Havet's Kærlighed's Fortælling

Havfruen 2.

(Lyras mind) 

Jeg snubler i min kjole og regner selvfølgelig med at ramme jorden, men bliver grebet i sidste sekund. Jeg ser forvirret op på min redningsmand. Jeg ser ind i de mest flotteste og kærligste blå øjne jeg længe har set. Hans øjne borer sig ind i mine og gir mig en sær fornemmelse i min krop. Jeg betragter resten af ham. Han er høj, muskuløs og har brunt hår. Han ser ud til at være lidt ældre end jeg selv er. Jeg kan ikke tage blikket fra ham. 

,,Er du okay?" spørger han med en blid og lidt mørk stemme, men samtidigt ikke. Det lyder underligt, men han har en virkelig flot stemme. Det er ikke kun hans stemme der er flot. Han er faktisk en virkelig køn dreng, eller mand. Jeg kender ikke hans alder, men han ligner en ung mand. 

,,Ja, nu er jeg" svare jeg ham uden at fjerne mit blik fra hans. Han smiler kærligt til mig og får mig op og stå. Jeg takker ham og betragter ham endnu en gang. 

,,Jeg hedder Jack" siger han venligt og rækker en hånd frem. Jeg tager imod den, så vi gir hånd. 

,,Jeg hedder Lyra" svare jeg og ser stadig ind i de flotte havblå øjne. 

,,Lyra! Der er du!" råber en bekendt stemme. Jeg vender mig om og ser Henry. Han er en af min fars venners søn og han skal med på turen for at holde styr på mig.  

,,Kommer du?" spørger han og gir tegn til at jeg skal komme med ham. 

,,Ja, jeg kommer om lidt" svare jeg og ser igen på Jack. 

,,Jeg kan ikke takke dig nok" siger jeg til ham. Han rødmer en smule. 

,,Det var da ikke noget stort eller noget" 

,,Det er det for mig. Som jeg sagde 'jeg kan ikke takke dig nok" gentager jeg og gir ham et hurtigt kys på kinden før jeg følger med Henry, som holder en hånd frem, som en gentleman. Jeg tager imod den og han hjælper mig over på skibet og videre hen til min kahyt, alle mine ting var blevet båret herind så nu manglede jeg bare at pakke ud... hvilket jeg ik rigtiig orker lige nu!..men det skal jo gøres...

15 min senere.. Jeg har nu fået pakket ud og begynder lige så stille og roligt at gå op på dækket, så snart jeg træder ud af døren til min kahyt for jeg øje på et ansigt der ser bekendt ud ,,Jack??,, jeg gik tættere på for at se efter om det var ham eller om det bare var en tilfældelig person der ligner Jack. der er nu 5 meter mellem os og nu kan jeg se det ik er ham, så jeg tog et par skridt bag ud og ramlede lige pludselig inde i en brystkasse med mit hoved ,,Avs,, jeg drejede en halv omgang og så op, til min store overraskelse så jeg Jack ,, Hvis jeg skal være ærlig så er han altså virkelig lækker!,,

''Hej jack, hvad laver du her på havfruen??'' 

'' Jeg fik en stilling her til morgen, som matros på havfruen:)''

'' okay jeg kan regne ud at dette ikke er det sidste vi kommer til at se til hinanden;)''

'' Nej, det har du sikkert ret i''

Jeg skulle lige til at spørge jack om noget da jeg blev afbrudt....

''SÅ KASTER VI LOS'' råbte næstestyrmanden, ''EJ EJ'' råbte matroserne i kor som tegn til at de havde hørt beskeden... så snart de havde kastet los,  begyndte de at sætte sejl.