Maybe love

Kap 1

Dette er 2'eren til Like love, håber i vil læse med da jeg selv syntes den er bedre end Like love. Jeg håber i vil kommentere hvad i syntes og i er altid velkommen til at skrive. 

Den kan være stødende for nogen, bare så i er advaret.

Lad os komme igang:) 

Der er gået en måned, en hel lang måned. Jeg har fået en lille lejlighed for de penge jeg tog, jeg har fået et arbejde på en lille cafe, det er intet specielt og slet ikke i forhold til det luksus jeg er vant til, det er ikke et dårlig kvarter eller noget, det er bare ikke så stort som det jeg kommer fra hvilket jeg er helt okay med. Jeg har besluttet at jeg ikke skal tilbage til skole, i hvert fald ikke lige nu.

Jeg smækker døren, endelig hjemme, en alt for lang dag, mit hår klistrer til mine kinder, det regner konstant her. Jeg kan godt lide regnen, så det gør mig ikke så meget. Jeg bryder ud i gråd mens jeg glider ned af døren, mit hjerte gør ondt, savnet er så stort til ham. Jeg har gjort sådan hverdag siden jeg tog det fly hertil, mit hjerte hamre i mit bryst, jeg er bange for det brister efterhånden. Jeg kan kun lige klare at arbejde, med et falsk smil på mine læber, men jeg er okay, jeg er sikker på jeg bliver okay en dag, eller det håber jeg. Jeg bliver mere og mere i tvivl som dagene går, det gør kun mere ondt og bliver mere og mere uudholdeligt. Jeg troede altid at jeg var for ødelagt til at kunne elske, men det viser sig at det var jeg ikke, før nu. Du er mere ødelagt end nogensinde.

Jeg får endeligt rejst mig, jeg tager den våde jakke af, og skynder mig mod badeværelset.

Det varme vand, får mine skuldre til at falde ned og mit hoved stopper med at gøre ondt, musikken skriger ud af den højtaler jeg købte i sidste uge. Det er det eneste der hjælper pt.

If I could fly, I'd be coming right back home to you
I think I might give up everything, just ask me to
Pay attention, I hope that you listen 'cause I let my guard down
Right now I'm completely defenseless

For your eyes only, I'll show you my heart
For when you're lonely and forget who you are
I'm missing half of me when we're apart
Now you know me, for your eyes only
For your eyes only

Det føles næsten som om at teksten er skrevet, om mig eller min smerte. Det er sent, jeg har en morgen vagt i morgen tideligt. Jeg mangler søvn, jeg har mareridt hver nat nu, jeg er heldig hvis jeg får 2-3 timer. Men jeg har vænnet mig til det. Jeg smider mig i sengen, mad må blive i morgen, jeg er for træt til at rejse mig nu.

Søvnen har næsten overtaget mig da min mobil river mig ud af trancen, en enkelt lyd, men nok til at irritere mig så meget at jeg rækker ud efter den. Jeg har kun 3 kontakter, alt andet har jeg slettet og blokeret og alle sociale medier har jeg slettet. Mira, Niall og en fra arbejde, hun er faktisk rigtigt sød og jeg tror vi er ved at blive okay venner. Mira ved det hele, alt om voldtægten, alt om hvor jeg er og hvordan det går. Niall ved jeg er rejst, han ved også er at der min fars og Louis skyld, men ikke hvad der skete, han var glad på mine vegne da jeg sagde, men ked af det er til et helt andet land, han ved ikke hvilket, jeg ville ikke nævne det og han spurgte ikke direkte. Mira har nævnt hamog Louis en gang eller to, Harry har vist droppet at undervise den klasse jeg gik i, han har spurgt Mira om hun vidste noget et par gange, hun forsikrede ham bare at jeg er okay og et andet sted. Louis derimod har været ondere og hårdere end normalt, men hun har holdt øje og ingen er ved at gå igennem det samme som mig, af hvad hun ved af.

'Fuck jeg savner dig, ærligt du skulle have taget mig med' jeg smiler af hende, hun ændre sig nok aldrig, hvilket jeg er glad for. Fuck den tøs er egentligt dejlig, de er 8 timer bagud og hun sidder nok i skolen nu.

'Hahah ja gør jeg hvis jeg nogensinde får brug for at flygte igen;)'

'Godt!'

Jeg ryster på hovedet af hende og lader mig selv falde ind i en dyb søvn.