7 :: dø dø dø dø dø

551 15 28
                                    

Nicoline:

Jeg vågner til lyden af min storebror og Mike der spiller på computer, "dø dø dø dø dø" råber Nick, "nej ikke den vej!" råber Mike, det er lørdag, og jeg vil bare sove, de er stille lidt, og så åbner min dør, de kommer ind med skumle smil, de går hen til mig, og jeg løfter mit øjenbryn af dem. De kigger på hinanden og smiler. åh nej.

Nicklas går op og tager fat i mine arme, mens Mike tager fat i min ben, de løfter mig. "slip mig, sæt mig ned!" råber jeg, de ignorer mig og går videre, de går ned ad trapperne og ud til hoveddøren, "nej nej nej nej nej nej nej, sæt mig ned! I skal IKKE smide mig i poolen" skriger jeg, "vil du sige hvad der er sket med dit ansigt?" spørg Mike, og nu står vi lige foran poolen, "eh... kokosnødtræ?" prøver jeg, "mmh... nej, ikke godt nok" siger Mike, de begynder at svinge mig frem og tilbage, jeg kæmper kraftigt i mod.

"3...2...1...NU" råber Mike og jeg lander med et plask i poolen. "idioter" mumler jeg da jeg kommer op fra poolen, Mike og Nicklas er ved at dø af grin, "hey bro, vi skal finde en anden løsning ellers får vi det ikke ud af hende" siger Mike, "jeg siger det ikke" mumler jeg og går forbi dem, uden de opdager mig.

...

så nu har jeg været i bad, og jeg har lige LÅST mig inde på mit værelse, jeg lader ALDRIG døren stå u-låst igen, jeg tager min telefon op, og opdager at jeg har 19 u læste beskeder, og 105 opkald. har jeg ikke kun været væk i 30 minutter?

Mel: Nicoline

Mel: hjælp, der er nogen i mit fucking hus

Mel: NICOLINE

Mel: Nico!

Mel: seriøst, jeg er låst inde på badeværelset

12 mistede opkald

Melissas tale besked: Nicoline! hjælp! seriøst! der er noget, og jeg er fucking bange!

Mel: HALLO

Mel: Nicoline de banker på døren

Mel: de prøver at sparke døren op, KOM

og da den besked var der, løb jeg. Jeg løb så hurtigt jeg kunne hjem til Melissa, hun boede heldigvis ikke langt fra mig, da jeg kom til hendes hus, var døren åben og der var helt stille, "Melissa?" råber jeg, døre til hendes kælder stod på klem, burde jeg gå derned?

Ja, hvis hun er dernede, så bliver jeg nød til det.

Jeg åbner døren. Den knirker. Hvorfor gør jeg det her? Der er helt mørkt i kælderen, jeg træder ned af først trin, så det næste, og det næste, og næste, og næste og de næste 15 trin. Nu står jeg helt nede forenden. "Mel?" kalder jeg, men jeg får intet svar, "Melissa?" Kalder jeg igen, stadig intet svar.

Jeg hører skridt oppe fra, jeg vender mig om og lister op af trapperne, og jeg står lige i døren. Jeg tager fat i håndtaget. Og åbner døren ligeså stille. Og der står 4 unge drenge, som jeg har set før, men er ikke helt sikker hvor.

Hvad hvis det er dem der har taget Melissa? Åh nej

"Drenge, hørte i det?" Spørg den ene, han har brunt hår og lav, han ligner meget et nuttet egern.

"Nej hvad?" Spørg en anden, han har lyst hår, sådan lidt høj, og ligner lidt den der bestemmer, sådan "den store stygge ulv"

"Der var nogen der trak vejret" siger egernet, "det er nok bare os Sebastian" siger ulven, så egernet hedder Sebastian.

"Mathias og Cole, gå ovenpå, Sebastian og jeg går ned i kælderen" siger ulven, vent, kælderen? Det er der jeg er, åhhhh nej.

Mathias og Cole går hen mod trappen, altså den der fører op, og Sebastian og ulven går mod mig, okay løb ned ad trappen. Jeg vender mig om og løber med ad trappen, og det larmer.

I wAnT yOu (pause) Where stories live. Discover now