Hidden Fellings - Harry Styles

1. Kapitel

Mit navn er Alexandra men mine venner kalder mig Alex. Jeg kan godt lide at synge men jeg fortæller det ikke til nogle undtaget mine to bedste veninder. Jeg er 21 år og bor i LA. I tænker nok at jeg bor i et dyrt hus og har en rig familie men det skal i tænke en extra gang om for det har jeg ikke. Jeg var flyttede hjemme fra da jeg var 18 til min bedste veninde Isabella fordi jeg ikke kunne holde mine stedfortrædere ud. De bestemte for meget i mit liv. Mine forældre døde ved en trafikulykke da jeg var 14 år. Det ramte mig meget hårdt og jeg græd hver eneste dag og kunne slet ikke forstå at de var døde og at jeg skulle have nogle stedforældre. Min far sagde altid at jeg kunne synge og at jeg skulle tro på det. Vi skrev sange sammen og jeg sang for min mor og far. Det var det bedste i mit liv. Lige siden de døde sang jeg ikke mere. Det var for hårdt! Mine to bedste veninder støttede mig og fik mig væk fra de forfærdelige stedforældre. Jeg elsker dem rigtig højt! De er ligesom mine søstre. Vi fortæller alt til hinanden. Jeg er begyndte at synge en smule fordi Isabella siger jeg har et talent og jeg skal bruge den og ikke gemme det. Jeg bor jo sammen med hende og hun tvinger mig til det hver gang. Men der er jo også gået 7 år siden mine forældre døde. Så jeg må komme videre i livet selvom det rammer mig hårdt når jeg begynder at synge. Mine to bedste veninder Isabella og Mellissa er de bedste veninder. Jeg hænger ud med dem 24/7 men da Mellissa rejste med sin kæreste til Canada for at bo der blev vi rigtig ked af det men vi savner hende utrolige meget. Mig og Isabella er single og det er vi ret glade for så behøvede man ikke at have problemer også kan vi jo ikke ses så meget som vi gør men vi ved at vi for en på et tidspunk men ikke nu hihi. Det bedste er at det ikke kun mig der har et talent men Isabella kan faktisk spille guitar. Det er mega fedt! Og nogle gange spillere hun for mig men ikke altid for så vil hun have jeg skal synge en smule for at få hende til at spille. Måske tænker i at hun er en ond veninde men det er hun altså ikke jeg er lidt glad for at hun ikke har glemt at jeg har et talent og at hun tvinger mig til at synge for det hjælper lidt så behøver jeg ikke selv tag tid at sidde og prøve når det er så svært. Men når hun beder mig om det så kan jeg bare men det gør stadig lidt ondt.

Det var så først kapitel. Håber i kunne lide den! Smid gerne en kommentar og skriv hvad i synes om det!