Maybe love

Kap 6

''Men Louis var der ikke for dig, eller noget i den stil" han kigger op på mig, tydeligvis overrasket.

"hv-hvad mener du?" han er forvirret, ikke at det ikke giver mening. "ham og min far er grunden til jeg rejste" jeg kan med det samme se det lyner i hans øjne "hvad gjorde han!?" han er sur, han prøver at styre sig kan jeg se, han muskler spænder igen og han trækker automatisk vejret lidt hurtigere. "den dag om morgenen hvor du tog afsted, jeg var nede og handle, jeg fik et anfald som da jeg faldt om på skolen, da jeg vågnede var min far der, han havde ringet efter Louis" Harry rejser sig og køre hænderne igennem hans hår, jeg tror det er ved at blive en dårlig vane. "han voldtog mig" det er som om jeg har lagt det bag mig, eller måske er det bare alt det andet der fylder i mit hoved, i hvert fald virker det ikke som en stor ting, selvom det er det. "jeg rejste, jeg kunne ikke mere" jeg sukker tungt, endelig har jeg sagt det, det er som om mit hjerte falder bare lidt sammen igen. "han hvad!?!" han er sur, han råber og traver rundt "jeg smadrer ham, jeg flår ham i stykker!" han mumler en masse jeg ikke får fat i, "det er ikke det eneste han gjorde" mumler jeg og hans opmærksomhed ligger igen på mig "fortæl" hans ansigt er rødt af vrede og jeg kan ikke bebrejde ham, jeg fortæller ham alt hvad der er sket.

Han sidder uroligt i vindueskarmen igen, han er vred, meget. Faktisk meget mere end jeg nogensinde har set nogen, ikke engang min far. "hvorfor sagde du det ikke?" "jeg var bange for at du ville skride fra mig, eller sige jeg har fortjent det, nu siger Louis hvor jeg er til min far"

Han sukker og rejser sig, jeg tror han dæmper sin vrede, for min skyld. "hør her, jeg ville aldrig gå fra dig, efter det Louis gjorde ville jeg aldrig tage hans side det var forkert og jeg skal nok sørge for han ikke siger noget" jeg føler en lille smule håb komme tilbage til mig, jeg har lyst til at spørge hvorfor nogle i den branche kender ham, eller hvad han lavede før skolen, men for nu lader jeg det ligge. Vi sidder lidt i stilhed og tænker over tingene, der er så meget og jeg kan ikke holde styr på det, indtil det ringer på, vi får begge et chok og af reaktion tager jeg fat i Harry.

Harry's pow

Hun tager fat i mig, men slipper mig med det samme igen hun rødmer og kigger væk, jeg kan ikke lade vær at smile af hendes søde handling, hun føler sig tryg ved mig. Vi rejser os begge og går sammen hen til dørtelefonen, "det mig" siger en piget stemme, Eleanor går jeg ud fra, Louis talte virkelig meget om hende, jeg kommer her fra London og det samme gør han, hvordan kan han gøre det smukke væsen noget? Hun er så sød? Hun havde aldrig brug for at blive 'rettet' hun er perfekt, det er resten af verden der burde blive tilpasset hende.

Elle lukker hende ind, men bag hende toner en skikkelse frem Louis, jeg kan ikke styre mine vrede mere og flyver på ham, jeg indsætter det første slag i hans ansigt, derefter et til og et til mine knoer er helt ødelagt, jeg kunne blive ved, men jeg vil høre hans forklaring, jeg vil vide hvorfor han gjorde det inden jeg flår mandens lemmer fra hinanden.

"Eleanor, hvad sker der?" Elle lyder bekymret, Eleanor har tårer i øjne og kigger forskrækket ned på mig der stadig sidder oven på Louis. Han skal satme ikke slippe så let.

"jeg har en forklaring, på det hele, bare lad mig forklare" Louis stemme er sørgelig, han puster og hoster og kigger på mig med bedende øjne, han er tydeligvis panisk.

Elle's pow

Vi sætter os alle ved bordet, Eleanor går hen og vrider en klud op til Louis forslået ansigt, der er blod på gulvet og ned af ham, men lige nu er det ikke det der tæller. "Han har sagt alt til mig" lyder det svagt fra El, jeg har lyst til at råbe de skal skride ad helvedes til efter det han gjorde, men jeg vil vide præcis hvorfor. Louis og Eleanor sidder på den ene side af bordet og mig og Harry på den anden, vi er klar til at høre det hele. "elle jeg er ked af det, jeg havde ikke et valg" under bordet tager Harry min hånd, den er forslået ved jeg, men jeg er ligeglad, lige nu ved jeg ikke hvordan vi står, men det rart at have støtte fra ham.

"bare fucking forklar det" svare jeg ham, jeg ved ikke om jeg muligvis er for kold eller hårdt, men det han gjorde, er utilgiveligt. "jeg var trængt op i en krog, jeg havde ikke et valg!" han er desperat kan jeg høre, hans øjne er vilde og virker som om de er tæt på at give op. "da jeg startede på din skole var det for at hjælpe Harry med at holde sig fra dig, men samme dag jeg startede fik jeg en opgave med at få dig underkontrol, Elle, din far havde min Fam" han sukker og har tårer i øjne, "min familie var engang i forretning med din far, det kørte, men de blev uvenner, mere ved jeg ikke i hvert fald ville han gøre min familie ondt hvis jeg ikke gjorde det, jeg havde ikke et valg!!" Eleanor ligger en hånd på hans ryg og prøver vel at trøste ham. " da du rejste, sagde han, han ville lade dem være, jeg ved ikke hvorfor jeg sagde det i bilen, jeg ville bare ikke have du skulle sige det til El" han kigger hen på hende og hun sender et forsigtigt smil. "men nu er det sagt" han sukker tungt og gemmer sine hænder i ansigtet.

"jeg mener det Elle, jeg er virkelig ked af det jeg gjorde" det giver ingen mening, der er for meget

"kendte du til Harry's opgave?" jeg er måske kold, men jeg må vide det. Han ser forvirret ud, inden han ryster på hovedet "Harry's? Hvad mener du?" han ser faktisk oprigtigt forvirret ud.

Harry bryder ind "så du havde også en opgave? Hvis jeg havde vidste det.. hvis bare jeg havde vidst det" sukker Harry og kigger ned i bordet. "jeg tror vi skal gå nu" siger El efter lang tids stilhed og trækker Louis med op da hun rejser sig, Louis nikker bare og følger efter. Da de står i døren vender Louis sig igen om og kigger mig i øjne "jeg gjorde det for min familie, jeg er ked af det gik ud over dig" han sukker og langt om længe er han ude af mit synsfelt.