What I Like About You {5 Seconds of Summer}

Everything I didn't say

Du vågner et par timer senere lettere omtåget. Pludselig er du helt vågen "Ohh no, hvad hvis jeg har snorket?! Eller savlet?!" Tænker du bekymret. Du kigger hurtigt over på William, han sidder koncentrer og ser en film. Du lader blikket glide ud af vinduet. Det er mørkt, men du kan se lysene fra en storby under dig. "Tænk at der findes så mange menneske i verden, uden kendskab til hinandens eksistens... Man ser en lækker dreng på gaden, og det var første og sidste gang man så vedkommende, hvad nu hvis det var ens eneste ene, så er ens chance spildt." Tænker du for dig selv, mens du ser ned over en stjernehimmel af lys fra byen.

Pludselig føler du et par øjne hvile på dig, så du vender hoved. Dine øjne bliver mødt af et par strålende brune øjne, William. "Jeg så slet ikke du vågnede" siger han med sit kække smil i mundvigen. "Du var meget optaget af din film, så jeg ville ikke forstyrre" svarer du lidt usikkert. Et lille grin forlader hans læber, og han puffer dig let i siden, "jeg vil da hellere snakke med dig end at se film". Du kan ikke lade være med at smile, du ved ikke rigtig hvad du skal svare. Pludselig læner han sig ind over dig, et stød når lige at gå gennem dig ved hans lette berøring. Han læner sig hurtig tilbage, så han igen sidder oprejst på sin plads. Det går op for dig at han bare ville kigge ud af vinduet. Lidt skuffet ånder du lettet ud. "Godt man ikke er højdeskræk hva?" Siger du kækt og kigger kort ud af vinduet, inden dit blik falder på William. Han sidder stift i sit sæde, og du kan se hvordan hans muskler spændes, han ser anstrengt ud. "Hehe tja, det kunne jeg forstille mig" fremstammer han. "Åh Gud, undskyld! Ej det vidste jeg ikke... Jeg tænkte slet ikke over det! ...det må du virkelig undskylde!" Siger du i et forsøg på at redde situationen. Du føler dig som en kæmpe idiot. "Hey det helt fint, du kunne jo ikke vide det... Men gider du ikke trække for, så jeg ikke kan se ned?" Siger han. Han kan se på dig, hvor pinligt du synes det er. "Det må du altså virkelig undskylde" siger du, mens du hurtigt trækker rullegardinet ned. Han ånder hurtigt ud og slapper af. Du smiler forsigtigt til ham, hvilket får ham til at lægge sin arm om dig. Du mærker hans varme strømme gennem din krop, dine kinder blusser op. Du lægger dit hoved på hans skulder, og han trykker dig tættere ind til sig. Den boblende fornemmelse fra tidligere kommer tilbage og fylder din krop. Han kigger ned på dig med sine hasselbrune øjne og smiler. Du falder i søvn i hans favn.

Du vågner lidt tid efter med samme frygt som tidligere, men skubber den hurtig fra dig. Du sidde stadig i Williams favn, men hans fokus er rettet mod skærmen foran ham. Du rykker let på dig for at gøre opmærksom på, at du er vågnet. Han fjerner sin arm som ligger om dig og tager sine høre telefoner ud. Du sætter dig op og gaber let. "Hvor langt er vi?" Spørger du, "vi lander om en time". Du smiler lidt trist til ham, for det betyder jo at i snart skilles.

I snakker og griner den sidste time, inden flyet gør klar til at lande. Nedstigningen er til snart langsom og ensformig, men pludselig falder flyet i et brat ryk. Et chok går gennem din krop, og i panik griber du ud efter Williams hånd. Da det går op for dig, hvad du har gjort, tager du hurtigt hånden til dig. "Hov hvad? Må jeg ikke holde dig i hånden?" Spørger han kækt, "jo erm..." Du når ikke at færdiggøre din sætning inden han, til dit held, tager din hånd i sin, du vidste ikke hvad du skulle have sagt. Du giver hans hånd et klem og kigger ham i øjnene, de stråler.

Da i landet følges i ud, der er en lidt akavet stemning. Hvad nu? Du spekulerer over, om du nogensinde vil kommer til at se ham igen.
"Hvornår letter dit fly?" Spørger han, du tjekker din billet, "om en halv time". Han ser skuffet ud "så skal du vel ud til gaten nu?", "ja" svarer du mindst ligeså skuffet, "men jeg ved ikke helt, hvor den er henne".
I finder en oversigt over lufthavnen. Gaten ligger i den anden end af lufthavnen. "Jeg må nok hellere gå derned af, min gate ligger helt nede i den anden ende af lufthavnen" siger du og peger mod din venstre. "Ja det må du vel hellere så..." Han ser helt trist ud. Du ved ikke helt, hvad du skal gøre af dig selv. Du tager din kuffert i hånden, "farvel" siger du, han kigger dig i øjnene, men slår så blikket ned "farvel" svarer han, og klør sig i nakken, som ved han heller ikke helt, hvordan han skal reagere. Du begynder at gå over mod din gate. "Var det det? Ikke engang et kram?" Tænker du, helt trist ved tanken. "Hey vent" råber han efter dig. Du vender dig hurtigt om, han er halvløbende på vej overmod dig. Du smiler over hele ansigtet. "Må jeg ikke få dit nummer" spørger han forsigtigt "jo selvfølgelig" svarer du med et smil helt oppe i øjnene. I får hurtigt udvekslet numre. "hvis altså du ved et tilfælde skulle komme forbi Sydney, er du mere end velkommen til at skrive, eller når du kommer tilbage til Danmark, eller altså du må også gerne bare skrive hvis du har lyst" siger han let mumlende. Du kan ikke stå for hans sårbarhed.

Han holder dig længe i sin favn da i krammer farvel, du elsker den boblende fornemmelse, han giver dig. I det han giver slip, kysser han dig let på kinden, hvilket gør at dine kinder blusser op og bliver ildrøde. Du kigger ham i øjene og smiler. "Vi ses" siger du, idet du tager din kuffert og bevæger dig overmod din gate. Du vender dig om og ser Williams ryg bevæge sig mod udgangen. Du fortryder, at du ikke kunne finde på noget bedre at sige end "vi ses"...