Can we do this?

PART 3

"Hayes! Kom nu!" Råbte jeg "vi kommer for sent!" "Jeg kommer!" Råbte Hayes. Jeg stod i lobbyen, klar med taske og det hele. Jeg kiggede op og så ham komme løbende ned af trapperne. "Se hvad jeg kan!" Han satte sig på gelænderet og gled ned, som jeg gjorde da vi først så hinanden. "Har du øvet dig?!" Sagde jeg med et smil "jep! Er jeg ikke god?" Han grinte "måskeee.."

Vi gik ud af døren og hen mod tog stationen. Vi tog toget til Nørreport.

"Wow! Her er flot!" Sagde Hayes da vi endelig nåede frem. "Ja ikke? Hvad vil du se først?" "Hvad kan jeg vælge i mellem?" Sagde han begejstret. "Øhmm... Vi kan se rundetårn og måske hvis vi går langt kan vi se den lille havfrue?" Sagde jeg "fedt! Skal vi komme afsted?!" Hans smilte til mig. Hans dejlige smil... Jeg stenede lidt. "Hallo! Skal vi komme afsted?" Sagde han og grinte. "Nårh ja!"

Vi gik ned af gågaden over mod rundetårn. På vejen gik vi forbi paredisis og købte is. Da vi nåede frem tog Hayes nogle billeder og vi nød udsikten. "Jeg troede at det var højere..." Sagde Hayes "da det blev bygget i 1642 var det meeeget højt." Sagde jeg "hvordan vidste du at det blev bygget der?!" Spurgte han. "Det står der." Jeg pegede på bygningen. Han rødmede "Nåårh ja..."

Da vi endtelig var nået frem til Den lille havfrue var der for mange turister. "Hvad så nu?" Sagde Hayes "kan vi ikke sætte os ned?" Sagde jeg. Jeg havde mega ondt i benene. Vi sadte os på en bænk, og begyndte at snakke om ligegyldige ting, som hvordan vejret var, hvad vi lavede i vores fritid og sådan.

"Skal vi ikke snart hjem? Klokken er 17.30." Sagde Hayes "men mine ben gør sååå ooondt!" Han kiggede på mig og grinte. "Så hop op!" Han hjalp mig op fra bænken og vændte ryggen til. "Du kan da ikke bære mig! Du brækker ryggen!" Sagde jeg forbavset. " Så tung kan du heller ikke være" Sagde han "hvis du insisterer..." Jeg stilte mig på bænken pg hoppede op på hans ryg. "Du er da ikke særlig tung!" Sagde han og begyndte at gå. "Men du bliver nødt til at vise vejen." Vi grinte lidt. "Det skal jeg nok."

Han var den sødeste dreng jeg nogensinde har mødt.

Vi nåede forbavsende hurtigt til stationen og tog toget hjem.

" Kan du ikke bære mig igen?" Tiggede jeg "pleeeeaase!" Han sukkede "Fint... men ingen plageri..." Sagde han ligsom min far. Jeg grinte og sagde med en babystemme " Jeg looover det!" Vi grinte og han bar mig hjem.

|| håber at i kan lide den... :)||