Can we do this?

Part 6

Det var akavet. Virkelig akavat. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Selvom jeg havde planlagt øjeblikket i mit hoved en milliard gange, stod jeg bare der og vidste ikke hvad jeg skulle sige.

"Undskyld, jeg skulle ikke ha' sagt noget." Sagde Hayes hurtigt og gik. Og jeg kunne ikke gøre noget. Jeg stod der bare. Tårene begyndte at løbe ned af kinderne på mig. Jeg havde mistet ham.

Jeg tog mig sammen og løb hjem. Jeg ville indhente ham, jeg ville fortælle ham hvad jeg følte. Men det var forsent.

"Hvor er Nash og Hayes?!" Spurgte jeg, da jeg kom løbende ind i stuen. "De er lige gået ud til taxaen." Sagde Sofie " hvorfor? " "De skal rejse hjem." Mine øjne løb i vand igen.

Det begyndte at regne ligsom den dag de kom. Lidt længere nede af vejen kunne jeg se hans silhuet.

"Hayes!" Råbte jeg. Han vendte sig om. Han gik langsomt hen mod mig. Nu stod vi en meter fra hinanden. "Jeg kan også godt lide dig..." Jeg kiggede ned i jorden. Han tog et skridt tættere på. Jeg lagde stille armene om ham og han holdte mig tæt ind til sig. Vi var driv våde, men jeg var lige glad, jeg kunne stå der for altid.

Han gav slip og kiggede mig i øjnene. Han kyssede mig. Mit første kys. Selvom vi begge to frøs var hans læber varme. Varmen spredte sig ud i min krop. Jeg havde aldrig været gladere.