For et par år siden var der en ung mand ved navn Brian, som gik på universitetet.
Han havde ikke penge nok til at bo på universitetet så han måtte leje en lille lejlighed i byen.
Efter at han havde levet der alene i et stykke tid, begyndte han at lægge mærke til at der skete nogle underlige ting i lejligheden. Ofte når han kom tilbage fra universitetet var gardinerne i soveværelset trukket for, selvom han tydeligt huskede at han efterlod dem trukker fra da han tog i skole om morgenen.
Nogle af hans ejendele var også flyttet, og andre var helt sportløst forsvundet.
De mærkelige tilfældige hændelse begyndte at gøre Brian en smule skræmt, så den unge mand besluttede sig for at snakke med sine venner Trisha og Alex om hændelserne.
De mødtes over en kop kaffe på den lokale Café, og han fortalte om alle de mærkelige ting som han havde bemærket.
"Måske er jeg bare Paranoid" Sagde Brian. "Men jeg har bare en frygtelig mistanke om at nogen bryder ind i min lejlighed når jeg er afsted om dagen, Og.."
"Og hvad?" Afbrød Alex. "Pille ved dine gardiner og flytte dine ting rundt? Hvem i deres rette sind ville gide at bruge sin tid på at gøre det?"
"Det lyder vanvittigt, men du har måske en stalker", Sagde Trisha. "Det er jo en mulighed, og hvis det er sandt, tror jeg at det er bedst at kontakte politiet".
"Hvad kan politiet gøre?", Spurgte Alex. "De gider ikke bruge deres tid på at holde din lejlighed under opsyn. Desuden er der hverken skader på nogle af dine ting eller nogle tegn på indbrud. Kort sagt, er der ingen beviser".
"Så hvilke muligheder har jeg så?" udbrød Brian. "Jeg kan jo ikke bare gøre ingenting".
"Jeg ved hvordan du kan opklare det", sagde Trisha. "Det er nemt. Bare få dig et videokamera, og så sæt det op i soveværelset og lad det køre når du er afsted om dagen. Hvis du virkelig har en stalker, kan du vise båndet til politiet som bevismateriale!".
"Det er en rigtig god idé" Sagde Brian.
"Og hvis du virkelig bare er paranoid og skør, kan du vise båndet til din psykiater", grinede Alex.
Den nat lånte Brian Trishas videokamera med hjem. Og allerede næste morgen gemte han det diskret under nogle mapper på skrivebordet. Før han tog afsted, trykkede han på optag knappen og forlod lejligheden.
I løbet af dagen imens han sad og tog nogle noter til et foredrag, glemte Brian alt om videokameraet. Det var først da han kom hjem og gik ind i sit soveværelse, at han huskede hans plan. Han tog videokameraet ud af skjulestedet, og trykkede på stopknappen.
Så tog han sin mobil frem og ringede til Trisha.
"Hey Trisha", sagde han. "Jeg er lige kommet hjem, og tjekker videoen om lidt".
"Cool", svarede Trisha. "Du skal ikke lægge på, sig hvis du ser noget".
Han trykkede play og så optagelsen på videokameraets lille skærm. Han så sig selv forklade lokalet og lukke døren til soveværelset. Så skete der ikke mere. Han spolerede hurtigt frem og kiggede videoen igennem. Rummet var bare tomt.
"Stadig ingenting", sagde han.
"Jeg venter bare med", svarede Trisha. "Der er alligevel ikke noget der er værd at se i fjernsynet".
"OH MY GOD!", råbte Brian da han trykkede play på kameraet.
"Hvad? Hvad?", spurgte Trisha skræmt.
"Døren åbner!", sagde Brian. "Det er en kvinde.."
"Hvad laver hun?", spurgte Trisha.
"Hun står der bare, så lukker hun døren og begynder at gå rundt.."
"OH my god! Så underligt! Hvordan ser hun ud?"
"Jeg kan ikke se hendes ansigt. Langt og sort uglet hår, ødelagt kjole.."
"Kender du hende?"
"Nej, jeg kan ikke genkende hende.. Hun har en kniv.. En stor køkkenkniv.. Hun.. Hun.. Hun går igennem min papirkurv.. Nu tager hun mit tøj op og snuser til det.."
"Ad, klamt! Hvad er der galt med hende?"
"Hun går hen imod skabet.. Og går nu ind i skabet!"
"Spol frem og se om hun gør noget andet"
"Har spolet et godt stykke tid, men værelset er tomt"
"Du ved hvad det betyder.." Sagde Brian. "Jeg har beviserne nu. Jeg kan gå til politiet og de vil tage mig seriøst med denne video!"
"Det ved jeg", svarer Trisha. "Det bliver de nød til"
"Alex flipper helt ud når han ser det her!"
"Ingen tvivl om det, han troede jo ikke på dig. Men det gjorde jeg."
"Ja, jeg kender dig, du er altid sådan en god ven.. OH MY GOD!"
"Hvad? Hvad?!"
Brian trykkede på play.
"Døren åbner igen!" svarede Brian.
"Hvem er det?" spurgte Trisha.
"Åh.. Det er okay", svarede Brian. "Det er bare mig selv der kommer hjem"
Han så sig selv slukke for kameraet.
"Lad os tage hen på politistationen nu!", sagde Trisha. "Jeg går med dig, og vi viser dem båndet sammen".
"Okay, vi mødes på Caféen om 15 minutter", svarede Brian og tog videokameraet.
"Okay.. Men vent lige et øjeblik", udbrød Trisha. "Du sagde at hun gik ind i skabet. Så du hende nogensinde forlade det? Brian! Forlod hun nogensinde skabet!?"
Koldsved løb ned af Brians rygrad. Bag ham hørte han skabsdøren åbne sig.
"Brian! Kom ud derfra!", skreg Trisha.
Men det var for sent. Telefonen blev afbrudt, og da hun forsøgte at ringe op til ham igen, ringede den bare ud.
Senere samme aften fandt politiet liget af den 18-årige universitetstuderende ligge i en stor blodpøl på sit soveværelse. Han var blevet stukket 21 gange. De fandt videokameraet i hans kolde døde hånd.
Da politiet undersøgte kameraet, opdagede de at hukommelses kortet manglede.
Der var ingen spor af kvinden, og de fandt aldrig frem til hende.
- Måske gemmer hun sig i dit skab lige nu.
