Can we do this?

PART 2

|| det skal lige siges at de alle sammen snakker dansk||

"Hvad er der?!" Råbte jeg. Jeg stod bag væggen så ingen kunne se mig ud over Sofie. "Kom nu!" Råbte min far

Jeg vinkede Sofie over til mig. Hun kravlede hen ad gulvet som en anden hund. Hun rejste sig op og rettede på kjolen og gik hen til trapperne.

"Hej jeg er Sofie" sagde hun. Jeg gik hen ved siden af hende "og det her er min søster Kastanie" hun pegede på mig.

Jeg kiggede ned på de to drenge, der stod ved siden af min far. "Hej jeg er Nash og det er min lillebror Hayes." Jeg kiggede på Hayes, vores øjne mødes. Jeg stod bare og stirrede ind i hans lyse blå øjne. Til sidst sagde jeg bare "wow!" Han begyndte at grine "wow selv... Tror jeg nok" hans smil var perfekt. Sofie puffede til mig med sin arm.

"Flot! Nu gjorde du det bare akavet!" Hviskede Sofie til mig. "Uhm... Jeg går ind og..." Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige "tager et bad!" Jeg gav Sofie dræberblikket. "Klart nok" jeg gik ind på mit værelse igen.

Jeg satte mig på sengen og begyndte at tegne igen. Jeg begyndte at tegne en enhjørning. En buttet en. Meget buttet. Døren gik op og Sofie gik ind med Hayes og Nash. "Hvad er der?" Sagde jeg og tegnede videre. "Wow! Hvordan kan du tegne sådan?" Sagde Nash og kiggede på min opslagstavle. "Tak! Jeg har tegnet siden jeg var to såååå..." Jeg smilte til dem.

Jeg gik med Sofie og viste dem deres værelser. Hayes gik ned i lobbyen og kiggede længselsfuldt ud på regnen. Jeg stod og beundrede ham i lidt tid. Der kom en gående bag mig "gå ned og snak med ham." Jeg kiggede bag mig. Det var Nash. Jeg nikkede bare.

Jeg gik over til Hayes og satte mig på sofaen ved siden af ham. " Er der noget galt?" Han kiggede op på mig. " Næh.... Jeg keder mig bare" sagde han. "hvorfor ikke gøre noget ved det?" Sagde jeg med et stort smil. Han smilte tilbage "hvad skal vi så lave?" Sagde han.

Efter lidt tid besluttede vi os for at se en film. Vi gik op på mit værelse. Vi blev enige om at se step brothers.

Midt i filmen fik Hayes mega grine flip. "Er du okay?!" halvt grinte jeg. Han grinte bare videre. Han grinte så meget at han faldt bag over og landte på gulvet. Det fik ham bare til at grine endnu mere. "Skal du ha' hjælp?" Sagde jeg og rakte hånden ned til ham. Han tog fat i min hånd, og trak så hård at jeg faldt ned oven på ham. Jeg rullede hurtigt væk og vi forsatte med at grine.

Da flippet var ovre var filmen næsten færdig. Da den sluttede helt gik vi ned for at spise aftensmad. "Hvad har i lavet? Noget sjovt? Gætter bare" Sagde Sofie "vi så film... Og så valgte den der at falde ned på gulvet." Sagde jeg og pegede på Hayes "heey! Jeg har faktisk også følelse" Sagde han med et "ked af det" ansigt. Jeg kiggede bare på ham med som-om øjnene. Vi begyndte at grine igen. Nash og Sofie kiggdde bare på os, med opgivende blikke.

Jeg havde aldrig grint så meget med bare en person. Han var også sød... Rigtig sød. Nej! Glem det! Tænkte jeg. Du har jo lige mødt ham, og han bor så langt væk! Det kommer aldrig til at fungere.

|| tusind tak til jer der læser den her fanfiction! Jeg er super glad og stolt! TAAAARK!||