Det handler om en pige, som flytter et nyt sted hen, sammen med sin lille bror og sin mor, hendes far døde i en bil ulykke da hun var 10 år. Det nye sted får hun 9 nye venner, eller måske er den ene måske lidt mere end en ven... tja det må du selv f...
Jeg havde stået og sat alle mine ting op næsten, nu mangler jeg bare de to kasser jeg ikke kunne finde, men drengene har ikke været her inde endnu.
"her Jae-Hwa, vi kom først i tanke om vi havde fundet dem nu, fordi de andre gange vi havde kigget på dem, vent lige meget, jeg giver alligevel ikke mening". Siger Yixing med et grin. jeg tænker Yixing er meget forvirret på sig selv og andre.
"det er fint, det er det eneste jeg mangler". Siger jeg, jeg køre min over min pande, som om der er noget sved, men det er der nok ikke, måske en smule, men ikke meget i hvert fald.
"skal jeg hjælpe dig med det sidste?". spøger Yixing, jeg kigger lidt på ham, men det vil jo ikke skade, selvom jeg ved hvad der er i de her to kasser, det er faktisk noget jeg ikke har lyst til at have en dreng skal se.
"narh bare gå ind og hjælp de andre". Siger jeg og smiler.
"men vi er færdige". Siger han, han smed sig dramatisk på sine knæ.
"det der er i de to kasser, er altså ikke noget for en dreng". Siger jeg, jeg klør mig lidt omme i nakken.
"det gør mig ikke noget, hvis det er dit undertøj, jeg er nok en drenge, men jeg er altså gay, med et stort GAY". siger han, han griner og begynder at åbne en af de to kasser.
Det tog ikke længe før vi var færdige, vi kigger på hinanden da vi var færdige, jeg sukker efter et stykke tid, men Yixing havde et stort smil, so man kunne se hans smilehul.
"det var da ikke så slemt". Siger Yixing, jeg ved ikke med ham, men jeg synes faktisk det var pænt akavet, det er jo en dreng man næsten ikke kender, men so at man ligger ens undertøj på plads sammen.
"yeah det kan diskuteres". Siger jeg, jeg griner en lille smule, men ikke sådan meget, kun en lille smule. jeg ved ikke hvorfor jeg grinte, men Yixing begynder at grine lidt efter.
"hehe, skal vi gå ind på dit værelse?". spøger han, han tager sin hånd frem, som om jeg skulle tage den, det gør jeg så, han trækker mig med ind på mit værelse.
"hvad har i gjort med mit værelse!?". spøger jeg, mine øjne er so store som tekopper, tro jeg, alle undtaget Yixing, som står ved min sidde, sidder i midten og spiller et spil kort, de kigger hurtigt op på mig med et overrasket ansigt op på mig.
"kan du ikke lide det?". spøger Sehun, han havde rejst sig op, det tog heller ikke de andre så længe om at rejse sig, de havde et lidt trist ansigts udtryk på, men alle mine ting var faktisk sat perfekt efter min mening.
"nej det er ikke det". siger jeg, jeg kigger ned i gulvet, jeg kunne næsten ikke gemme mit smil, det er sjovt de allerede kender min stil efter ikke engang et par timer.
"hvad er det så". Siger Sehun, han så en smule irriteret ud, jeg smilede bare. "sig hvad det er". Sehun ligger sine arme over kors.
"du skal ikke presse hende til at sige noget din nød, hvis hun ville sige det havde hun sagt det". siger Kyungsoo, han slår Sehun i baghoved.
"det er nærmest sådan her jeg havde drømt om mit værelse". Siger jeg og griner. "tak, fordi i gjorde det for mig". jeg kigger en runde rundt på dem alle sammen.
"hvorfor kun næsten?". spøger de alle sammen i munden på hinanden.
"fordi i har gjort det bedre end jeg selv ville have gjort". Siger jeg, jeg griner stadig en smule. "jeg ville kramme jer alle sammen, men jeg kan ikke gøre det på engang". Siger jeg, jeg prøver og lave et trist ansigt, det gik også... tror jeg... håber jeg.
"aish... det er det ikke noget at sige nærmest til". Siger Sehun, men Sehun får en albue i siden af Kyungsoo, aish Kyungsoo kan du ikke lade Sehun værre.
"lad vær med at lytte til ham... han er bare dum". Siger Kyungsoo med et smil på læben, nu da jeg kigger på hans smil, så ligner hans læber faktisk et hjerte når han smiler.
"hmp som om i ikke også er det". siger Sehun, han ligger sine arme over kors, hvorfor skal du hele tiden være så ligeglad.
"jeg tænker vi må hellere smutte inden det bliver mørkt... hehe dejligt at møde dig Jae-Hwa". Siger Junmyeon, han så lidt nervøs ud, da de andre havde kigget ud af mit vindue, nikkede alle faktisk sig enig med ham.
"det var også dejligt at møde jer, håber vi kommer til at snakke noget mere sammen". Siger jeg, jeg følte mig pludselig meget nervøs omkring dem, som om jeg følte at de ikke ville snakke med mig igen.
"det skal vi nok, vi bor jo kun lige på den anden side". Siger Jongdae, de andre nikker sig enig.
"kan vi kramme dig farvel?". spøger Yixing, men det resultere bare i at han får et slag i baghoved af Junmyeon.
"det kan du ik-". Starter Junmyeon, men jeg cutter ham af.
"det er fint med mig". siger jeg, Yixing giver hurtigt et slag i baghoved til hans kæreste og kommer over og krammer mig, det gjorde de alle sammen, alle var gået, eller Sehun stod stadig her inde på mit værelse.
"jeg er ked af, hvordan vi startede". Siger Sehun, han står og kigger ned i jorden, han leger også med sine fingre som om han er nervøs.
"det er fint, vi kan ligge det bag os, bare ikke ødelæg noget der er mit igen... okay?". siger jeg, Sehun kigger op på mig med et smil.
"som undskyldning, vil jeg gerne give dig dette". Siger Sehun, han tager et armbånd frem, det ligner det er lavet af snørebånd og en lås, men det er stadig flot.
Oups ! Cette image n'est pas conforme à nos directives de contenu. Afin de continuer la publication, veuillez la retirer ou mettre en ligne une autre image.
"det behøves ikke Sehun, jeg har tilgivet dig". Siger jeg, der har aldrig været nogle i mit liv der ville give mig sådan et gave, i hvert fald ikke som en undskyldnings gave.
"jov tag i mod det, der hvor jeg kommer fra... er man ikke tilgivet ordentligt, hvis folk ikke tager i mod gaven, så please Jae-Hwa tag i mod min gave". Siger Sehun, han havde gået ned på et knæ og taget armbåndet over hoved.
"okay... okay jeg skal nok tage i mod den, men rejs dig op og giv mig det på". siger jeg og griner, selvom jeg synes det er mærkeligt, så vil jeg gerne tage i mod det, han rejser sig hurtigt og giver mig det på.
"vil du love mig du tager det ikke af?". spøger han, hans øjne stålede meget, men jeg ved ikke hvorfor.
"jeg lover". Siger jeg og smiler, Sehun smiler igen, men denne gang er det meget større end de andre jeg har fået af ham.
"jeg må hellere smutte... ses". Siger Sehun, han krammer mig inden han løber ud af min dør, jeg ved ikke hvorfor, men jeg kunne ikke lade vær med at smile.
