You don't know me!!!

Kapitel 2

Arianas synsvinkel

Harry nærmede sig langsomt, og jeg lænede mig lidt tilbage, for at udskyde det øjeblik hvor vores læber ville mødes. Jeg satte min ene hånd på hans bryst, men det hjalp ikke, han kom stadig nærmere.jeg satte en hånd i panden på ham og skubbede ham væk.

Han kiggede undrende på mig, og jeg men han så mærkeligt også ret tændt ud. Hvad sker der lige for det. "Hvad fanden har du gang i Styles" hvordan kunne han tro at jeg bare ville kysse ham, jeg har ikke set ham i 13 ÅR, helt ærligt.

"Men, men jeg tænkte, og du kiggede på mig, og" "du stod på en scene for helvede hvor skulle jeg ellers kigge hen!" " men," " bare fordi jeg kigger på dig, betyder det ikke at jeg er interesseret, vel. Så har du sku en underlig vinkel at se piger fra, styles." Sagde jeg, og lagde hovedet lidt på skrå. "Tror du Harry, at bare fordi du er berømt, at alle piger falder på stribe for dig, for der bliver du altså skuffet. Er det første gang i fire år du er blevet afvist eller hvad?" Jeg ved godt jeg var lidt hård ved ham, men hey, mindst tusind piger vil stå klar til at trøste ham, og så er det en smule arrogant, når han lige har mødt mig, at prøve at kysse mig.

Harry lignede et stort spørgsmålstegn.

"Hvad glor du på, loverboy" spurgte jeg og lagde et sarkastisk tryk på det sidste ord. "Jeg har set dig før." Sagde han, ikke som et spørgsmål, men en konstatering. Jeg kiggede udåndende på ham, men fnøs. "Selfølgelig" sagde jeg næppe hørligt. "Selfølgelig hvad?" Spurgte han undrende. "Selfølgelig kan du ikke huske mig," sagde jeg. "Det er jo også længe siden, men siger navnet Ariana Monroe dig noget." Spurgte jeg, med en lille smule hånende undertone. Harry lignede en der var faldet ned fra månen, men så udbrød han. "Det er da løgn Ariana!" Sagde han.

"Dargh, selfølgelig." Sagde jeg. "Men hvornår begyndte du at farve dit hår pink?" Spurgte han.

"For to år siden. Harry ved du hvor du kender mig fra eller er det bare helt væk i dit berømte lille hoved." Spurgte jeg, og de tre sidste ord blev sagt som en baby, eller et mindre begavet væsen, som en snegl, eller en hundehvalp. Jeg elsker hundehvalpe. Nå videre, og Harry svarede "jo selfølgelig, vi var bedste venner i børnehaven, hvordan skulle jeg kunne glemme den pige der altid bad mig proppe perler i hendes næse." Han gav mig et lille kram, som jeg kun halvhjertet gengældte. Harry var enlig meget høj, og flot, og havde et smukt smil, og med de sødeste smilehuller, ÅH GUD ARI stop det, tag dig sammen, du skal ikke falde for hans flotte grønne øjenlåg de perfekte brune krøller, og de silkebløde læber, der nok ville passe perfekt på mine.

"Ariana er der noget galt?" Spurgte Harry, shit han havde set det. Det var som om nogen havde smidt is vand i hovedet på mig. "Nej nej selfølgelig ikke." Svarede Jeg og rystede let på hovedet. "Jeg smutter nu Harry!"

Harrys synsvinkel

Hun var enlig ret smuk, Ariana, og hendes hår klædte hende, selvom jeg er sikker på at det ville se totalt dumt ud på alle andre. Det så ud som om hun var ved at forsvinde ind i sig selv så jeg smilede lidt skævt til hende. "Ariane er der noget galt?" Spurgte jeg , og hun rystede let på hovedet og sagde, "Nej nej selfølgelig ikke." Svarede hun. Hvor så hun sød ud. "Jeg smutter nu Harry, sagde hun, og der gik et par sekunder før det gik op for mig, at hun var ved at gå, og jeg nåede lige at gribe fat i hendes arm, før hun kom uden for rækkevidde. "Vent" sagde jeg i larmen af myldrende elever, og trak hende lidt tilbage. "Hvad" spurgte hun, og jeg kunne mærke den blusende fornemmelse i mine kinder.

"Må jeg få dit værelses nummer." Jeg håber ikke hun tror jeg er pervers. Jeg blev lidt overrasket, da hun lænede sig ind mod mig, og kyssede mig på kinden, og viskede i mit øre. "237" og så gik hun. Hendes hår bølgede da hun tog sine fjedrende skridt.

Jg havde det som om det var flere timer siden jeg forlod koncertsalen, selvom det kun var et kvarter siden.

"Hvor har du været Harry." Spurgte Niall. Har du fundet kantinen. Han havde sit sædvanlige glimt i øjet, som han altid fik når han snakkede om mad. "Nej, jeg var bare ude på gangen, og gik en lille tur." Men jeg afslørede mig selv da jeg rørte det sted på min kind, hvor Ariana havde kysset mig, hvor dumt af mig. "UUHHHH en pige" hvinede Louis.

"Ja nu lyder du som en pige Lou" svarede jeg, og vi flækkede alle af grin.

Arianas synsvinkel

Hvad fanden gik der af mig, bare sådan at give Harry mit værelsesnummer. Det var et øjeblik af min svaghed for brune krøller. Det må bare ikke ske igen. Det sender et signal om at jeg gerne vil have ham, og det vil jeg IKKE.

Da jeg kom gik ud på gangen,næste morgen, efter et hurtigt bad, så jeg en smilende Harry komme gående hen i mod mig. Selfølgelig. Han tog fat om min talje, og kom helt tæt på. "Hey smukke" sagde han, og var nu kun få centimeter fra mine læber. Jeg satte mine hænder mod hans brystkasse, ikke for romantikkens skyld, men for at skubbe ham lidt væk. Og i modsætning til i går, virkede det denne gang, og han så undrende på mig.

"Harry det var ikke meningen at, jeg mener du skulle ikke tro," begyndte jeg men han afbrød mig, ved at presse sine varme bløde læber mod mine. Jeg kunne ikke andet ind at kysse igen. Gud han kysser godt. Som jeg har sagt en gang før, har jeg en svaghed for fyre med mørkt hår, og krøller ligesom, hans.

Mine hænder flyttede sig langsomt fra hans bryst, og om hans ryg, og han trak mig længere ind i et kram. Jeg kunne mærke han smilede, og kysset blev vildere og vildere. I mit stille sind, var jeg glad for at gangen var øde. Da hans hænder bevægede sig længere 'ned' trak jeg mig. "Hvad" smågrinede han, men jeg blev igen alvorlig.

"Det går bare ikke" mumlede jeg. Han så såret ud, og jeg var tæt på at give efter, og selv næsten begynde at tude. "Ariana, du kan ikke bare kysse med en fyr, og så dumpe ham. Det er ikke fair!" Sagde han, og jeg kunne godt se hvad han mente, men forsvarede alligevel mig selv. "Harry, det var dig der startede, og jeg kan jo ikke dumpe dig når vi aldrig har været kærester vel." Sagde jeg, og han svarede. "Ariana, hvis du ikke skulle have bemærket det er jeg meget vild med dig, og du kunne da i det mindste give mig en chance. Lad mig vise dig at du ikke kunne drømme om nogen anden fyr. Kom nu, giv mig en chance. Giv os en chance."

Harrys synsvinkel

Jeg tog hendes hænder i mine, og hun kiggede ned i jorden. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på i øjenkrogen. "Kom nu Ariana" sagde jeg, og min stemme rystede en smule. "Undskyld, Harry" sagde hun, og kyssede mig på kinden. Hun vendte om, og gik over mod sit eget værelse. Hun kiggede en sidste gang på mig, og lukkede næsten døren, da jeg kunne mærke den først tårer trille ned af min kind. "Hvad er det du er så bange for?" Nåede jeg lige at. Sige før døren blev skubbet helt i. Hun åbnede, den lidt igen og sagde et enkelt ord, der chokerede mig mere, ind det hun havde sagt tidligere. "Dig" sagde hun, og lukkede døren helt. Hvad, hvorfor skulle hun være bange for mig. Jeg nåede hen til hendes dør, og bankede på, og hun åbnede døren. Hun græd også.

"Hvad har jeg gjordt dig" spurgte jeg hende, og hun kiggede på mig gennem sine tårevædede øjne.

"Det er ikke det du har gjordt mig Harry, det er det du kan komme til at gøre mig. Du vil såre mig Harry, og det vil ske, ligemeget hvad du siger" hun gik lidt hen mod mig, og viskede, næppe hørligt, "Intet vare Evigt Harry." "Intet er umuligt" svarede jeg hende. Og raget en hånd ud , og rørte ved hendes kind. Jeg tog den til mig igen, og hu lukkede døren. "Vi ses" nåede jeg lige at sige, før døren var lukket helt i.

Hey alle sammen ;-)

Hvad syntes i om Harry og Ariana?

Tror i de finder sammen?

Kommer Harry nogensinde videre ?

Finder Niall kantinen?