Random stuff // xlesterrx

::Random kort dims::

⚖️R A N D O M K O R T D I M S⚖️

Nogle gange ville jeg ønske, at jeg bare kunne forsvinde ind i min egen verden og aldrig komme ud igen. I min egen verden ville ingen have grund til at forstå mig. Ingen ville dømme mig, grine af mig eller ignorerer mig, fordi der ville ikke være nogen- andre end mig. 'April Summer alene i verden' ville overskriften hedde. Jeg ville ikke se på nogen tygge, jeg ville ikke høre nogen smaske, og jeg ville ikke lugte til mad medmindre jeg havde lyst. Sådan er det dog ikke, fordi her sidder jeg; alene ved et bor, og stirrer på mit æble, imens alle omkring mig savler over dagens pizza. Min spiseforstyrrelse er ikke så seriøs. Jeg er ikke indlagt, og ingen har lagt mærke til den, ikke en gang min mor, fordi hun har for travlt med selv at spise til at se, at jeg ikke gør. Hverken min bedste veninde eller min søster har set mit nye vægttab. Ingen til idræt ser det, de tror vel bare, at jeg er på kur som en hver anden teenager i highschool, men sådan er sagen ikke. Jeg er fanget i mit eget fængsel, og hver gang jeg prøver at slippe fri, ryger jeg direkte tilbage. Sådan er det at have spiseforstyrrelse. En blindgyde. Jeg vil gerne leve ligesom før. Jeg vil gerne give slip på tankerne omkring min krop og kost. Jeg vil være fri til, at tage på MC Donalds ligesom alle andre uden at få kvalme. Jeg vil kunne spise lagkage til fødselsdage og bagefter grine, men i stedet finder jeg et tomt rum og laver mavebøjninger. Tingene har ændret sig, siden for to år siden, men det er selvfølglig klart, ingen kan overleve sådan en stor sorg uden at knække. Well, jeg er knækket og jeg er begyndt at tro, at det er umuligt at blive limet sammen igen. På en måde er det måske også klart. Jeg er blevet såret mere end de fleste teenagere, på forskellige måder men ingen kender til dem. Folk kender kun de halve historier, og hvad er der at gøre ved det?

•••

Først og fremmest; JEG HAR IKKE SPISEFORSTYRRELSE MAD ER MIT LIV OKAI? GODT. Men nogen har spiseforstyrrelse, og jeg var egentlig begyndt på en historie, hvor hovedpersonen havde det, men skiftede så mening. Dog vil jeg lige dele starten af første kapitel med jer ahah, inden jeg sletter det og starter forfra. Ville bare vise jer, at jeg kan være dyb, kay? Super.
Btw, jeg starter i skole i morgen. Tror I jeg magter det? Neeeeeeej, for pokker..

•udgivet; 13/08-2017•