I wAnT yOu (pause)

2 :: vi skal lege 20 spørgsmål til professoren

Mike:

"AYY HVA SÅ BRO" råber jeg og går over og giver Nick et ordenligt brohug, jeg ser en pige stå ved siden af ham, de ligner hinanden, "det her er min tvilling, Nicoline" siger Nick, jeg kigger på hende, og hun stirre på mig, og ser meget koncentreret ud, hun ligner en som ALDRIG i sit liv har været til fest, men med Nick som bror, må hun da ha prøvet det. Ikke?

"Nicoline" siger Nicklas og knipser foran hendes ansigt, hun kigger forvirret op på Nicklas, "hvad?" Spørg Hun irriteret "det her er Mike" siger han og peger hen på mig, "det er en ære at møde dig" siger jeg og rækker ud efter hendes hånd, hun tager hurtigt i mod den, og da hun skal til at tage den væk, strammer jeg grebet.

Nu skal hun være fuld.

"Kom nu, du skal med op og have noget at drikke" siger jeg, "jeg ved ikke helt" siger hun, "jojo kom nu, lad vær med at være så kedelig" siger jeg og trækker hende med, den her aften bliver højst sandsynlig den fedest jeg nogensinde har prøvet.

"CAMERON, FÅ LIGE FAT I VODKAEN" råber jeg.

Der går lidt tid og så kommer Cameron hen til os, Cameron er min bedste ven, efter Nicklas. Nicklas er min bedste ven, og så kommer Cameron og Lucas.

"Hej, jeg er Cameron" siger han og rækker vodkaflasken til Mig, og strækker hånden ud til at Nicoline skal tage i mod den. "Jeg er Nicoline" siger hun og tager fat i hans hånd, der går ikke mere end 2 sekunder og så trækker Jeg hende med videre, "hallo! Jeg var lige igang med at snakke med Cameron" siger hun irriteret.

Jeg kunne ikke se at andre end mig og Nicklas der skal rører hende!

"I var for lang tid om det" siger jeg vredt, det var ikke meningen at jeg skulle lyde sur, men det er jeg.

"Drik" siger jeg og giver hende vodka flasken, "øh nej tak" siger hun og prøver at aflevere den tilbage, men jeg skubber den bare væk, "jeg sagde drik" siger jeg igen, lidt mere irriteret, "og jeg sagde nej tak" siger hun og stiller den på det nærmeste bord.

"Når jeg siger nogen skal gøre noget, så gør de det" siger jeg, "du kan ikke tvinge mig til at drikke" svarer hun og krydser armene, "oh jo jeg kan" siger jeg og smiler sleskt til hende, "nej" siger hun, "er du godt klar over hvem jeg er?" Spørg jeg, "ja, du er Mike" siger hun.

Der er ALDRIG nogen som tør at være flabet over for mig, eller jo, men det er drengene, de tæller ikke med.

"Okay, nu det nok" siger jeg.

Nicoline:

"Okay, nu det nok" siger han og på et split sekund er jeg oppe på hans ene skulder, "SÆT MIG NED" råber jeg, han går bare videre, jeg slår ham på ryggen men det virker ikke til at han mærker det.

Vi går op ad en trappe og han åbner en dør med den hånd han ikke holder mig med, han åbner døren, går ind, lukker den, og til sidst, låser han den, han vender sig om så han står foran døren, og så sætter han mig ned.

"Hvad Fuck?" Spørger jeg vredt, "vi skal lege 20 spørgsmål til professoren" siger han, var det bare det han ville? Hvorfor skulle jeg så bæres?

"Yndlingsfarve?" Spørg han, "gul" siger jeg, "din yndlingsfarve?" Spørg jeg, "mørkeblå" svarer han, "yndlings ting at drikke?" Spørg han, "den der fra bluekeld, med Lime og Citrus, din?" Spørg jeg, "Booster med ananassmag" siger han.

"Hvad hedder dine forældre?" Spørg han, "Logan og Aria" svarer jeg, "okay, eh, har du nogen søskende?" Spørg jeg, "ja, en lillesøster" siger han, "hvilken skole går du på?" Spørg han, åh Gud.

"Eh... altså, jeg går ikke sådan på nogen skole, men hjemmeskole?" Siger jeg, eller jeg siger det mere som et spørgsmål end et svar, "er det ikke kedeligt?" Spørg han, "jo! Jeg har næsten lige skændtes med min far om det, det var den eneste grund til jeg tog med i dag" svarer jeg.

Han er stille lidt tid, og så læner han sig ind mod mig, og hele min krop fryser, jeg mærker hans varme ånde mod mit ansigt, og der går ikke længe før jeg mærker hans læber på mine.

Først kysser jeg med, men så hører jeg sangen "Malibu" med Skinz og kommer tilbage til virkeligheden, jeg trækker mig fra kysset, kigger skræmt på Mike, og løber ud af værelset, jeg er sikker på at jeg har lignet en kat som er mega bange for noget og løber væk. Ja det er nok den bedste beskrivelse af mig lige nu.

"Hey! Nico!" Siger en foran mig, inden jeg når at stoppe vælter jeg ind i personen og falder ned på røven, jeg kigger op og ser Nicklas der er ved at dø af grin. "Hjælp mig op narhoved" siger jeg irriteret, han rækker en hånd ned til mig, han griner stadig. Tarveligt.

"Så lidt søs" siger han da jeg står stabilt på mine fødder, "men altså... hvad løber du fra?" Spørg han, "jo altså, mig og Mike vi—" "I hvad?" Spurgte han og hans øjne blev helt mørke, ligsom når far er vred. Det er nok ikke et godt tegn.

"Vi lavede 20 spørgsmål til professoren, og så kyssede vi" mumler jeg, "I hvad!?" Råber han, "vi kyssede, er det slemt?" Spørg jeg, "åh jeg dræber ham!" Råber han og løber forbi mig, "VENT! Nicklas!" Råber jeg efter ham og løber efter ham, jeg tager fat i hans overarm og han stopper. Han vender sig langsomt om.

"Vi tager hjem" er det eneste han siger, han tager fat i min overarm og hiver mig med. "Av. Av. Av. Av. Av." Siger jeg og prøver at følge med, han strammer bare sit greb om mig og hiver mig med hurtigere.

"Du er ligsom far nu!" Råber jeg ad ham, han stopper og vender sig om til mig, "du skal ikke samlinge mig og ham" siger han i en truende tone, "jamen det er du! Du er så overbeskytende!" Råber jeg ad ham.

"Du kunne ikke kysse med andre end ham? Han er dårlig nyt Nicoline" siger han vredt, "hvorfor er du så sammen med ham!" Spørg jeg irriteret, "fordi han er min bedsteven, vi pjækker sammen, vi lave farlige ting sammen, ting som du aldrig skal bekymre dit fine hoved om, hold dig væk fra ham" siger han koldt.

"Hvad laver I så?" Spørg jeg, "jeg sagde at du ikke skulle bekymre sig om det" siger han, han vender sig om og trækker mig med inden jeg kan nå at protestere, sidder jeg på hans motorcykel og vi kører hjem.

Ingen af os siger noget, det er en akavet stilhed, vi har aldrig været så uvenner før, han har aldrig været så beskyttende, men hvad ville han også være beskyttende over?

Jeg sidder I stuen hele dagen og er i "skole," ellers sidder jeg oppe på mit værelse og tegner, altså hvis han skulle bekymre sig om noget er det om jeg bruger de rigtige nuancer til mine tegninger.

Vi stopper og lige så snart vi træder ind ad hoveddøren bryder helvede løs...

"NICOLINE! NICKLAS! MIT KONTOR. NU" råber far, jeg ignorer ham og går forbi hans kontor, og er på vej op ad trapperne da jeg ser Nathan stå og spærre resten af trappen, "Nicoline" siger han i en advarende tone, "Nathan" siger jeg og efteraber hans tone. "Du skal gå ned på kontoret" siger han, "nej tak" siger jeg og prøver at gå forbi ham, men iden held.

"Enten går du selv, ellers bærer jeg dig"

///

Det var kapitel 2😁
Jeg håber at det var godt nok.

Dagens spørgsmål: skal Nathan og James stadig være med?

1309 ord