::December wrap up::

294 20 7
                                        

📚December wrap up📚

(Ja... Den her kommer en måned forsinket. Det glemmer vi lige.)

BOG NR. 1
Titel: Snow in love
Forfatter: Kasie West, Melissa de la Cruz, Nic Stone, Aimee Friedman
Sprog: Engelsk, ikke oversat
Købt: Igennem bog & idé, men kan også købes over amazon.uk og bookdepository
Stjerner givet: ⭐️⭐️⭐️

Det her er en bog, som inderholder fire noveller af fire forskellige forfattere.
⭐️⭐️⭐️⭐️Kasie West, et road trip som tager nogle drejninger, da hemmeligheder og crush' bliver afsløret.
⭐️⭐️Aimee Friedman, et mirakel sker måske, da en jødisk pige får job som en Alf i en butik og finder kærligheden.
⭐️⭐️Melissa de la Cruz, julen får en drejning, da to kærester giver hinanden overraskende gaver.
⭐️⭐️⭐️Nic Stone, en skattejagt i en lufthavn bliver pludselig romantisk.

Som I kan se, havde jeg meget blandede meninger om de fire forskellige historier. Bogen er utrolig kort, og den tog mig en uge at læse. Kun fordi jeg sad fast i de to midterste historier. Ærligt talt, så læste jeg den kun, fordi Kasie West er en af mine yndlingsforfattere, og jeg går efter at læse alle hendes bøger. De andre andre forfattere, har jeg aldrig læst noget fra før, og jeg tror heller ikke, at det kommer til at ske. De to midterste historier kedede mit bare så utroligt meget. Den sidste var cute og hurtig at komme igennem, så det er et plus. Men Kasie West's historie var virkelig god og nuttet.

BOG NR. 2
Titel: Destroy Me
Forfatter: Tahereh Mafi
Sprog: Engelsk, ikke oversat
Købt: bookdepository
Stjerner givet: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Det her var en novelle på omkring 109 sider, som er skrevet til Shatter Me serien. Bogen foregår mellem Shatter me (1) og Unravel Me (2). Den er fortalt fra Warner's synsvinkel, hvilket jeg fandt meget fascinerende. Jeg kan ikke afsløre, hvad den handler om, fordi det kunne spoile noget i de andre bøger. Men lad os bare sige, at man ikke kan lide Warner i Shatter Me, men den her novelle får en til at skifte mening. Man kommer ind i hovedet på Warner og forstår ham så meget bedre. Hvis du kan lide Shatter Me serien, så spring ikke den her novelle over.

Shatter me serien:
Shatter me - bog nr. 1 (ikke oversat til dansk)
Destroy me - bog nr. 1.5 (ikke oversat)
Unravel me - bog nr. 2 (ikke oversat)
Fracture me - bog nr. 2.5 (ikke oversat)
Ignite me - bog nr. 3 (ikke oversat)
Restore me - bog nr. 4 (ikke oversat)
Shadow me - bog nr. 4.5 (udkommer d. 5 marts 2019)
Defy me - bog nr. 5 (udkommer d. 2 april 2019)

BOG NR. 3
Titel: Unravel Me
Forfatter: Tahereh Mafi
Sprog: Engelsk, ikke oversat
Købt: bookdepository
Stjerner givet: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Det her er 2'eren til Shatter Me.

Ærlig talt, så synes jeg, at bøgerne bliver bedre og bedre. Den første startede langsomt, men da den kom i gang, elskede jeg den. Den her elskede jeg allerede fra starten. Jeg troede aldrig, at jeg ville kunne læse en anden genre end realistisk romantisk dims, men jo.

BOG NR. 4
Titel: Fracture Me
Forfatter: Tahereh Mafi
Sprog: Engelsk, ikke oversat
Købt: bookdepository
Stjerner givet: ⭐️⭐️⭐️⭐️

Det her er den anden novelle i serien, som foregår imellem bog 2 og 3. Den er fortalt fra Adams synsvinkel. Jeg synes, at det var fedt at være i hans hoved og høre, hvordan han havde det med alting.

PS: hvis du gerne vil eje de to noveller fysisk, så er de i en bog sammen, som hedder Unite Me

BOG NR. 5
Titel: Ignite Me
Forfatter: Tahereh Mafi
Sprog: Engelsk, ikke oversat
Købt: bookdepository
Stjerner givet: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Der er ikke så meget at sige, hvis man ikke vil spoile de andre bøger. Men jeg kan fortælle, at den her bog var ret rolig og romantisk og jeg elskede det hele og det var cute. Læs den. Læs hele serien!

BOG NR. 6
Titel: The Chase
Forfatter: Elle Kennedy
Sprog: Engelsk, ikke oversat
Købt: bookdepository
Stjerner givet: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Alle siger at modsætninger tiltrækkes. Og de må have ret, fordi ellers er der ingen logisk grund til, hvorfor jeg bliver tiltrukket af Colin Fitzgerald. Normalt kan jeg ikke lide tatoverede, gamer og ishockeyspillende fyre, som synes jeg tiltrækker drama og er for overfladisk. Det hjælper ikke på noget, at han er gode venner med min storebror, og at hans bedsteven har et crush på mig. Og at jeg lige flyttede ind med dem. Åh, det nævnte jeg ikke? Men det betyder vel heller ikke noget. Fitzy har gjort det klart, at han ikke kan lide mig. Og jeg er ikke den slags tøs, som jagter en fyr. Men hvis det endelig går op for ham, hvad han går glip af, så ved han, hvor han kam finde mig.

Elle Kennedy er en af mine yndlingsforfattere, sådan ever. Så jeg havde høje forventninger, og jeg må sige, at den næsten levede op til dem. Som hendes andre bøger var den cute, hot, sjov og nem at komme igennem. Jeg var så fanget af den og desperat på at blive færdig, før 2018 sluttede, at jeg læste den på to dage. Den ene dag var d. 31 december. Da min første gæst kom, blev jeg nødt til at ignorere hende i en time for at blive færdig. Så det her var den sidste bog jeg læste i 2018. Og en god en. Summer er fantastisk, for slet ikke at snakke om Fitzy. Han er ikke kun ishockeyspiller (mmmh) men laver også sine egne videospil. Hvor ofte høre man om det? Han er perfect, og jeg kan slet ikke vente med at læse 2'eren, som udkommer i februar.

•udgivet: 27/01-2019•

Random stuff // xlesterrxDonde viven las historias. Descúbrelo ahora