Hidden Fellings - Harry Styles

3. Kapitel

Isabella havde overtalt mig til, at gå ud og spille nået musik, så vi kunne tjene penge. Hun mente, at vi skulle begynde i dag, så vi i det mindste kunne tjene en smule. Jeg havde været i bad og fundet noget tøj, som bestod af et par hvid shorts med en blå crop-top, hvor der var et supermands logo på. Og selfølgelig, mine dejlige hvide Vans, som snart ikkevar hvide længere. "Er du klar?" Råbte Isabella fra stuen. "Ja, vent lige to sekunder". Jeg skulle lige være færdig med make-upen. Jeg gik ud til stuen for at se om Isabella var klar. Hun stod med sin guitar og spillede en melodie, som jeg kendte. Ja, Isabella kendte alle de sange som jeg selv havde skrevet. Man kunne aldrig gemme noget fra hende, især når man bor sammen med hende. Men jeg gla for, at vi ikke har nogle hemmelighede fpr hinanden. "Skal vi gå?" Spurgte hun m ig. "Ja, jeg klar".

Vi var kommet ud på gaden, og alle var ude og shoppe eller på stranden. Nok fordi det var godt vejr i dag, plus det er lørdag i dag. " Måske skulle vi bare synge her. nu hvor her er mange mennesker?" Spurgte jeg hende om. "Nej, her er ikke så mange i forhold til i lufthavnen" Svarede hun mig. Hun havde ret. Der var mange som ankom til L.A nok, fordi har var super godt vejr og måske fordi her plejer, at komme kendte tit. det underligt at jeg aldrig har mødt en kendt før. Sådan face to face.

Vi var på vej til lufthavnen, som ikke lå så langt væk. "Lad os stå her" Sagde Isabella, som tog sin hat af og lagde den på den sorte varme asfaldt, så menneskerne kunne smide mønter ned i . Okay, for at indrømme er jeg meget nervøs. Det er længe siden, jeg ikke har sunget foran et publikum. " Er du klar?" Jeg vente mig om og kiggede på isabella. Jeg nikkede. Isabella begyndte at spille. Hun spillede ikke en af mine sange, hun troede nok de ville være for hårdt for mig, fordi de sange jeg havde skrevet handlede mest om en som har mistede alt. Næsten alt. Hun spillede en sang som jeg virkelig godt kunne lide som One DIrection havde skrevet. Jeg skulle synge nu. NU. Men jeg kunne ikke. Folk som gik forbi kiggede på os. De tænkte nok, hvorfor jeg ikke synger. Jeg ligner en komplet idiot. Isabella stoppede med at spille. "Søde, jeg ved ete er svært for dig, men prøv søde. Hvis du ikke giderat synge så det jo okay men..hvad kan vi ellers gøre. Måske skal du prøve at lukke øjene det vil nok hjælpe dig". Jeg nikkede igen. Jeg blev nød til det ellers kunne vi ikke betale gælden. Hun begyndte at spille igen. Jeg lukkede mine øjene og tænkte tilbage til den gang jeg sang, da jeg var lille. Jeg elskede bare at synge. Jeg lyttede til melodien som Isabella spillede. Nu. Nu skulle jeg starte med at synge. Jeg åbnede min mund.

I figured it out,
I figured it out from black and white
Seconds and hours,
Maybe they had to take some timeI know how it goes,
I know how it goes from wrong and right
Silence and sound
Did they ever hold each other tight
Like us?
Did they ever fight
Like us?

You and I
We don't wanna be like them
We can make it 'til the end
Nothing can come between
You and I
Not even the gods above
Can separate the two of us
No, nothing can come between
You and I

Jeg åbnede mine øjene, fordi jeg var færdig med at synge, og jeg så en flok mennesker som klappede og piftede. De fleste var piger, som holdte nogle plakater og nogle af dem havde One Direction trøje på. Måske kommer drengene til L.A i dag. Eller....gør de ikke. jeg tænkte ikke så meget over det. Folk begyndte at lægge penge ned i den sorte hat, som Isabella lgde. Jeg smilte stort, og gik over til Isabella. Jeg gav hende en kram. Endelig. Endelig har jeg sunget for en gruppe mennekser. "tak" Hviskede jeg i krammen.

Endelig fik jeg skrevet et kapitel og undskyld for en langt ventetid. Min venter ferie er snart over. Argh, vil ikke i skole og få masser af lektier for. jeg vil prøve at opdatere mere på historien. Tak for i vil læse min historie. Hvad synes i om at i næste kapitel er det i Harrys synsvinkel? Skriv i kommentaren.