I wAnT yOu (pause)

9 :: klar?

Nicoline:

Der er stille i lang tid, som om at her ingen er, men jeg kan på en eller anden måde føle at der er nogen. Hvis du forstår.

Jeg hører nogen løbe mod os, vi kryber helt op ad hindanden.

Døren bliver hamret op, og ind træder Mike.

"Mi-Mike?" Spørg jeg, "Nicoline" siger han, jeg springer op og krammer ham, jeg aner ikke hvorfor jeg ligepludselig krammer ham, men det føles rigtigt. Det føltes som om at det er her jeg hører til.

"Hvordan fandt du os?" Spørg jeg, "det er ikke vigtigt, bare vi er sammen" siger han og slipper mig langsomt, "tak" hvisker jeg og slipper ham.

"Kom så piger" han tager min hånd i hans, og fører os ud. "Nicklas" siger jeg og springer på ham, "Hey" siger han stille og krammer mig.

"Gå med Mike, og kom hjem" siger han, "okay" siger jeg og går over til Mike.

"Klar?" Spørger han, "ja" siger jeg og følger efter ham. Jeg har kun 1 tanke.

Hvor er Shawn?

...

Vi har sat Melissa af, og nu står vi ude foran mit hus, "Vil du ikke med ind?" Spørger jeg, "jeg skal tilbage til Nick" siger han og kigger undskyldende på mig, "jeg... jeg forstår, men vi ses vel på et tidspunkt" siger jeg og smiler svagt til ham.

"Jaer..."

Hvem kender til akavet stemning?

Jeg smiler og vender mig om, "Nicoline" siger han hurtigt, "Ja?" Spørg jeg, "jeg er glad for at du er okay" siger han, "jeg ved ikke hvordan jeg skal takke dig" siger jeg.

"Spis frokost med mig i morgen" siger han, "Som en date?" Spørger jeg.

"Kun hvis du vil have det"

"Henter du mig?" Spørger jeg, "Ja, klokken 12.30?" Spørger han, "Perfekt" siger jeg og kysser hans kind. "Perfekt" hvisker han.

Bag os er der en der hoster, jeg kigger bag mig og ser min far, "vi ses i morgen" smiler jeg til Mike, "vi ses," siger han, "boss" siger han lidt efter og nikker til min far.

"Mike, tak for at få min datter i sikkerhed" siger han formelt, "jeg vil gøre alt for hende" siger han.

"Forsæt en god aften" siger min far, "i lige måde"

"Nicoline, mit kontor, nu" siger min far

Jeg er bare lidt i problemer...

"Far, det er ikke min skyld" siger jeg i mens jeg går efter ham, "jeg ved det godt Nicoline" siger han og vi træder ind på hans kontor, "kunne du ikke have ladet mig om det? Istedet for at bringe dig selv i farer?"

"Jeg troede lige som ikke at han ville kidnappe mig"

"Nicoline... jeg vil ikke gøre det her, men du kan ikke gå på skolen mere, du bliver hjemmeundervist igen" siger han, "nej! Far! Nej!" Siger jeg og laver store armfagter.

"Nicoline! Du kan ikke ændre mit valg" siger han koldt, "Du kan ikke gøre det her Far! Så skal Nick også" siger jeg stædigt.

"Nicoline... du ved jo-" "Logan! Min datter forbliver på hendes skole" siger min mor vredt ovre fra døren, "Fersken" siger han i en advarede tone.

"Nej, Logan. Nicoline går i helt normal skole, og det vil hun forsætte med, hun kan ikke blive ved med at være din lille pige. Hun har altid været en fars-pige, men det kan hun ikke altid være!"

Min damer og herre, Fersken Green, min mor, verdens bedste vredes udbryder.

"Fint! Fint, men Nick og Mike er ved hende hele tiden" siger min far og opgiver at få mig ud af skolen.

"Nej! Jeg gider ikke gå med dem" protesterer jeg, "du har ikke et valg Nicoline" siger han skarpt, "hvorfor skal jeg gå med dem? Jeg kan beskytte mig selv" modsiger jeg igen.

"Det kan du åbenbart ikke" siger han og løfter et øjenbryn. "Han gider helt sikkert ikke at gå med mig alligevel" mumler jeg vredt.

"Jo, jo jeg vil. Jeg vil endda fucking dræbe alle der går nær dig" Nicklas' stemme kommer bag fra mig, "Omg! Kan I ikke bare være normale? Bare sådan 1 gang?" Spørger jeg, ok kaster opgivende mine hænder op mid loftet, og lader dem falde ned igen.

"Slap af Nicoline, det er for din egen sikkerhed" siger Mikes stemme, jeg vender mig om, er der står de 2 største idioter jo!

"Du er ikke en del af denne familie, så smut" siger jeg og folde mine hænder over mit bryst.

"Nicoline" brummer min far advarende. Jeg sukker. De vinder.

...

Akavet.

Det er det bedste ord der beskriver hvordan jeg har det lige nu.

Jeg går imellem de 2 flotteste fyre på hele skolen. Ja min bror er da pæn. Men ikke misforstå det! Men Mike han er sådan overdrevet lækker, jeg tror næsten det er ulovligt at være så lækker.

Alle glor på os, drengene kigger sultent på mig, pigerne kigger ondt på mig. Der er helt stille på gangen. Alle blev stille da vi trådte ind. Kan det blive mere akavet?

Da vi når til mit skab, stopper de op og står bag mig som et skjold, "Hey! Lad vær med at glo!" råber Mike og alle går tilbage til det de nu end var igang med.

"Drenge, kan I ikke bare smutte, der sker jo ikke noget" siger jeg og kigger på dem, jeg tage mine bøger ud og går ned mod mit klasselokale.

"Efter hver time venter du, inde i klassen, på at en af os henter dig" siger Nick.

"Nicklas... Jeg kan godt selv gå til time" siger jeg og kigger irriteret på ham.

"Det kan du sikkert, og jeg er ret ligeglad" siger han. Mike smågriner. "Det er ikke sjovt" mumler jeg.

Mika tager sin hånd ned på min nedre ryg, "Øh, fjern lige din hånd" siger jeg og kigger underligt på ham.

"Nej, folk skal vide at du ikke er ledig" siger han, "men jeg er-"

"Ikke ledig" afbryder Nick mig, "vent? Så du er cool med at din bedste ven, er 'kærester' med din søster?" Spørger jeg, "ja, pretty much"

"Ulækkert" siger jeg og vi er nu nået til min destination.

"Vent inde i klassen" siger Mike og peger på mig, og så går dig, "som om jeg vil vente" mumler jeg.

Jeg finder en plads, og venter på Melissa dukker op, da jeg ser hende gå ind i klassen smiler jeg til hende, hun ser lidt bange på mig, og sætter sig i den modsatte ende af lokalet. Da jeg skal til at rejse mig for at gå derhen, går læren ind. Typisk.

"Så i dag skal vi..." efter det lod jeg vær med at lytte. Jeg ved det i forvejen, min hjemmelærer lærte mig tingene hurtigt, så jeg har været igennem alt årets pensum.

Da timen er færdig, går jeg hurtigt ud og ned til min næste time, på vejen ser jeg Mike, og han ser mig. Først kigger han på mig, no for at sikre sig det er mig, og så går han med raske skridt mid mig.