Kun dig - Marcus Gunnarsen

Kapitel 38 // To all the boys I've loved before

En helt igennem normal hverdag, som jeg ikke helt vidste hvad skulle til for.

Ikke nok med at det var en helt igennem normal hverdag, så var det bestemt ikke en af de lidt mere spændende, denne dag var mere end kedelig.

Jeg havde det lidt som den der lorte dag, hvor Marcus ikke var i skole og jeg tog hjem til ham efter skole, på et lille syge besøg.

Den eneste forskel var egentlig bare, at Marcus faktisk var i skole, men alligevel gad jeg virkelig ikke noget.

Den største lyst til bare at ligge i min seng hele dagen, fyldte helt seriøst hele mit hovede.

Skoledagen var så forbandet kedelig, men det var ikke meget bedre, da jeg kom hjem.

For det første var min moster ikke hjemme og for det andet, så var Jonas selvfølgelig heller ikke hjemme, da han var taget med tvillingerne hjem efter skole.

Marcus spurgte godt nok, om jeg ikke havde lyst til at komme med, men jeg takkede pænt 'nej tak' og han virkede ikke helt tilfreds, men sagde alligevel ikke rigtig noget til det.

Det kan godt være, at daten som Marcus og jeg havde var sød, romantisk og så videre, men nu skulle jeg have mig en virkelig romantisk date.

Med noget mad.

Det var ikke engang noget specielt fancy mad, men jeg var ovenud lykkelig, fordi jeg bare var virkelig sulten af en eller anden grund.

Jeg havde jo hele huset for mig selv, så hvorfor sidde oppe på mit eget værelse, når jeg kunne sidde nede i stuen?

Jeg tog min dyne med nedenunder, da jeg tænkte, at det ville være virkelig hyggeligt at sidde med den over mig.

Jeg havde absolut ingen anelse om, hvilken film jeg skulle se. Jeg var sådan en som elskede at se de samme film op til flere gange, hvis det var en god film selvfølgelig.

Disney film er jo altid gode og altid nogle man kan se igen, da de er rene klassikere.

Det første film som dog bare lige kom frem var 'To all the boys I've loved before".

Aldrig hørt om den, men det kunne vel ikke skade, at se den. Så jeg satte den på og puttede mig godt ned under min dyne, selvom det faktisk var en smule for varmt.

Filmen var overraskende god og der var en rigtig køn fyr med i den, så det gjorde den jo nærmest bare endnu bedre.

Måske skulle jeg bare droppe Marcus og så tage ham fra filmen i stedet for.

Nej, jeg joker selvfølgelig bare. Jeg er glad for Marcus og det kan jeg ikke bare sådan lige lave om på.

Marcus er der altid for mig og det er virkelig en af de ting ved ham, som jeg bestemt sætter utrolig stor pris på.

Da jeg havde set omkring lidt over halvdelen af filmen, var der nogen eller nogle som bankede på døren.

Jeg satte filmen på pause og rejste mig fra sofaen for at gå ud og åbne op.

Jeg nåede ikke engang hen til døren, inden den åbnede og Marcus' smil kom frem.

"Marcus?" spurgte jeg forvirret, men stadig glad for at se ham.

"Skulle du ikke være sammen med Martinus og Jonas?" spurgte jeg igen.

Han rystede på hovedet. "De var simpelthen alt for kedelige, plus at jeg meget hellere vil være sammen med dig, Emilie-pigen".

Selvom jeg jo nærmest var blevet vant til, at Marcus kaldte mig 'Emilie-pigen', så fik det altså noget frem i mig hver evig eneste gang.

Jeg trådte et skridt til siden og signalerede, at Marcus bare kunne komme ind, hvilket han gjorde.

Han tog sine sko og jakke af og skulle til at gå op mod mit værelse, da han så, at jeg fortsatte ind mod stuen.

"Hvad skal du?" spurgte han forvirret og en smule nysgerrig.

Jeg fortsatte bare med at gå. "Jeg har siddet inde i stuen, i stedet for på mit værelse" svarede jeg.

Jeg satte mig igen i sofaen og pakket mig godt ind i dynen og lidt efter sad Marcus ved siden af mig.

Filmen satte jeg på igen og fulgte så stille og roligt med i den.

Marcus så hen på mig, men jeg fortsatte bare med at se lige ud og op på skærmen.

Han lagde så hans arm om mig og gav min kind et blidt kys. Til at starte med placerede jeg mit hovede på hans skulder, men til sidst endte jeg med at lægge mit hovede på hans skød.

Imens vi så filmen færdig, var der ikke rigtig nogen af os som sagde noget, da vi begge var utrolig optaget af filmen.

Marcus sad og nussede mit hår, hvilket gjorde mig en smule søvnig, men det var mest af alt, fordi jeg nærmest blev helt salig af det.

Men da filmen var ved at være ved vejs ende, begyndte Marcus.

"Emilie?".

Jeg nikkede på hovedet uden at sige noget og hentydede til, at han bare kunne fortsætte.

"Der er noget, som jeg bliver nødt til at fortælle dig" sagde han så.

Mit hjerte begyndte at banke hurtigere end normalt. Det lød ikke til, at det var noget godt, han skulle til at fortælle mig, så jeg blev en smule nervøs.

Han så heller ikke smilende ud. Han sad bare med et lidt koldt ansigt og ikke en eneste mine.

Jeg satte mig op og kiggede direkte hen på ham. Ventede bare på at han ville fortsætte.

Hans blik var ikke på mig, men på hans hænder som ikke var langt fra min.

Jeg tog ham i hånden og et smil formede sig hurtigt på hans læber.

"Du skal vide, at jeg virkelig elsker dig".

Seriøst?!

Jeg var virkelig sikker på, at han skulle til at sige et eller andet med, at han havde fundet en eller anden ufattelig sød pige og at han var gået hen og var blevet glad for hende.

Jeg slog han blidt på brystet.

"Jeg troede, at du skulle til at sige, at du ikke brød dig om mig længere" sagde jeg lettet over, at det ikke var det, som han havde sagt.

"Det kommer aldrig til at ske, Emilie-pigen"...

------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg håber, at I kunne lide det otteogtredivte kapitel!

Husk at kommenter og vote:))

- Katrine<33 (imagiinemm)