Something I never would forget

Sehuns mor?

Jae-Hwas synsvinkel

"hun har ingen ting med det at gøre, hun er her for at være min mate og hjælpe os igennem dette her". Knurre Sehun, jeg skynder mig hen til ham og ligge mine arme omkring hans mave.

"hu-hun er di-din ma-mate?". stammer hun frem, hun lignede en der var meget svag lige nu, meget mere end hun gjorde før, men hvorfor, ved jeg ikke, det gør ingen af os, eller måske Sehun gør.

"ja problem... mor?". spøger Sehun, jeg laver store øjne, men jeg lukker dem hurtigt igen og strammer mit greb omkring hans mave.

"Sehun, jeg prøver jo at hjælpe dig". Siger hun, hun prøver at rejse sig, men falder igen, jeg kiggede på hende under Sehuns arme.

"jeg har aldrig haft en mate, fordi du altid har haft dræbt dem... det hele er din skyld, for at jeg lever med drengene her... fordi jeg snart slet ikke vil kendes ved dig". Siger Sehun, han lød hård og bestemt i starten, men virkede mere trist i slutningen.

"vent Sehun... da du sagde du ikke ville kendes ved dine forældre er det her, hvorfor?". spøger Chanyeol, jeg kiggede over på Chanyeol, han gemte sig en smule i Baekhyun.

"nej, der er andre grunde med min far... eller skulle jeg sige sted far... min mor dræbte min far, rev hoved af hans krop, fordi han ikke ville gøre noget for hende. jeg har haft 4 sted fædre, på grund af det samme". Jeg kunne mærke Sehun var sur, han lød det hele ud, men han kan ikke styre sin krop, jeg er bange for, hvis jeg giver slip, vil han gå til angreb på hans egen mor.

"jeg troede ikke du var der". Siger hun, hun ser overrasket på Sehun, men Sehun kigger væk fra hende, lidt efter han kigger ned på hende igen.

"jeg var der, jeg har set dig gøre det 5 gange... jeg var 7 da du gjorde det første gang, hvor mange har du ellers gjort det mod... måske er jeg glad for at du ikke gjorde det samme mod min far som ved Jae-Hwas far". Siger Sehun, jeg kunne mærke Sehun kørte en hånd igennem mit hår, det var dejligt, men jeg prøvede at få Sehun til at slappe af.

"du er en umulig søn, der er en grund til jeg ikke vil have dig til at date hende, hun har et godt liv foran sig, men det har du ikke... jeg ville have dig til at dø alene, men på grund af at jeg ikke kunne dræbe Jae-Hwa, så fandt i jo hinanden". Siger hun.

"jeg vil gøre alt for der ikke sker os noget, vil du nok ikke bare lade os være, du virker som om du kun er et lille barn, kan du ikke bare lade os være". Siger jeg, jeg sætter mit hoved ind i Sehun sidde, jeg ved ikke engang hvad der gik galt for mig der. 

"jeg... argh". Siger hun, hun hopper ud af vinduet, men kigger tilbage og ryster på hoved. Jeg kunne mærke Sehun slappe mere af efter tiden, men ingen rykkede sig, det var som om tiden stod stille, men pludselig rykkede Sehun på sig selv, men det var ikke hans ben, han gjorde sådan så han kiggede ned på mig, jeg kiggede op og kiggede ham ind i øjne.

"wauw jeg troede ikke du kunne sige sådan noget". Høre jeg Junmyeon sige, men man kunne høre, at han grinte til sidst.

"jeg kan sige mange forskellige ting, men det er ikke altid det kommer ud af min mund". Siger jeg, jeg gav slip på Sehun, vendte mig om og kiggede på de andre drenge, de stod alle sammen med et mærkeligt smil på læben.

"vent hvorfor er dine øjne blå?". spøger Chanyeol, han kommer over og løfter min hage, jeg kiggede ham ind i øjne, men der skete ikke noget.

"jeg ved det ikke, men hvorfor er dine gule?". spøger jeg, jeg slår mig fri fra Chanyeol, jeg kigger rundt på dem alle sammen, de havde alle gule øjne.

"Jae, ingen af os har gule øjne". Griner Yixing, de alle står lidt og griner.

"uh ah jeg kan se den rigtige farve i folk, når ulves øjenfarve er gul, betyder det, at de er gode ulve... hvis de er røde er de onde". Mumler jeg, alle drengene havde stoppet med at grine, alle kiggede på mig med store øjne.

"vil det sige, du kan se hvordan folk er... med blå øjne?". spøger Sehun, jeg kigger op på ham, jeg nikker en smule, han nikker sammen med mig efter ikke så lang tid. "jeg synes vi skal finde ud af hvor meget Jae kan". Siger Sehun lidt efter med et stort grin.

"så lad os komme i gang". Siger Yixing, alle drengene forsvinder, vent alle undtaget Sehun, Sehun tager min hånd og går ud af hans værelse, vi går ned i stuen. Der stod alle de andre, Junmyeon stod og skrev noget ned på en tavle.

"okay, rød = fortid, lilla = fremtid og sidst, men ikke mindst, Blå = folks virkelige sind". Siger Junmyeon, han begynder at skrive en masse farver ned. "og det her er så, de andre farver du sådan set kan have". Forsætter han.

"wauw jeg troede ikke i ville gå så meget op i det". siger jeg og griner.

"det er vi nød til, vi kan ikke have at du pludselig står med en kræft som du ikke kan huske du har". Siger Yixing, han var kommet over til mig, tog min hånd og rev mig fra Sehun.

"Sehun du må ikke røre hende længere, hun er min". Siger Chanyeol, han havde hurtigt taget mig fra Yixing, jeg følte ikke der skete noget, men pludselig var jeg ovre i armene på Sehun, jeg kiggede på Chanyeol, han tog sig til maven.

"okay, da hun slog Chanyeol, havde hun grå øjne, men nu har hun lyserøde". Siger Yixing, jeg kigger over på ham, lidt efter kigger jeg op på Sehun.