Kap 5

190 8 2
                                    

~ ~ ~ ~ Niall's synsvinkel ~ ~ ~ ~

Jeg sad i en stol ved siden af Laura' s seng, holdte hende i hånden. Jeg bad til Gud at hun ville vågne igen, men efter en time var der hverken kommet lyd eller bævelse fra hende. Jeg lagde mit hoved ned ved siden af hånden, kyssede den et par gange og sagde "Laura please, vær nu sød at vågne op", " lige siden jeg så dig første skoledag gå ned af gangen tænkte jeg bare at du måtte være min, for du var det skønneste jeg nogensinde havde set i hele mit liv og det måtte jeg bare eje. Da jeg løb ind i dig på gangen hvor vi stod og kiggede på hinanden kunne jeg ikke få øjnene fra dig og du har altid været oppe i hovedet på mig, og da vi skulle hjem, jeg havde tænkt mig at spørge om du ville komme sammen for et liv uden dig er som et liv for mig uden mad!" Sagde jeg blidt og mærkede tårnene trille ned af kinderne "og du ved hvor meget jeg elsker mad, næsten ligeså højt som jeg elsker dig!" Afsluttede jeg

~ ~ ~ ~ , Laura's synsvinkel ~ ~ ~ ~

"jeg havde tænkt mig at spørge om du ville komme sammen for et liv uden dig er som et liv for mig uden mad!", "og du ved hvor meget jeg elsker mad, næsten ligeså højt som jeg elsker dig!". Hvis jeg kunne ville jeg græde men jeg lå i koma så jeg kunne kun høre hvad der foregik omkring mig. Det Niall sagde til mig var hjerteknusende, jeg ville allerhelst være i hans arme lige nu og tude. Jeg elskede jo Niall!


~ ~ ~ ~ Niall's synsvinkel ~ ~ ~ ~

(3 timer senere)

Jeg vågnede forskrækket op ved lyden af en høj biiib lyd, det var pulsmåleren. Jeg kunne mærke at tiden ligepludselig gik i stå, at jeg blev svag og slap lige indtil en eller anden satte en hånd på mig skulder, det var Zayn, han trak mig ud af rummet imens der strømmede læger til.

En time efter kommer en læge ud "jeg er ked af det, men hun kunne ikke redes" sagde han og idet han sagde det kunne jeg mærke tårnene styrte ned af kinderne på mig, jeg løb ind på stuen og hen til hendes seng. Jeg tog hendes hånd og satte mig til at græde på hendes mave.

"Mr. Horan, du bliver desværre nødt til at gå" sagde en læge til mig. Inden jeg forlod hende gav jeg hende et kys i panden og hendes hånd et klem og rejste mig op men lige idet jeg rejste mig hørte jeg gispen fra lægerne, jeg kiggede ned på Laura, HUN VAR VÅGEN!

~ ~ ~ ~ Laura's synsvinkel ~ ~ ~ ~

Jeg sad i kørestolen der blev skubbet af Niall, han havde været hos mig hele min hospitals periode igennem og vi var kærester nu. Da vi kom til mit hus kunne jeg jo ikke komme op ad trappen så Niall løftede mig op og ind i sofaen, han lavede te til mig og behandlede mig som en eller anden rig person.

Niall og jeg besluttede os for at se en film, han sagde at det SKULLE være en gyser!. Igennem hele filmen sad jeg på Niall's skød og gemte mig i hans arme. "Hey" kom det fra ham, og jeg kiggede op i hans dejlige blå øjne, "jeg skal nok passe på dig" jeg nikkede og vi kyssede.

HEEEJ😁❤️

Mega kort kapitel ve det godt men er sygt træt💤✌️💕

Smid en kommentar om hvad i syntes om historien👾💕💗

I want (1D)Where stories live. Discover now