I wAnT yOu (pause)

1 :: Når jeg siger nogen skal gøre noget, så gør de det

Nicoline:
"Vil du høre noget sejt?" Spørg Nicklas, "øh hvad?" Spørg jeg, "jeg blev sendt ud af matematik OG samfundsfag" siger han stolt, "oh my god hvor er du sej" siger jeg sarkastisk, "jeg ved det søs" siger han.

"NICKLAS FUCKING GREEN" råber far, "nogen er i problemer" hvisker jeg, "DET ER MIG" råber Nicklas tilbage, jeg griner, og ryster let på hovedet, "KOM IND PÅ MIT KONTOR. NU" råber far, "NEJ TAK" råber Nicklas tilbage, "NU" råber far bare, "skrid ud" hvisker jeg til ham.

"Vil du have jeg skal i problemer?" Hvisker han til mig, jeg nikker med hovedet. "Jeg ved du elsker mig" hvisker jeg og skubber ham ud af mit værelse, "DET VAR NU NICKLAS" råber far igen, Jeg griner, typisk onsdag.

Jeg lister stille ned ad vores 21 trapper, og hen til døren på fars kontor, "du er en gammel idiot!"  Siger Nicklas højlydt, "Nicklas! Du vil respektere mig i mit hus!" Råber far af Nicklas, "undskyld far" Nicklas kan ikke lide vores far, han vil ikke sige hvorfor, det kan han bare ikke. "Så det nok, gå op på dit værelse, og kom IKKE fucking ud før jeg kommer op og henter dig" råber Far igen.

"Uhh jeg bliver bange" siger Nicklas koldt, og går ud af kontoret, jeg står ude foran kontoret, "ayy der har vi min lillesøster" siger han til mig, "jeg er din tvilling" mumler jeg, "neej, jeg blev født 1 minut før dig, så luk" siger han hånende. Jeg ruller øjne af ham, han er seriøst dum!

Efter Nicklas er gået banker jeg på fars dør, "kom ind" siger han irriteret, jeg åbner forsigtigt døren, og træder ind, "oh, Nico, undskyld jeg er ikke sur på dig" siger han da han opdager det er mig. "Hvad vil du?" Spørg han, "Altså jeg vill bare spørge om, jegvilikkegåihjemmeskolemeresåkanjegikkebegyndepåennormaleskolenudadetermitsidsteår" siger jeg hurtigt, "hvad?" Spørg han, kan han ikke bare forstå det?

"Jeg vil ikke gå i hjemmeskole mere" siger jeg, "hvad vil du så? Lave ingenting?" Spørg han, "nej, jeg ville gå i normal skole" siger jeg og krydser alt hvad jeg kan for at jeg må starte på High School.

"Nej"

"Nej?"

"Ja, nej"

"Men far-"

"Jeg siger nej Nicoline, du kan gå nu" siger han og kigger med at advarende blik på mig, normalt ville jeg løbe skrigene væk når han giver mig det blik, men nu vil jeg have min vilje!

"Nej Far!" Siger jeg højt, "du skal ikke hæve stemmen over for mig unge dame" siger han vredt, "jeg vil ikke gå i hjemmeskole!" Råber jeg ad ham, han rejser sig arrigt op, og stormer hen til mig, "hvis jeg nogensinde hører dig råbe ad mig, så lover jeg dig Nicoline, det bliver ikke kønt" siger han med en meget advarende tone, "men far-" "jeg ville ikke sige noget lige nu hvis jeg var dig, jeg ville tie stille og sige undskyld og gå ud" siger han stille.

Jeg siger ingenting jeg vender mig bare om og går ud, han skal sgu ikke have en undskyldning, det er ikke fair! Nicklas må gå på normal High School, men jeg må ikke! Det er ikke fair!

"Hey skat, har det været en god dag?" Spørg min mor som træder ind i gangen, "ja! Jeg laver jo helt vildt meget! Jeg går i hjemmeskole, og min idiotiske far siger at jeg ikke må gå på normal High School! Så ja, dagen har været fantastisk" siger jeg og smiler falsk til hende.

"Nicoline, hvad var det lige jeg sagde?" Spørg en meget vred Logan bag mig, "Faaar" siger jeg og smiler mens jeg vender mig om, "Du kommer aldrig til at lave andet end at være min lille pige, og sådan er det bare!" Siger han, "men jeg vil ikke være din lille pige mere! Du kan ikke bare regne med at jeg altid vil være din lille pige! Jeg vil også opleve kærestesorger, kærlighed, pigefnidder, fester og alkohol" siger jeg.