod henne ved morgenbuffen tog vi vores morgenmad på tallerken. Gik ned og satte os, min mor spurgte „nå min skat glæder du dig til i dag?" Jeg kiggede op på hende og sagde „kommer der da til at ske noget i dag?" Hun blev nu opmærksom på, at jeg ikke var i det bedste humør her til morgen og sagde, „måske det kunne være at der skete noget spændende i skolen". Jeg tog en bid af min mad, og derefter tog fat om det kolde glas med læskende appelsinjuice op til mine læber. Kiggede hen imod hende og sagde „jeg glæder mig til at se pigerne igen", min mor rykkede sit blik væk fra mig og ned på sit ur og sagde „det er da godt, men jeg kan se at tiden går og du skal til at gå for at kunne nå bussen".

Jeg løftede min arm op og kiggede på mit ur og begyndte at drikke og spise lidt hurtigere, på vejen ud vinkede jeg til min mor og tog et æble med i farten.

Jeg løb over vejen, og så bussen køre jeg standsede brat op og begyndte at gå tilbage til hotellet. Satte mig på trappetrinet foran hotellet, da jeg lige pludselig hørte en stemme som jeg kunne genkende, hørte jeg Ethan spørge ,,Nå hvordan går det?" jeg kiggede hen imod ham og kunne mærke en tåre presse sig på, han skyndte sig at sætte sig ved siden af mig, og kiggede mig i øjnene og sagde ,,det kan være at det hjælper hvis du får det sagt".

Jeg kunne næsten ikke få presset ordene ud, men jeg fik efter nogen tid sagt ,,jeg nåede ikke bussen, og jeg er så bange". Han kiggede på mig og sagde ,,hvad er du da bange for, og hvis du har lyst, må du altså gerne køre med mig det er intet problem". Jeg sagde ,,kan vi måske snakke om det i bilen, for at vi ikke kommer for sent i skole."

..................................................................................................................

Vi sidder i bilen og kører ud af hotellets parkeringsplads, da jeg stiger ind i bilen lægger jeg mærke til, at det er en porsche, som Ethan kører i. Tanken om at han er en rich kid strejfer mig, da jeg sætter mig mærker jeg, at jeg føler mig tryg i hans tilstedeværelse.

Jeg læner mig tilbage i sædet og lægger mit hoved op ad hovedstøtten, jeg kan høre Ethans stemme sige nået i baggrunden af min tanker og lyden fra vinden der suser forbi os. Jeg bliver bevidst om, at Ethan prøver at få min opmærksomhed. Jeg vender hovedet og kigger på hans læber, får en ekstrem trang til at tage fat om ham og kysse ham. Da hans læber begynder at bevæge sig, og en lyd der strømmer ud af hans mund får det mig til, at blive forskrækket og give et lille hop. Ethan siger ,,nå søde hvad er det, der trykker dig så meget at du ligefrem er bange?'' Jeg kigger ham ind i hans mørke blå grønne øjne, før han vender blikket tilbage på vejen, jeg kan næsten ikke få ordene presset ud af min mund.

Så i starten kommer der kun en lille lyd ud af min mund, hvor det får Ethan til at kigge tilbage på mig, hvor jeg kigger ned på mine fødder mens jeg fumler med mit armbånd. Jeg kan mærke, at han gerne vil have at jeg skal være glad og skal kunne fortælle ham alt. Da han kigger ned på min hånd som fumler nervøst med armbåndet, bryder han stilheden ved at sige ,,du fortsætter da bare du skal ikke være bange for mig''. Jeg får min ord mumlet ud i luften, med håbet om at vinden vil tage dem med sig ,,jeg er bange for hvad Mason vil gøre og hvad nu hvis alle på skolen tror, at jeg er en luder som gerne vil være alle drengenes booty call, som de bare kan udnytte''.

Da jeg kigger op igen ser jeg, at vi er på skolens parkeringsplads og mærker en glæde strømme op igennem min hånd, så jeg kigger på den hvor jeg kan se Ethan holde om den. Da Ethan kigger mig ind i øjnene og siger ,,bare rolige det er ikke dig de vil tale om, eller tænke på og hvad end der er med Mason skal jeg nok tage mig af det''. Jeg kigger på ham og flytter min hånd fra hans, og lægger armene om ham i et kram, hvor jeg hvisker ham ind i øret og siger ,,mange tak for din støtte og hjælp jeg er virkelig taknemlig Ethan''. Han trækker sig derefter ud af krammet og siger ,,Elena der er noget jeg må fortælle dig, der er noget du virkelig bør vide!''

Hey alle jeg håber i nyder det nye kapitel, for det har været svært for mig at få det til at give mening, og det er også derfor at jeg har taget meget længere tid om at få det udgivet. Men jeg er begyndt på et nyt kapitel, så jeg vil håbet at der ikke går så lang tid før det bliver udgivet . Men til noget helt andet,  vil i ikke nok være søde at læse mit sidste kapitel for jeg har virkelig meget brug for jeres meninger og hjælp, til at vælge et nyt cover til bogen, måske et der passer lidt bedere. Men håber at i vil følge med fra start til slut, for det bliver helt sikkert ikke en slutning i forventer.

Husk at stem og smid en kommentar knus